SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 Information 2025-42 – Tilpasninger til Årsrapport 2025

    Tilpasninger til Årsrapport 2025

    Tilpasninger til Årsrapport 2025

    I årsrapporten er der med virkning fra 29. november 2025 blevet igangsat følgende tilpasninger:

    Du kan altid finde den nyeste version af definitioner til årsrapporten her

    Personaleomkostninger

    Medarbejdernes egen andel af pensionsindbetaling som konteret på 4725 11 medtages nu under lønninger.

    Ny note 677 i bemærkninger til Andre forpligtelser

    I de regnskaber, der startede 1. juni 2024 eller senere, er der krav om oplysning af andre forpligtigelser herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Det løste vi til 2024-årsrapporten ved at lave et nyt punkt Andre forpligtelser i note 675 Eventualforpligtelser. Men jf. ÅRL §64 må punktet ikke ligge i en note med overskrift Eventualforpligtelser.

    Derfor er en ny selvstændig note 677 gjort aktiv på alle bestillingsnumre, og den er desuden tilføjet i DRIFT Preview i fanen Udvalgte noter. Teksten på landsniveau er flyttet fra note 675 (Andre forpligtelser) til note 677.

    I skal her huske at tilrette på ejendomsniveau, hvis der er tekster omkring andre forpligtelser i note 675.

    Investeringsejendomme som post i balancen

    Efter ønske og grundet øget fokus er det gjort muligt at få vist investeringsejendomme som en selvstændig linje i balancen (ny arabertalspost under materielle anlægsaktiver).  

    I nyt Anlægskartotek kan man siden sidste opdatering ændre et aktiv til at være Investeringsejendom, hvis det grundet de nye regler har ændret status.

    Du kan i Funktioner – Stamdata mv. – Beregninger og udskrifter under Udskrifter vælge, om du vil have Investeringsejendomme vist i en særskilt balancepost eller ej. På landsniveau er der valgt Nej. Du skal derfor i de selskaber, hvor investeringsejendomme har et væsentligt omfang, vælge Ja. 


    I note 220 til Materielle anlægsaktiver vises beløb til linjen ”Heraf investeringsejendomme” under kategori (Jord og/eller Grunde og bygninger).

    Nye balanceposter lang- og kortfristet gæld til virksomhedsdeltagers andre selskaber kan vises i særskilte linjer i årsrapporten.

    Der er oprettet nye noter til gæld til virksomhedsdeltagers andre selskaber. Det drejer sig om note 547b (lang gæld) og 601 (kort gæld). I årsrapporten er noterne passiveret på landsniveau i alle udgaver.

    Du skal også her via Funktioner – Stamdata mv. – Beregninger og udskrifter under Udskrifter vælge, om du vil have Gæld til virksomhedsdeltagers andre selskaber vist i en særskilt balancepost eller ej. Det gøres under samme punkt som Vis Gæld til selskabsdeltagere og ledelse.

    På landsniveau er der valgt Nej. Du skal derfor i de selskaber, hvor du vil have balanceposterne vist, vælge Ja.


    Dirigent og dato for generalforsamling i DRIFT Preview

    I DRIFT Preview er det muligt at skrive eller rette dato i ledelseserklæring (påtegning) og dato for revisors underskrift i den tilhørende erklæring på årsrapporten. 

    Efter ønske har vi nu også gjort det muligt i DRIFT Preview at skrive eller rette dirigent og dato for generalforsamling i ledelsespåtegning, så alle 3 datoer fremadrettet kan skrives/rettes i DRIFT Preview.

    Det er selvfølgelig stadigvæk også muligt at skrive og rette de tre datoer enkeltvis i Virksomhedsoplysninger.


    Erstatninger skal konteres som andre driftsindtægter i årsrapporten

    Der er oprettet nye konti til erstatninger, da vi har konstateret, at en del erstatninger er konteret i 46xx området, hvilket betød at erstatninger blev placeret forkert, da der er modregningsforbud efter ÅRL.

    De nye konti er oprettet under 3850 xx og har en tekst svarende til de gamle konti i 46xx intervallet.

    Satser for aktuel og udskudt skat er ajourført

    Ændringerne har blandt andet betydning i Konsolideringsanalyse og bemærkinger hertil.

    Tilpasninger medio december

    Der vil blive igangsat rettelser senest medio december. Der udsendes information, når de er klar.

    Investeringsejendomme - notetilpasning

    I forbindelse med de ovenstående tilpasninger til investeringsejendomme, vil der også bliver lavet en tilpasning i noten om værdiregulering.

    Dokumentation af opgørelse, Væsentlighedsniveau

    Gennemsnitsberegningen fjernes, da der som udgangspunkt skal anvendes ét primært benchmark, og det samtidig bliver muligt at kunne tilpasse procentsatserne på ejendomsniveau. I revisionsdokumentationen skal fokus derfor være på at inkludere de beløb, samt de faktorer og begrundelser, der blev overvejet og anvendt ved fastlæggelsen af væsentlighedsniveauerne.

    Regnskabspraksis

    Regnskabspraksis vil blive gennemgået og opdateret. Når der udsendes information om, at opdateringen er foretaget, vil du kunne se, hvilke tekster der er tilpasset i Ø90 - Oversigt bemærkninger (regneark).


    Er denne vejledning nyttig?