Ø90 Information 2024-34 – Boligbeskatning i Ø90 fra 2024
Der bliver rettet i Ø90 Skatteberegning, så de nye regler vedrørende boligbeskatning er på plads til 2024-opgørelsen
Sidst opdateret:
Indhold
Boligbeskatning i Ø90 fra 2024
Med virkning fra torsdag den 14. november 2024 retter vi Ø90 Skatteberegning, så den nye boligbeskatning fra 2024 kan beregnes.
Denne information erstatter tidligere information om foreløbige tilpasninger til beregningen.
Derudover er der lavet de nødvendige tilpasninger i Indkomstdisponeringen og i Skatteregnskab/-bilag.
Ny Boligskatteberegning i Ø90 fra 2024
Vi retter Ø90 Skatteberegning, så de nye regler vedrørende boligbeskatning er med.
Rettet tidligere
Vi har rettet følgende for beregninger til indkomstår 2024 og frem:
- Beregningen af ejendomsværdiskat beregnes af 80% af den vurdering, der ligger eller er tastet
- Satserne for ejendomsværdiskat over og under progressionsgrænsen er rettet
- Overgangsordninger fra før 2024 er rettet, og dermed er tidligere §9a og §9b, der begrænser stigningen, ophævet
- Du kan taste ejendomsskat for ejer og ægtefælle, som er opkrævet via A- eller B-skatten
- Du kan efterpostere den ejendomsskat, som vedrører virksomhed fra konto 720x 80
- Ejendomsskatten indgår i skatteberegningen i Indkomstdisponering og i udskrifter
- Du kan taste skatterabat pr. bolig, men beløbet indgår endnu ikke i beregningerne
Kommer 14. november 2024
- Fordeling af den hævning i VSO som opstår, når ejendomsskat efterposteres til virksomhed
- Ejendomsskat, der overføres fra skatter, indgår i udskrifter
- Skatterabat indgår i beregningerne.
Kommer senere
- Tal fra R75 indgår i beregninger, hvis SKAT oplyser dem
Der er ikke i denne igangsætning tilføjet yderligere oplysninger, som skal udfyldes i Ø90, i forhold til sidste opdatering.
Nedenfor er beskrevet alle rettelserne til 2024-beregningen inkl. de tidligere rettelser.
Beregning af ejendomsværdiskat fra 2024
Fra indkomståret 2024 vil grundlaget for beregning blive ganget med 80% jævnfør §13 stk. 2.
Satserne til ejendomsværdiskatten i Ø90 er blevet rettet til 2024-satserne
- Ejendomsværdiskatten rettet til 0,51 %
og - For boliger over progressionsgrænsen 1,40 %
Grundlag (vurdering) til beregning af ejendomsværdiskat
Hvis ikke I retter noget, så bruger vi den nuværende vurdering til beregning af ejendomsværdiskatten.
Det er dog muligt at indberette den foreløbige vurdering (eller endelige) i Indkomstdisponeringen.
Hvis vi får en vurdering fra SKAT, så vil vi bruge vurderingerne i følgende prioritering:
- Indtastet vurdering
- Hentet fra R75
- Vurdering fra 1007 xx
Overgangsordninger fra 1998 er tilrettet den nye beregning.
Den tidligere §9a og §9b der begrænser stigningen i forhold til tidligere år er ophævet. Reglerne er erstattet af den nye skatterabat.
Ejendomsskatter (Grundskyld)
De nye opkrævningsregler betyder i de fleste tilfælde, at
- ejendomsskat for virksomheden opkræves særskilt og dermed kan konteres på plads
- ejendomsskat af grundværdien af beboelser opkræves som A- eller B-skat
- ejendomsskat af udlejninger er opkrævet via A- eller B-skat og skal efterposteres til virksomheden
Ejendomsskat der er opkrævet som A- eller B-skat
I Ø90 skal vi bruge den opkrævede A- og B-skat fra ejendomsskatter til at beregne rest- og overskydende skat.
Ejendomsskatten, som Skat har beregnet ud fra de foreløbige vurderinger, er opkrævet sammen med øvrige skatter som A- eller B-skat. Vi har ikke mulighed for at finde beløbet ud fra ejendommens posteringer, så vi opretter nye felter til hhv. ejer og ægtefælles ejendomsskat:
I skal taste al ejendomsskat, der er opkrævet som A- eller B-skat. For at få den betalte skat rigtig i skatteberegningen, bliver virksomhedens ejendomsskat, som I har flyttet via 720x 80, også medregnet i de betalte skatter.
Vi arbejder på at kunne hente ejendomsskatten via R75 – men SKAT har ikke oplyst, om den kan findes via R75.
I skatteberegningen indgår ejendomsskatten i slutskat efter alle modregninger.
Ejendomme, der ikke henter R75 og/eller med forskudt indkomstår, skal altid taste oplysningen om privat ejendomsskat (se nedenfor).
Ejendomsskat der er opkrævet som A- eller B-skat, men vedrører virksomhed
Som forberedelse til de ændringer vi laver vedrørende ny boligskat, har vi oprettet konti til at flytte A- og B-skat fra Privat til virksomhed.
Grundskylden skal så efterposteres fra Privat skat til f.eks. Anden virksomhed på konto 8205 xx.
Vi har oprettet et specifikationsnummer til hver grundkonto:
Nyt fra 14. november 2024
Da grundskylden blev betalt, blev den konteret i privatområdet (selvom det vedrører erhverv). Din efterpostering medfører så et indskud i ultimo måneden – men den nye automatik fordeler indskuddet ud på de relevante måneder.
Når du har brugt ovenstående konti, så bliver beløbet fordelt på VSO-mellemregningen til det antal måneder, der er efter 1. januar 2024. Hvis konti til B-skat er brugt, så fordeles der ikke til juni og december.
Fordelingen efterposterer beløbene på mellemregningskonti 86xx 10.
Beregningen af A- og B-skatter tager hensyn til ovenstående konti, så betalte skatter bliver rigtige i skatteberegningen.
Ejendomsskatter i oplysninger fra R75?
Skat har endnu ikke oplyst, om vi får en specifikation af A- og B-skat, så ejendomsskatten fremgår af R75.
Når/hvis vi får oplysningen, så håber vi, at vi kan bruge den til beboelsesandelen. Vi vil kun bruge oplysningen fra R75, hvis ikke der er tastet noget i Privat ejendomsskat.
Skatterabat
Skatterabatten bliver ikke beregnet i Ø90, men skal indberettes ud fra oplysninger fra SKAT.
Du kan godt indberette skatterabat pr. bolig til beregningen.
Skatterabatten vil blive reguleret i forhold til ejertid og ejerprocent, før det indgår i beregningerne.
Nyt fra 14. november 2024
Skatterabatten trækkes fra i skatterne ved beregning efter, at rabatten er fordelt mellem ægtefæller.