Ø90 Information 2026-06 – Indregning af investeringsejendomme til kostpris i DLBR-portalen
Investeringsejendomme kan indregnes i årsrapporten til dagsværdi eller kostpris
Sidst opdateret:
Indhold
Baggrund
Når der er investeringsejendomme i årsrapportens anlægskartoteket i DLBR-Portalen, har indregningen hidtil automatisk været baseret på dagsværdi.
Ved indregning til dagsværdi kan der ikke afskrives. I stedet kan der foretages op- og nedskrivninger, der påvirker resultatopgørelsen og vises i en særskilt note i årsrapporten. I portalen har indregningen hidtil automatisk været baseret på dagsværdi.
Fra 19. februar 2026 udvides funktionaliteten i DLBR-Portalen, så investeringsejendomme også kan indregnes efter kostpris i årsrapporten.
Ny mulighed: Indregning til kostpris
Med den nye funktion kan investeringsejendomme fremover registreres efter enten:
1. Kostpris (historisk kostpris)
- Afskrivninger kan foretages på samme måde som for øvrige ejendomme under Grunde og bygninger.
- Opskrivninger er ikke tilladt, da disse vil medføre, at ejendommen skal indregnes efter dagsværdi i stedet.
2. Dagsværdi (som i dag)
- Ingen afskrivninger.
- Op- og nedskrivninger reguleres via resultatet og vises i særskilt note.
I anlægskartoteket tilføjes derfor en ny valgmulighed, så der ved oprettelse eller redigering af en investeringsejendom aktivt vælges mellem kostpris og dagsværdi.
Sådan registreres indregningsmetoden
Det er muligt at angive oplysning om investeringsejendomme i dialogerne:
- Opret aktiv (både fra investeringer og efterposteringer)
- I fanen Stamoplysninger under Årsrapport
- Opret primo – årsrapport
- Rediger aktiv
- Under detaljer om aktivet
- Under detaljer om aktivet
Regnskabsmæssige konsekvenser
Ved valg af kostpris
- Afskrivninger indgår automatisk på linje med øvrige afskrivninger i Ø90.
- Ejendommen indgår i anlægsnoten sammen med grunde og bygninger efter kostprismetoden og indgår i ”heraf investeringsejendomme”
- Fremgår i balancen som en særskilt post
- Eventuelle fremtidige opskrivninger er ikke mulige. Ønskes værdi reguleret op, skal ejendommen i stedet overgå til indregning efter dagsværdi.
Ved valg af dagsværdi
- Ingen afskrivninger.
- Op- og nedskrivninger påvirker resultatet som tidligere.
- Reguleringer vises i en noten ”Værdiændringer investeringsejendomme”.
- Fremgår i balancen som en særskilt post
Overgang til kostpris for eksisterende investeringsejendomme
Eksisterende/konverterede ejendomme i anlægskartoteket vil fortsat være indregnet til dagsværdi, medmindre indregningsmetoden ændres.
Ændres metoden til kostpris, er det en ændring af anvendt regnskabspraksis, derfor skal der ske tilpasning af sammenligningstallene til kostpris minus afskrivninger tilbage i tid, som om der aldrig har været foretaget en opskrivning. Har der været foretaget en nedskrivning, skal der selvfølgelig tages højde for den, da der skal nedskrives til forventet genindvindingsværdi, også når kostpris anvendes.