Ø90 Information 2023-23 – Vær opmærksom ved digital overførsel til DST
Til DST skal regnskabet først overføres digitalt, og derefter uploades en PDF af det samme regnskab på DST’s upload-side
Sidst opdateret:
Vi har igen i år fået henvendelse fra Danmarks Statistik (DST) om, at en del regnskaber kun er uploadet som PDF, men regnskabet er ikke overført digitalt til DST i den natlige kørsel. Som udgangspunkt skal begge dele være opfyldt, hvis I skal modtage betaling for overførslen i forhold til de fastsatte tidsfrister.
Selve overførslen af det digitale regnskab til DST sker i billedet "Bestilling af udskrifter" ved at indberette kode J i kolonnen "Gem til DST", INDEN I bestiller årsrapporten. Vær opmærksom på at dette er gjort INDEN bestilling af årsrapporten.
Sidste år kunne vi konstatere, at der var ejendomme, hvor DST kun havde modtaget en PDF, men ingen elektronisk overførsel af data. Fælles for alle ejendommene var, at der i billedet Overførsel regnskabsdatabase (under Administration i menuen) ikke fandtes en ”Klar”-dato isat under ”FØI-regnskab” (DST). Datoen er blank, og derfor er der natten efter ikke overført noget til DST i den natlige kørsel.
At datoen er ”blank” kan overordnet skyldes følgende 3 ting:
1. At I kun har sendt en PDF til DST
2. At I har gjort alt, hvad I kunne (bestilt med kode J i bestillingsbilledet), men ”Klar”-datoen er ikke blevet sat.
3. At I har gjort alt hvad I kunne (bestilt med kode J i bestillingsbilledet), og ”Klar” datoen er blevet sat, men I gør et eller andet på ejendommen bagefter i Ø90, som gør, at ”Klar”-datoen forsvinder igen inden nattens kørsel.
Punkt 2 og 3 kunne tyde på en fejl i Ø90, som vi ikke har kunnet genskabe. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at finde årsagen.
Vi vil derfor igen i år gernehave jer til at observere lidt mere, om ”Klar-datoen” til DST stadigvæk er i billedet Overførsel regnskabsdatabase ved fyraftenstid på de ejendomme, som I har overført til DST i løbet af dagen. Meld ind til Ø90 Support, hvis I observerer noget, der måske er lidt mystisk, og som kan forklare punkt 2 eller 3.
Vi følger op med DST, når vi har passeret den næste tidsfrist for betalinger ved overførsel til DST, som er senest 1. juli.