Ø90 Information 2024-39 – Nye momskoder
Nye momskoder til handel med udlandet og differentieret dansk moms.
Sidst opdateret:
Indhold
Ved igangsætningen den 17. december 2024 er der oprettet 14 nye momskoder til handel med udlandet og differentieret dansk moms.
Momskoderne kan anvendes på bogføring fra 1. januar 2025.
De kan ikke anvendes på bogføring for 2024, så bogføring om moms for 4. kvartal 2024, laves på nuværende måde.
Nye momskoder
Momskoderne kan ses i dialogen Momssatser, som kan åbnes via Funktioner fra bl.a. Kontoplanen, Control og Kasseregistrering.
De nye momskoder består af et nummer og en kode.
Koden vil være den, der bliver vist i Moms i DLBR-portalen og InterCount. Koden er efter ønske fra arbejdsgruppe og ekspertgruppen navngivet på samme måde som hos E-conomic.
Differentieret dansk moms
Fra 1. januar 2025 kan du bogføre på konti, der har tilknyttet en momskode, som beregner en andel af dansk moms. Derved vil disse posteringer fremover ikke stå som afvigelser. Dog forudsætter dette, at der er lavet en konto med samme momskode i momsforvalget.
Retter du en postering til at bruge en af de nye differentierede momssatser/-koder, og der er bogført på en konto, som har momsforvalg 2, vil denne postering stå som en afvigelse i moms, da bogført og beregnet moms ikke stemmer.
Handel med udlandet
Fra 1. januar 2025 skal du ved de kunder, der har handel med udlandet, oprette konti med de nye momskoder. Herefter vil momskoden styre, at der bliver beregnet til de rigtige felter på momsangivelsen. Der vil derfor ikke blive dannet kontokoblinger, som vi kender i dag. Men når moms laves for 1. kvartal 2025, vil posteringer til momsangivelsen blive beregnet.
Afstemning af handel med udlandet
Det forventes, at det ved releasen 23. januar 2025 bliver muligt at afstemme handel med udlandet i momsflowet i DLBR-portalen. Indtil løsningen er klar, skal afstemningen foretages som hidtil.