Vejledning hvis indlæsning af klimaberegninger fejler i KIK/ACQP
Nedenstående vejledning kan hjælpe dig, hvis du får fejlbesked, når du trykker på Genindlæs
Sidst opdateret:
Hvis du får en fejlbesked, når du trykker på Genindlæs, kan det evt. skyldes én af følgende årsager:
- Bedriften har ikke fået bestilt abonnement og accepteret samtykke via specifik bestillingsside oplyst af slagteriet. Vær opmærksom på, at alle de CVR-numre, du har registreret CHR-numre på, skal have sit eget abonnement og samtykke. Kundecenter ved SEGES Innovation kan oplyse, om abonnement og samtykke er registreret på et CVR-nummer – og kan også hjælpe med at oprette AgroID til CVR-numre, så du kan bestille abonnement. Kontakt slagteriet hvis du mangler link til bestillingssiden.
- Bedriften har ikke været logget ind i ESGreenTool Climate, inden der trykkes på Genindlæs-knappen. Det er vigtigt, at bedriften er aktiveret i ESGreenTool (ved at du har været logget ind en enkelt gang), inden du trykker på Genindlæs, ellers kan data ikke finde vej imellem de to systemer. Vær obs på at når abonnementet er bestilt, kan der desværre gå op til 30 min., før det er trådt i kraft i ESGreenTool. Bedriften er først aktiveret i ESGreenTool, når du har logget på, efter abonnementet er trådt i kraft.
- Hvis du har trykket på Genindlæs-knappen inden punkt 1 eller 2 var udført, vil du nu opleve, at Genindlæs-knappen er forsvundet. Du har derfor brug for denne workaround til at få gjort knappen synlig igen, efter punkt 1 og 2 er i orden: Redigér et input under Foder, Energi eller Strøelse og tryk på Gem klimaoplysninger, og knappen Genindlæs bliver synlig igen (men vent med at trykke på den). Du retter nu den redigerede værdi tilbage til det oprindelige igen og trykker på Gem klimaoplysninger. Nu kan du trykke på Genindlæs og få overført klimaberegningerne fra ESGreenTool.
- Kontakt Lyngsoe Systems hvis intet af ovenstående har afhjulpet fejlen.