SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 Information 2026-08 – Rettelser til iXBRL-udgaven af årsrapport for selskaber

    Der er lavet forbedringer, så iXBRL-udgaven af årsrapporten for selskaber i højere grad ligner PDF-udgaven samt mulighed for test af indberetning direkte fra Ø90 klienten

    Rettelser til iXBRL-formatet af årsrapport for selskaber til Erhvervsstyrelsen

    I forbindelse med igangsætningen den 26. marts 2026 er der lavet forbedringer, så iXBRL-udgaven af årsrapporten i højere grad ligner PDF-udgaven.

    For at for at få forbedringerne med i iXBRL-udgaven og kunne benytte muligheden for at teste indberetningen direkte fra Ø90, skal der bestilles en ny årsrapport til Erhvervsstyrelsen i udgave H. Testes der på en årsrapport bestilt før 26. marts 2026, fås denne HTML fejl: Statuscode =99, StatusText() =XBRL dokument kan ikke valideres. StatusDetail()=FATAL_ERROR.

    Forbedringerne til iXBRL-udgaven er:

    • Kredslogo på forsiden
    • Ejendomslogo på forsiden

    Eksempel på iXBRL-forside:


    • Bedre/pænere visuel præsentation af kolonne-opstillede tal i noterne og ARP, når tekst og opstillede tal kommer fra bemærkninger i RTF-format.

    Eksempel før og efter:


    • Anvendt regnskabspraksis kan flyttes frem fra note (sidste) til afsnit før resultat i iXBRL som i PDF.

    • For selskabers første regnskabsår droppes oplysning (XBRL-opmærkning) om ændring/ingen ændring i ARP som i PDF-udgaven. Det er stadigvæk, som nu, muligt at skrive, at det er selskabets 1. regnskabsår, hvorfor der ikke er sammenligningstal.

    • For selskaber med første regnskabsår vises sidste års tal (primo) ikke i iXBRL-udgaven, hvis de er fravalgt som i PDF-udgaven. 

    • Afsnittet Selskabsoplysninger vises ikke længere i iXBRL-udgaven, hvis det er fravalgt til PDF-udgaven. Men husk at ledelsesberetningen så som minimum skal indeholde oplysning om selskabets væsentligste aktiviteter. Selskabsoplysninger må kun fravælges årsrapporten i forbindelse med revisors erklæring om opstilling af årsregnskab eller ved ingen bistand.

    Test af indberetning direkte fra Ø90

    I Overfør regnskaber er det nu muligt at teste (validere) årsrapporten direkte fra Ø90, inden den underskrives fysisk eller digitalt, og inden årsrapporten afleveres. Funktionen kaldes nu “Test og modtag kopi af iXBRL-regnskab” - Før hed den “Modtag kopi af XBRL-regnskab”.


    Funktionen ”Test og modtag kopi af iXBRL-regnskab (digital årsrapport)” kan benyttes, så snart der er en overførsel klar (endelig) med datoer.

    Når testen er gennemført, modtages der med det samme en statusbesked (statuskode, tekst og evt. detaljer) til Ø90 fra webservicen, der beskriver resultatet af testen. Resultatet af testen vil også stå i den mail, der bliver tilsendt med de filer, der nu er blevet testet.

    Erhvervsstyrelsens forretningsregler kan tilgås direkte fra billedet Overfør regnskaber. Klik på knappen øverst i billedet. Dette kan være nødvendigt for at få en nærmere beskrivelse af, hvorfor årsrapporten er blevet afvist i kontrollen.

    Vi vil anbefale, at funktionen fremover benyttes, så snart dato for generalforsamling samt datoerne i erklæringer er kendte og inden fysisk eller digital underskrift og generalforsamling.  

    Test af indberetning vil teste årsrapporten op mod de tekniske og forretningsmæssige kontroller for at sikre, at årsrapporten efterfølgende kan indberettes efter generalforsamling.

    Vi vil også anbefale, at I altid laver en visuel sammenligning af årsrapporten i iXBRL-udgave med PDF-udgaven.

    I Egenkapitalopgørelsen skal I stadigvæk være opmærksomme i situationer, hvor der er brug af valgfri linje og variable tekster. Disse vil stadigvæk ikke slå igennem i iXBRL-versionen og i den korrekte ÅRL XBRL-opmærkning. Det er her nødvendigt at rette henvendelse til Ø90Support før indberetning/aflevering til Erhvervsstyrelsen. Test af indberetning (mod Erhvervsstyrelsens kontroller) vil/kan ikke i alle tilfælde finde den type fejl/mangler.






    Er denne vejledning nyttig?