Ø90 – Moms – Køb i udlandet til anvendelse i både momspligtig og momsfri virksomhed
Når der handles fx træpiller i Tyskland, og der modtages en faktura uden moms, men hvor en andel af købet er til en momsfri del af virksomheden, skal erhvervelsesmomsen reduceres
Sidst opdateret:
Når der handles varer i udlandet, og der modtages en faktura uden moms, men købet/varen anvendes både af den momspligtige del og den momsfritagede del af virksomheden, skal der først beregnes erhvervelsesmoms af det fulde fakturabeløb, og derefter skal der beregnes delvis momsfradrag ud fra omsætningsfordelingen jf. momslovens §38, stk. 1.
- Bogfør faktura med den rigtige momskode (ved varekøb er det kode 22) – dvs. der beregnes fuld erhvervelsesmoms.
På momsangivelsen indberettes erhvervelsesmomsen som Moms af varekøb i udlandet og under Indgående moms. Derudover indberettes det fulde varekøb i Rubrik A.
- Forhold dig til delvis momsfradrag ud fra omsætningsfordelingen
a. Beløbet bogføres på samme konto som varekøbet og lukkes for moms, og modposten bogføres på 8402 09,
så der sker en reduktion af erhvervelsesmomsen.
Eksempel
Der er købt træpiller i Tyskland, og der er modtaget en faktura uden moms. Træpillerne anvendes både til den momspligtige virksomhed og til en momsfritaget udlejningsejendom. Derfor skal der reguleres for den andel af momsen, der vedrører den ikke momspligtige del af virksomheden.
Fakturabeløb 50.000
Delvis moms via omsætningsfordelingen er opgjort til 2,65%, som vedrører den momsfritagne virksomhed.
Erhvervelsesmoms: 50.000 x 25% = 12.500
Udlejningsejendommens andel af moms: 12.500 x 2,65% = 331,25
Bogføring:
Bogfør faktura på konto med momskode 22