SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    CRiskA - Kemisk risikovurdering

    Kom godt i gang

    Alle der anvender faremærkede kemikalier skal være opmærksomme på, hvilke risici arbejdet medfører. Den enkelte virksomhed skal med andre ord vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, man forstår ved den kemiske risikovurdering – og den er lovpligtig. 

    Der er en række retningslinjer, der skal følges, når man foretager sine kemiske risikovurderinger – de er beskrevet herunder. 

    CRiskA indeholder skabeloner med de elementer man skal tage højde for.

    Find ud af, om I har brug for alle de midler, I har på bedriften
    Dem I ikke bruger, skal afleveres til destruktion på genbrugspladsen. 

    Sørg for at have et sikkerhedsdatablad til alle midler 
    Det kan være i en fysisk mappe eller på en pc. De skal gemmes i 10 år. Sikkerhedsdatabladene findes også under hvert middel i appen. 

    Sæt jer ind i, hvad der er skadeligt ved de kemikalier, I har
    Brug CRiskA til at scanne eller søge jeres kemikalier frem, og find ud af, om nogle af dem kræver særlig instruktion og opmærksomhed. 

    Vær sikker på, I ikke bruger unødige mængder af kemikalierne 
    Brug kun den mængde, der anbefales. Vær særlig opmærksom, hvis I anvender et middel ofte eller i større mængder. Det kan være nødvendigt at lave særlige retningslinjer. 

    Instruer nye medarbejdere i håndtering af kemi 
    Og sæt dem ind i de kemiske risikovurderinger. Fortæl dem, at de skal bruge appen og tage de værnemidler på, der kræves. 

    Husk, at arbejdsgiver eller leder har pligt til at føre tilsyn 
     Der skal løbende holdes øje med, at medarbejderne arbejder sikkert og følger retningslinjerne.  

    Tilføj eventuelle tiltag i jeres almindelige APV 
    Det kan f.eks. være, at der skal købes nye eller flere værnemidler. Eller at der skal findes en erstatning for et middel, I ikke har lyst til at bruge længere. 

    Tag en snak om de værnemidler, I har i virksomheden 
    Er de tilstrækkelige, skal der købes flere, og skal de placeres flere steder? Tag en beslutning om, at alle medarbejdere (selvfølgelig) skal bruge værnemidler, og husk at værnemidler er personlige.

    Beskriv, hvordan I arbejder sikkert ifm. kemiske og biologiske processer 
    Det kan f.eks. være håndtering af svovlbrinte, svejserøg, støv og højtryksrensning. Skriv retningslinjerne ind i CRiskA under ”Kemiske risikovurderinger”. Det er vigtigt, at I sammen taler om, hvad retningslinjerne skal være, og at I instruerer nye medarbejdere mundtligt og via appen. 

     

    Er denne vejledning nyttig?