Ø90 Information 2025-40 – Arkiv på DLBR-portalen
Nu bliver arkivet tilgængelig på DLBR-portalen. Samtidigt er der lavet en visuel opdatering af DLBR-portalen.
Sidst opdateret:
Indhold
Digitalt arkiv er nu tilgængeligt i DLBR-portalen
I forbindelse med lukning af Summax den 31. december 2025 har vi implementeret digitalt arkiv i DLBR-portalen pr. 27. november 2025, så det nu er muligt at tilgå kundens arkivmapper og bilag direkte i DLBR-portalen.
Det digitale arkiv i InterCount er afspejlet én til én i DLBR-portalen, hvorfor de samme mapper og bilag fra kundens InterCount nu vil fremgå i DLBR-portalen.
Sådan virker det
Der er implementeret et nyt menupunkt i navigationen til venstre kaldet ’Arkiv’. Ved klik tilgår man kundens digitale arkiv.

Her vil mapperne ’Regnskabsbilag’, ’Økonomi’, ’Dubletter’ samt ’Papirkurv’ altid være synlige.

Derudover kan man ved klik på ’Redigér mapper’ i højre hjørne tilpasse en række ekstra mapper med andet navn, samt om de skal vises eller være skjulte.

Mappen ’Personale/Ledelse’ er adgangsbeskyttet af en kode, som kun ejeren af ejendommen kan sætte i InterCount under ’Profilopsætning’ à ’Arkiv’.
OBS: Alle ændringer i arkivet vil slå igennem for kundens digitale arkiv også.
Se bilag på vej
Ved siden af knappen ’Redigér mapper’ ligger ’Se bilag på vej’. Ved klik herpå åbnes et nyt vindue med visning af de bilag, som er på vej ind i kundens arkiv.

OBS: Der kræves delegeret adgang for at se data i ’Se bilag på vej’. Ejeren af ejendommen skal derfor sætte flueben i ’InterCount – Se bilag på vej’.
Adgang gives af ejer-AgroID på www.agroid.dk - vælg delegering - herefter skal der sættes flueben ved nedenstående:

Link til vejledninger
Du finder relevante vejledninger til brug af det digitale arkiv nedenfor. Vær dog opmærksom på, at vejledningerne tager udgangspunkt i arkivet i InterCount.
Videovejledning: https://intercount.dk/vejledning/video-kom-nemt-i-gang-med-digitalt-arkiv-del-2/
PDF-vejledning: https://intercount.dk/vejledning/pdf-arkiv/
Quickguide: https://intercount.dk/vejledning/pdf-quick-guide-arkiv/

Opdatering af frontend frameworks
I forbindelse med denne release kommer også en opdatering af de tekniske ”byggeklodser” (frontend frameworks) som DLBR-portalen, DocumentViewer samt Godkenderportalen er bygget på. Dette er gjort af flere grunde - bl.a. en øget sikkerhed mod kendte sårbarheder. For jer betyder opdateringen, at der kan være små visuelle forskelle fra den gamle version til den nye.
Krav til Windows og browserversion
Efter opdatering af vores frameworks kan der være udfordringer, hvis man benytter Windows 8 eller ældre versioner. Det kan bl.a. være manglende visning af bilag i InterCount. Vær derfor opmærksom på dette, hvis I bliver kontaktet af kunder, som oplever udfordringer som disse.
Vi opfordrer generelt til, at man sørger for at opdatere Windows og browsere til nyeste version. Derudover sikkerhedsopdateres Windows 8 og ældre versioner ikke længere, hvorfor man alene af den grund bør opdatere.