SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Selskaber – Aktionærlån skattemæssig mellemregning

    Hvordan bogføres ind- og udbetalinger på aktionærlån, så man kan se den skattemæssige mellemregning?

    Fra 1. januar 2026 skal der føres en skattemæssig mellemregning for hver person, der er ydet aktionærlån til.

    Nedenfor er en guide til, hvordan du kan holde styr på den skatteretlige saldo i Ø90. 

    Der er ingen automatikker i beregningen – du skal selv styre saldoen.

    Reglerne er i hovedtræk:

    -    Når der sker tilbagebetaling til selskabet af et lån ydet 1. januar 2026 eller senere, anses det skattemæssigt for et rentefrit
         lån på anfordringsvilkår til selskabet.

    -    Hvis der findes aktionærlån den 31. december 2025, skal disse indfries, før man kan anvende reglerne.

    Se om reglerne i ligningslovens § 16 E og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.

    Der findes et eksempel på selskabsretlig og skattemæssig mellemregningskonto i lovforslaget.

    I Ø90 anvendes kvantum 2-feltet på den selskabsretlige mellemregning – konto 2189 xx

    Der er ingen automatik, men det er brugerens ansvar at kontere beløb til beskatning. Den skattemæssige mellemregning føres på samme konto som den selskabsretlige. Kvantum 2-feltet, som bruges til diverse oplysninger, anvendes til at registrere ind- og udbetalinger på den skatteretlige saldo.

    Så længe der er lån, som er ydet før 1. januar 2026, skal man kontere som hidtil.

    Den skattemæssige mellemregning opstår først, når der tilbagebetales på et lån, som er beskattet, og som er ydet efter 1. januar 2026. Fra dette tidspunkt føres samme beløb både i kvantum 2 og beløb. Man skal løbende - eller senest ved årsafslutning - opgøre mellemregning og kontere eventuelt beløb til beskatning.

    Hvis man gør det årligt, ses på kontokort for hvert lån i regnskabsåret.

    1.    Tjek, at der er konteret det samme i kvantum 2 som i beløb ved alle ind- og udbetalinger, der skal påvirke den
           skattemæssige saldo, efter at den er påbegyndt. Undtagelse er for eksempel rentetilskrivning.

    2.    På kontokort markerer man posteringer en linje ad gangen, og holder øje med saldo kvantum 2.

    a.    Så længe saldoen er positiv foretages ikke yderligere

    b.    Hvis saldoen er negativ, indtastes en positiv kvantum 2-postering, så saldoen bliver 0.

    c.    Fortsæt året ud.

    3.    Ud fra de posteringer, der er foretaget i kvantum 2 ved opgørelsen, kan man se beskatningsgrundlaget og oplyse
           modtageren om, at det skal konteres som løn eller udbytte.

    SKAT’s eksempel fra lovforslaget:


    Kontering i Ø90


    1. Den skattemæssige mellemregning starter ved den første tilbagebetaling på lån optaget efter 1. januar 2026. Derfor er der intet kvantum 2 på årets første posteringer.
    2. Ved at markere for sum kan man nederst i kontokort følge saldoen for kvantum 2.
    3. Hvis saldoen bliver negativ, indtastes en postering, som nulstiller den.





    Er denne vejledning nyttig?