SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Landmand.dk - Uddelegering

    Kort vejledning i delegering af rettigheder på Landmand.dk

    Uddelegering af brugeradgange til udvalgte digitale produkter fra SEGES

    Det er vigtigt, at dine medarbejdere har deres egen adgang til dine digitale værktøjer på bedriften, så I ikke bruger samme login til at tilgå programmerne. Fordelen er blandt andet, at du som leder kan se, hvem der f.eks. har foretaget registreringer i FarmTracking eller DMS, og du er også sikker på, at alle ikke har adgang til at se dine økonomiske data i f.eks. Dashboard, fordi du ikke har delt dit personlige AgroID. Endelig kan du også nemt sørge for, at medarbejderne ikke længere har adgang, når de stopper på bedriften.

    Det er nemt at uddelere adgang til dine medarbejdere.

    Før, du går i gang, skal du sikre dig, at de har oprettet et (gratis) AgroID. Det kan du eller de gøre ved at gå ind på landmand.dk og trykke på ”Ny bruger? Opret et AgroID her” ved login.

     

    Sådan uddelegerer du adgange til dine medarbejdere

    Log ind på landmand.dk.

    Klik på (1)”Tandhjul” og (2) ”Andre brugere” 

    Klik herefter på ”Tilføj ny adgang” for at give din medarbejder sin egen adgang til f.eks. DMS.

     

    Du kommer videre til denne side:

    Nu kan du vælge mellem at give én bestemt anden bruger adgang, eller du kan give adgang til alle medarbejdere på din bedrift.

    Såfremt du vælger én medarbejder, klikker du på (2) ”Næste”, og du lander her: 

     

    Du skal nu skrive brugernavnet på den bruger, som du ønsker at give adgang. Klik på næste for at komme videre.

    Her vælger du de tjenester, som brugeren skal have adgang til. Antallet af linjer kan være forskelligt fra ovenstående screendump, hvis du har adgang til andre programmer, f.eks. DMS.

    (1) Du sætter flueben ud for de programmer, du ønsker, den pågældende bruger skal have adgang til.

    Når du har valgt, så klik ”Godkend” (2).

    Du er nu færdig med opsætningen, og de brugere, du har givet adgang, har nu deres egen adgang til dit program.

    Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte SEGES Kundecenter på telefon 7015 5015 eller e-mail kundecenter@seges.dk.

    Er denne vejledning nyttig?