SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 Information 2022-22 – Vær opmærksom ved digital overførsel til DST

    Til DST skal regnskabet først overføres digitalt og derefter uploades en PDF af det samme regnskab på DST's uploadside

    Vi har fået henvendelse fra Danmarks Statistik (DST), om at en del regnskaber kun er uploadet som PDF, men regnskabet er ikke overført elektronisk til DST i den natlige kørsel. Som udgangspunkt skal begge dele være opfyldt, hvis I skal modtage betaling for overførslen i forhold til de fastsatte tidsfrister.

     

    Ved tidsfristen 1. juni har vi i SEGES fået en liste fra DST med ca. 40 ejendomme, hvor DST kun har modtaget en PDF, men ingen elektronisk overførsel af data. Fælles for alle ejendommene er, at der I billedet Overførsel regnskabsdatabase (under Administration i menuen), ikke findes en ”Klar” dato isat under ”FØI regnskab” (DST). Datoen er blank, og derfor er der natten efter, ikke overført noget til DST i den natlige kørsel.

     

     

    At datoen er ”blank” kan jo overordnet skyldes følgende 3 ting:

    1. At I kun har sendt en PDF til DST
    2. At I har gjort alt hvad I kunne (bestilt med kode J i bestillingsbilledet), men ”Klar” datoen er ikke blevet sat.
    3. At I har gjort alt hvad I kunne (bestilt med kode J i bestillingsbilledet), og ”Klar” datoen er blevet sat, men I gør et eller andet på ejendommen bagefter i Ø90, som gør at ”Klar” datoen forsvinder igen inden nattens kørsel.

     

    Vi har analyseret nærmere på de 40 ejendomme, og fundet, at det kun er i ca. en fjerdedel af tilfældene, at forklaringen er punkt 1. Punkt 2. og 3. tyder jo på en fejl i Ø90, men vi har brug for jeres hjælp til at finde årsagen. Vi kan ikke genskabe fejlen.

     

    I en periode vil vi derfor godt have jer til at observere lidt mere om ”Klar datoen” til DST stadigvæk er der i billedet Overførsel regnskabsdatabase ved fyraftenstid på de ejendomme, som I har overført til DST i løbet af dagen. Meld ind til Ø90 Support, hvis I observerer noget, der måske er lidt mystisk, og som kan forklare punkt 2. eller 3.

     

    Vi følger op med DST, når vi har passeret den næste tidsfrist for betalinger ved overførsel til DST, som er senest 1. juli.

    Er denne vejledning nyttig?