SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    DMS – Vejledning til Mælkeproduktionsopgørelse (MPO)

    Vejledning til Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS med forklaringer.

    Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering?

    Fast bestilling
    Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK’s kvittering til besætningsejeren for udført arbejde og viser besætningens mælkeproduktion, celletal og BHB-værdier. Dvs. afhængigt af bestillingen, kommer den fast bestilte MPO med posten, eller der kommer besked via sms om, at den ligger klar til udskrift i DMS Dyreregistrering.

    Udskrift efter behov

    MPO’en kan altid udskrives pr. besætning eller driftsenhed inden for bedriften. Det gøres under ’Analyser og lister’ i modulet ’Analyseudskrifter’. Vælg standardudskriften ”Mælkeproduktionsopgørelse” Udskriften vil altid indeholde data fra den nyeste ydelseskontrol.

    Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under ’Analyser og lister’ i modulet ’Analyseudskrifter’

    Udskrift fra arkiv

    Udskrivning af en MPO fra en ældre ydelseskontrol. Vælg standardudskriften ’Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse’. Her er det muligt at vælge dato for hvilken y-kontrol der ønskes, som ligger før eller på valgte dato..

    Figur 2. Udskrift fra arkiv: MPO findes under ’ Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse’

    Vejledning til Bedriftsbegrebet og Mælkeproduktionsopgørelsen

    Det er vigtigt at bruge den rigtige driftsenhed, når der trækkes udskrifter. Bedriftsbegrebet består af de tre niveauer: Besætning, Bedrift og Driftsenhed.

    Ved bestilling af en MPO er det vigtigt at vide, hvordan valg af driftsenhed påvirker udskriften.

    Ved udskrift pr. besætning er alle blokke altid udfyldt. Ved udskrift for driftsenheder med mere end én mælkeleverende besætning er blokkene Celletalsmålinger og BHB-målinger ikke udfyldt. Det fremgår altid af sidehovedet på MPO’en hvilke besætninger, der indgår i den driftsenhed, MPO’en er valgt for.

    Eksempel 1. Malkende køer og goldkøer i en besætning og kvier i en anden besætning

    Her er det lige meget, om det er driftsenheden for ”kun” køer eller driftsenheden for køer og kvier, der vælges. Det påvirker ikke MPO’en. I kolonnen ”Køer i alt” indgår både malkende køer og goldkøer.

    Eksempel 2. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning

    Her er det vigtigt at vælge driftsenheden med både malkende køer og goldkøer, når MPO’en trækkes. På den både sikres, at tallene i MPO’en dækker hele bedriften.

    Selvom goldkobesætningen er med i driftsenheden, vil dens nummer ikke blive kvitteret under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, men både malkende og goldkøer indgår i tabellens beregninger.

    Figur 6. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning

    Eksempel 3. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol

    Her er det muligt at vælge driftsenheden for hver besætning for at følge udviklingen på hver bedrift. For det samlede overblik vælges driftsenheden med begge malkende besætninger og evt. goldkobesætning, når MPO’en trækkes. På den måde sikres, at tallene i MPO’en dækker hele bedriften.

    Under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, vil besætningsnr. og dato for seneste ydelseskontrol pr. besætning blive kvitteret. Nummeret på en evt. goldkobesætning vil ikke blive kvitteret, men både malkende køer og goldkøer indgår i tabellens beregninger. Bemærk, at hvis datoen for seneste ydelseskontrol er forskellige for de indgående yktr-besætninger, så er kravet for at vise data på kontroldagen i blok 3, at der maks. er 7 dage mellem ydelseskontroldatoerne, ellers vil denne del af blok 3 være tom.

    Figur 7. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol på samme dato

    Bemærk, at celletals- og BHB-målingerne ikke kan vises, når der er to mælkeleverende besætninger. Celletals- og BHB- målinger skal ses på MPO for den enkelte besætning.

    Mælkeproduktionsudvikling - BLOK 1

    Øverst på side 1 vises ydelsen i energikorrigeret mælk (EKM). Der er kurver over gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år.

    Figur 8. Gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år og beregning af udviklingen i ydelsesniveauet i forhold til foregående år

    I venstre side vises udviklingen udtrykt i tal som årsydelse og gennemsnitlig dagsydelse i året.

    Seneste 12 mdr. i det viste eksempel er 1/2 2015 – 31/1 2016, og forrige 12 mdr. er således 1/2 2014 – 31/1 2015. Gns. dagsydelse er beregnet ved at dividere årsydelsen med 365.

    Kurverne viser den beregnede gennemsnitsydelse pr. ko pr. dag på månedsbasis. Disse værdier er vist i punktform og derefter forbundet med lige linjer. Punkterne viser således ikke de enkelte ydelseskontroller. Nyeste måned er altid sidste afsluttede måned i forhold til seneste kontroldato. Dvs. ved ydelseskontrol 19/2 vil nyeste måned være januar. Ved træk af udskriften 1/3 vil nyeste måned stadig være januar.

    Kurverne giver et mere detaljeret billede af ydelsesudviklingen end de beregnede værdier på årsplan. Man kan komme ud for, at tallene på årsplan viser en negativ tendens, selv om tendensen på den yderste ende af kurven er positiv. Det kan ske, hvis man i årets start i længere tid har ligget lavere end forrige år, men nu er i gang med en stigning. Den omvendte situation kan også forekomme.

    Månedstal - BLOK 2

    De fleste tal vil være velkendte fra den gamle MPO. Afgåede køer er splittet op, så de aktuelle antal afgået til slagtning, levebrug eller død/aflivning kan ses. Køer i alt viser det gns. antal køer pr. måned.

     

    Mælkeproduktionsstatus - BLOK 3

    Øverste linje viser besætningens samlede beregnede ydelse på kontroldagen for alle køer (malkende + golde). Det er nyt, at de følgende linjer viser resultater for alle malkende hhv. grupper af malkende køer i besætningen. Grupperne er fast definerede. I linjerne med malkende medregnes kun køer med målt kg mælk > 0 og som er minimum 4 dage fra kælvning. Grænsen på de 4 dage er valgt, da kontrolleringer før dag 4 er noget usikre, jf. i øvrigt også gældende kontrolregler "En ko må tidligst kontrolleres 3. døgn (4. dag) efter kælvning".

    Eksempler på køer som ikke medregnes i gns. af malkende (men som indgår i gns. af alle køer):

    • Nykælver, som er 2 dage fra kælvning, og som er kontrolleret med kg mælk > 0
    • Ko, der er 50 dage fra kælvning, men målt kg mælk = 0 pga. sygdom
     
    • Hvis MPO’en er dannet automatisk ved ydelseskontrollen, eller kun for én specifik besætning, er koantallet præcist det antal køer med ydelseskontrol, som findes i pågældende besætning.
    • Hvis MPO’en er dannet på en driftsenhed med flere besætninger, er antallet af køer altid summen af alle nuværende og tidligere ydelseskontrollerede køer (malkende + golde), der findes i besætninger indeholdt i den valgte driftsenhed. Det betyder, at vi medregner alle køer, der er udgået af en ydelseskontrolleret besætning, men som stadig findes levende i en anden af driftsenhedens besætninger. På den måde er det sikret, at vi får alle de køer med, som ejeren selv har sat ind i ydelseskontrollen, selv om han måske har goldkøer i besætninger uden for

    Numre på besætninger i driftsenheden, der bidrager med malkende køer, vises i tilknytning til blokken, men numre på eventuelle besætninger med goldkøer vises ikke, selv om køerne er regnet med. De viste mål for EKM er det, som køerne i de forskellige grupper helt aktuelt skal yde, for at besætningen kan opnå den ønskede årsydelse, som er vist både øverst til højre over blokken og i linjen Ydelseskontrol. Måltallene er beregnet på baggrund af standardlaktationskurver og data fra hver enkelt ko i gruppen.

    Måltallene kan kun bruges til sammenligning med resultater på samme linje. De kan ikke sammenlignes med resultater eller måltal på andre linjer. Tallene er nemlig beregnet for præcist de køer, som indgår i gruppen, og der kan være forskel mellem grupperne på f.eks. gennemsnitlig afstand fra kælvning mv. 

    Målsætningen for besætningens årsydelse kan ændres under ’Grundopl. og mål’ (se figur 9).

    Nederste linje viser den registrerede dagsleverance til mejeriet med oplysning om fedt- og proteinprocent.

    Gennemsnit seneste 12 mdr. - BLOK 4

    Tallene gælder for den besætning eller den driftsenhed, der er valgt.

    Celletal og yversundhed - BLOK 5

    Øverst er der vist en blok med celletal i mælk leveret til mejeriet de seneste 3 mdr. Til sammenligning er der vist gns. celletal i ydelseskontrollen beregnet ud fra kocelletal, samt alarmgrænsen i driftsenheden for tankcelletal (som kan ændres under ”Grundopl. og mål”).

    I blokken ”Køer med infektion” er der vist oplysninger om inficerede og nyinficerede køer beregnet ud kocelletal pr. kontroldato. Grænsen for infektion ligger som standard ved celletal 200.000, men kan ændres i ’Grundopl. og mål’ i DMS Dyreregistrering. Alarmgrænsen for nyinfektion ligger som standard ved 10 pct., men kan ændres samme sted. Der er symboler, som viser, om status er ok eller ej.

    I figur 9 vises, hvordan målsætningen for ydelse og grænsen for infektion og grænseværdien for nyinfektion ændres. Åbn modulet ’Bedrift’ og gå ind under ’Grundopl. og mål’. Under fanen ’Målsætninger’ kan værdiernes rettes.

    Figur 9. Ændring af målsætningen for ydelse(1) og grænsen for infektion (2) og grænseværdien for nyinfektion (3). Åbn modulet ’Bedrift’ og gå ind under ’Grundopl. og mål’. Under fanen ’målsætninger’ kan værdiernes rettes

    BHB-målinger – ydelseskontrol - BLOK 6

    BHB er et stof, der i større koncentration indikerer risiko for ketose. Kolonnen ’Status’ viser med symboler, om status er ok eller ikke.

    Figur 10. BHB-målinger

    Et højt indhold af BHB i mælken tyder på, at køerne mobiliserer så stærkt, at leveren ikke kan nå at omsætte alt det fedt, som kommer fra fedtvævene. Det betyder, at ketonstoffer, som er et biprodukt fra en ufuldstændig omsætning af fedt, hober sig op i blodet. Samtidig er der spor af ketonstofferne i mælk og urin. Køer med forhøjet BHB vil ofte være de samme, som har høj fedtprocent og forhøjet protein-/fedt-forhold i mælken. Alle kontrollerede køer får målt BHB i kontrolmælken, men resultatet er primært interessant hos nykælvere, og fokus bør især være på resultatet hos køer, som er kontrolleret 5-35 dage efter kælvning.

    Med BHB-målinger kan man se, om andelen af nykælvere over grænseværdien er så høj, at man bør have stor opmærksomhed på det. For at afgøre om der er et besætningsproblem, opdeles besætningen i førstegangskælvere og køer i 2. eller senere laktation.

    Med de usikkerheder, der er på målingerne, kræver det et stort antal køer, før opgørelsen med sikkerhed viser det rigtige resultat. Der er valgt, at 10 køer kan give et resultat, der er rimeligt sikkert. Hvis der ikke er 10 køer i en kontrol summeres med forrige kontrol, så flere besætninger når over de 10 køer. Det vises med markeringer, hvis der er medtaget dyr fra foregående kontrollering, eller hvis der ikke har kunnet samles 10 dyr i gruppen. Det er selvfølgelig nødvendigt at være opmærksom på antal køer i vurderingen, når resultaterne fra BHB-opgørelserne anvendes.

    Et relevant nøgletal til bedømmelse af besætningens sundhedsstatus er ’Andel af nykælvere med forhøjet BHB’. Vores vejledning til tolkning af besætningens sundhedsstatus i relation til ketose er følgende:

    • Under 15 procent af nykælverne har BHB over 0,15:

    Ret få, ikke tegn på et generelt problem (Grøn markering)

    • 15 -25 procent af nykælverne har BHB over 0,15: Følg udviklingen i besætningen tæt (Rød markering)
    • Over 25 procent af nykælverne har BHB over 0,15:

    Mange køer er i en kritisk zone. Overvej tiltag (Rød markering) Læs mere om BHB i Kvæginfo 2455 og Kvæginfo 2456

    Alarmgrænsen er som standard sat ved 15 % med forhøjet BHB. Grænsen kan ændres i ’Grundopl. og mål’. Det bør ske i samråd med din dyrlæge og rådgiver.

    Nøgletal vedr. ydelse og holdbarhed - BLOK 7

    Her kan du se egne resultater sammenlignet med andre besætninger med samme kvægrace og konventionel/økologi. De valgte nøgletal er mere afhængige af management end af dyrenes race. Derfor kan tallene også anvendes af blandede besætninger.

    For sammenligningsgrupperne vises gennemsnit og fraktilerne for laveste og højeste 25 procent på hver egenskab. Fraktilen viser grænseværdien til næste gruppe.

    Hvis fraktilen for laveste 25 % for køernes levealder er 4,6 år er det således den højeste levealder inden for de 25 %

    besætninger med lavest levealder. Hvis fraktilen for højeste 25 % for køernes levealder er 5,1 år er det den laveste levealder inden for de 25 % besætninger med højest levealder.

    I første tabel er oplysninger om gennemsnit på alle køer, der har været i driftsenheden i nævnte periode. Hvis man har flere besætninger, og flytter køer imellem dem (f.eks. hvor nykælvere befinder sig i en besætning for sig og derefter flyttes til en anden besætning), kan værdierne for de enkelte besætninger være stærkt påvirkede. F.eks. kan udsætterprocenten i en besætning blive ekstrem høj. Kigger man på den driftsenhed med alle besætninger (alle besætninger sammen), vil disse voldsomme udslag være neutraliserede.

    Anden tabel viser gns. for køer, som er afgået til slagtning eller er døde i nævnte periode. Det anses som den gruppe af køer, man gerne ville beholde så længe som muligt. Køer solgt til levebrug er ikke regnet med, da de anses som overskudsdyr, man ønskede at sælge.

    Livsydelse pr. levedag, som er vist i nederste linje, er koens samlede livsydelse divideret med koens samlede levetid. På den måde får vi et produktivitetsmål, som også indbefatter koens alder ved første kælvning.

    Er denne vejledning nyttig?