Ø90 Information 2023-24 – Indhold ved igangsætning den 22. juni 2023
Beskrivelse af indhold ved igangsætningen den 22. juni. Bl.a. Kontoplan udvides med et filter til at vise kundesegmenter
Sidst opdateret:
Indhold
Indhold ved igangsætningen den 22. juni 2023
Ved igangsætningen den 22/6-23 er der lavet nogle små tilpasninger i Control og ændret på filteret i kontoplan.
Control
Klar til link billedet
Når man har lavet ny linje midt i posteringerne, er indhold fra ovenstående linje blevet kopieret. Det er nu rettet, så det er en helt tom linje man får og dermed ikke længere nødvendigt altid at gå nederst for at få en tom linje.
Billedet er udvidet i bredden – så den nu også viser Initialer uden, at du behøver at trække i dialogen.
E-faktura billedet
Summeringen af posteringerne nederst er udvidet, så man også kan have en E-faktura på en million kroner. Hvis fakturaen er på mere end 9.999.999,99 millioner vil det første ciffer dog ikke være synligt.
Vis kundesegmentkontering i Kontoplan
Der er tilføjet et filter i kontoplanen, som hedder Vis kundesegment. Dette filter vil være valgt default, så snart du har valgt en ejendom i opgavevalg, men du kan altid flytte fokus til et af de øvrige filtre.
Vis kundesegment giver dig den kundesegmentkontering der findes til netop dit valgte kundesegment. Er der ikke valgt et kundesegment under stamdata, vil filteret ’Vis kundesegment’ være lig med ’Vis alle’
I dialogen kundesegmentkontering kan man se de undtagelser, der er til den fulde kontoplan, men da det har været svært at få et overblik over, hvilke konti man stadig må bruge ved et givent segment, så er det nu indarbejdet i kontoplanen. Dvs. ved fx Skat Minimum-segment viser filteret meget få aktive konti.
Har man ejendomsoprettede konti vil disse også blive vist under ’Vis kundesegment’.
I kontoplanen er der konti, som ikke anvendes i den daglige bogføring fx beholdningskonti, disse er endnu ikke fjernet fra filteret, det vil ske ved en senere igangsætning.
Der kan være udfordringer, når du scroller. Da denne visning af kundesegment udelader nogle konti, kan det enkelte steder virke som om, at der ikke er flere konti at vise. Dette skyldes, at der udelades mere end 25 konti i en uafbrudt række, og Ø90 vil derfor tro, at der ikke er flere konti at vise. Vi anbefaler derfor altid at bruge søgefunktionen. Dette forventes løst ved en senere igangsætning.