SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Summax - Anvendelse af Sproom i Summax Salg

    Anvendelse af Sproom i Summax Salg

    I denne vejledning finder du hjælp til at komme i gang med at bruge tjenesten Sproom i forbindelse med Summax Salg

    Hvad er Sproom?

    Sproom er en såkaldt 3. partsleverandør til Summax Salg, hvilket vil sige at vores leverandør på Summax Salg har valgt ikke selv at udvikle en E-fakturaløsning, men at købe sig til denne mulighed hos Sproom. I praksis betyder det at SEGES ikke har indflydelse på ændringer i f.eks. priser og funktioner hos Sproom, ligesom vi selv løbende må holde os ajour på forandringer hos Sproom. Vi hører derfor rigtigt gerne fra dig, hvis vejledningen her ikke følger, det du ser på Sprooms side.

    Der er mulighed for afsendelse af E-faktura (EAN) fra Summax Salg, hvis fakturamodtager har et EAN-nummer, og dette er udfyldt i kundeoplysningerne. 

    For at kunne benytte Summax Salg til dette kræver det, at der oprettes en konto ved Sproom INDEN man under Opsætning i Summax Salg siger ’ja, jeg vil gerne bruge Sproom’. 

    Vilkår for brug af løsningen hos Sproom, er også gældende for Summax Salg kunderne. Her er det især vigtigt at lægge mærke til, at afsendelse af op til 5 E-faktura pr. måned er gratis. Forbrug herudover afregnes efter gældende takster hos Sproom. Se vilkår og priser på https://www.sproom.net/

    Opret profil hos Sproom

    For at oprette en profil hos Sproom skal du starte med at gå ind på https://www.sproom.net og vælge 'opret dig nu'

    Vælg din pakke og tryk tilmeld under den pakke, som du vil have. I dette eksempel er der valgt 'free'. Udfyld herefter dine oplysninger.  Ved økonomisystem skal du vælge Xena

    Aktiver Sproom i Summax Salg

    Når profilen er oprettet og der er valgt en pakke på Sproom.dk, skal du aktivere adgangen i Summax Salg
    • Gå til Opsætning i Summax Salg
    • Tryk på ’ja, jeg vil gerne anvende Sproom’
    Du er nu klar til at sende E-faktura fra Summax Salg til dine kunder.

    Sådan anvendes Sproom

    Hvis du har behov for at se at din E-faktura er blevet afsendt fra Summax Salg, kan du gå til Sproom.net og logge på. Dette er IKKE noget SEGES anbefaler, at man skal gøre ofte, men kan være en mulighed hvis du gerne vil se om din faktura er afsendt, f.eks. første gang du benytter systemet.

    Øverst har du en bjælke med en række muligheder:
    • Hjem
    • Salg
    • Køb (anvendes ikke, når du er Summax Salg kunde)
    • Tjenester
    • Indstillinger
    • Hjælp (til yderligere information)
    Vi vil på de følgende sider beskrive udvalgte muligheder, som vi tænker kunne have interesse for en Summax Salg bruger af Sproom. Sproom har også en mulighed for ’Hjælp’, hvor I kan hente flere informationer hvis nedenstående ikkebesvarer jeres spørgsmål.

    Dette kan du se under ’Hjem’


    Under bjælken ’Hjem’ kan du se din Salgsomsætning på Efaktura den pågældende måned og det forgangne år. Man kan også oprette manuelle efaktura - dvs uden om Summax Salg. Dette anbefaler vi dog kun at du gør i nødstilfælde hvis du normalt bruger Summax Salg, for der er ingen automatik på de bilag du har dannet i >Sproom. Modsat bilag lavet i Summax Salg som automatisk kommer ind i dit e-arkiv og i Ø90er det dit eget ansvar manuelt at få bilag du har lavet i Sproom over i dit e-arkiv, ligesom disse bilag ikke kan håndteres så nemt i Ø90 som de, der er dannet i Summax Salg.

    Dette kan du se under ’Salg’


    Når du klikker på ’Salg’ får du i overblikket listen over de fakturaer der er afsendt og hvilken status de har. Alt efter hvilket abonnement du har valgt, er det forskelligt hvor lang arkivtid der er. Ved Free er arkivtid fx 14 dage, derefter vil de blive grå og kan ikke tilgås.

    Overblik

    Du kan åbne fakturaen du har sendt ved at klikke på feltet ’faktura xxx’. Her kan du nu se ’Status’ og ’Vis’ 

    •  Vælger du ’Vis’ får du vist den faktura, du har sendt via Summax Salg og øverst står der ’Forsendelse fuldendt’ Det betyder at fakturaen er leveret til din kunde.
    • Vælger du ’Status’ får du vist de handlinger, der er sket med din faktura fra du har oprettet den i Summax Salg og til at kunden modtager den.

    Fejl

    Skulle der mod forventning være gået noget galt i forsendelsen vil du her kunne se, de fakturaer, der er fejlet. Fakturaen kan så forsøges at gensendes herfra. Hvis det stadig ikke virker bedes du kontakte o90support@seges.dk tjek dog altid at EAN-nr. på kunden er korrekt inden du kontakter SEGES.

    Tjenester i Sproom 


    Under tjenester i Sproom kan ændre din valgte pakke. Hvis du overskrider det antal sendte fakturaer din valgte pakke er normeret til, så vil du få en mail om at du skal ændre den valgte pakke. Er du kommet op på næste trin skal du selv manuelt sørge for at komme tilbage til det trin du kom fra. 

    Det kan du gøre under ’Indstillinger’

    Under indstillinger kan du bl.a. tilmelde dit betalingskort til optankning, så du ikke skal betale manuelt, hvis du når loftet på den pakke du har valgt.

    Udforsk Sproom

    Hvis du har behov for at udforske Sproom og hvad det kan er du selvfølgelig altid velkommen til dette. Dette er blot til inspiration.

    Er denne vejledning nyttig?