SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Tofaktorgodkendelse (MFA)

    Gør din AgroID-konto mere sikker med en ekstra bekræftelse via e-mail.

    Hvad er tofaktorgodkendelse?

    Tofaktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag på din AgroID-konto. Når tofaktorgodkendelse er slået til, vil du blive bedt om en ekstra bekræftelse hver gang du logger ind med dit AgroID. Bekræftelsen sendes som en sikkerhedskode til din e-mailadresse, som du skal indtaste for at gennemføre dit login.

    Det betyder, at andre ikke kan logge ind med dit AgroID, også selvom de måtte kende dit kodeord, da det nu kræver både dit kodeord og adgang til din e-mailindbakke for at kunne logge på som dig.

    Vi anbefaler, at du slår tofaktorgodkendelse til for at beskytte din konto.

     

    Før du går i gang 

    For at kunne aktivere tofaktorgodkendelse skal din e-mailadresse først være bekræftet på din AgroID-profil. 

    Hvis din e-mailadresse ikke er bekræftet, vil du blive bedt om at gøre det først: 

    1. Log ind på www.agroid.dk. 
    1. Gå til menupunktet Profil. 
    1. Bekræft din e-mailadresse ved at følge instruktionerne.

    Se Bekræft din e-mailadresse til AgroID - SEGES Innovation for vejledning. 

     

     


     

    Sådan slår du tofaktorgodkendelse til

    1. Log ind på agroid.dk
    2. Klik på menupunktet “Sikkerhed” i venstre menu.
    1. Du ser nu siden "Gør din konto mere sikker".
    2. Klik på knappen “Slå tofaktorgodkendelse til”.
    1. Tofaktorgodkendelse er nu aktiveret for din konto, og du vil fremover blive bedt om tofaktorgodkendelse hver gang du logger på med dit AgroID. 

     


    Sådan logger du på med tofaktorgodkendelse

     

    Når tofaktorgodkendelse er slået til, vil du altid skulle gennemføre et ekstra trin når du logger på:

    1. Indtast dit brugernavn og kodeord som normalt.
    2. Du ser nu siden "To-trins-bekræftelse" med teksten: "Din konto kræver to-trins-bekræftelse via e-mail. Tryk på knappen for at få tilsendt en sikkerhedskode til din e-mailadresse.".
    3. Tryk på knappen for at få sendt en sikkerhedskode. 
    1. Du ser nu siden "Indtast sikkerhedskode". Vigtigt: du må ikke lukke denne side ned, da du skal indtaste noget i den lige om lidt.  
    1. Åbn din e-mailindbakke og find mailen med din sikkerhedskode. Kopiér eller husk sikkerhedskoden. 
    1. Gå nu tilbage til dialogen "Indtast sikkerhedskode" — indtast den 6-cifrede kode fra e-mailen. Klik på Bekræft Kode.
    1. Du bliver nu logget på.

     


    Sådan slår du tofaktorgodkendelse fra

    1. Log ind på agroid.dk
    2. Klik på menupunktet Sikkerhed.
    1. Du ser siden "Din konto er beskyttet".
    2. Klik på den røde knap "Slå tofaktorgodkendelse fra".
    1. En bekræftelsesdialog vises — bekræft at du ønsker at slå funktionen fra.

     

    1. Du vil nu fremadrettet ikke længere blive påkrævet tofaktorgodkendelse når du logger på med dit AgroID.Bemærk: Der kan gå op til 15 minutter fra du slår tofaktorgodkendelse fra, til at du igen kan logge på med dit AgroID uden at blive påkrævet tofaktorgodkendelse. 

     

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg bruge tofaktorgodkendelse uden en e-mailadresse?
    Nej. Tofaktorgodkendelse kræver en bekræftet e-mailadresse, da sikkerhedskoden sendes til din e-mail.

    Hvad sker der, hvis jeg mister adgang til min e-mail?
    Hvis du har tofaktorgodkendelse slået til og mister adgang til din e-mailindbakke, vil du ikke kunne logge ind. 

    Hvor finder jeg menupunktet "Sikkerhed"?
    Menupunktet "Sikkerhed" vises i venstre side af din AgroID-profil på agroid.dk, lige under "Profil". Det vises kun for brugere med en bekræftet e-mailadresse. Hvis du ikke kan se dette menupunkt, så betyder det, at du mangler at bekræfte din e-mailadresse.

    Hvor lang tid er sikkerhedskoden gyldig?
    Sikkerhedskoden har en begrænset levetid. Hvis koden udløber, kan du klikke på "Send ny kode" for at modtage en ny. Vigtigt: Så snart du har trykket på "Send ny kode", så bliver den tidligere sendte kode gjort ugyldig, uanset om den er udløbet eller ej. Du skal derfor sikre dig, at du kun anvender den seneste sikkerhedskode du har modtaget fra os.  

    Jeg har slået tofaktorgodkendelse fra, men bliver stadig bedt om det. Hvorfor gør jeg det?
    Hvis du lige har slået tofaktorgodkendelse fra, kan der gå op til 15 minutter inden ændringen slår igennem. Vent venligst og prøv igen. 

     

    Er denne vejledning nyttig?