SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 - Mindstekrav fra SKAT

    Hvordan opfyldes SKAT's mindstekrav til skatteregnskab og -bilag?

    Mindstekrav fra SKAT

    De regnskaber, der indsendes til SKAT, skal opfylde mindstekravsbekendtgørelsen for små eller store virksomheder.

    For at sikre det, skal der skal være sammenhæng mellem det regnskab, der leveres til kunden, og de aftaler man har med kunden om indsendelse til SKAT.

    • Enten skal kundens udgave opfylde mindstekrav
    • Eller aftalen skal sige, at det altid er kontoret, der indsender til SKAT

    Konsekvensen af misforståelser kan være stor

    Mindre virksomheder skal ikke sende deres regnskab ind sammen med selvangivelsen. De skal i stedet udfylde afsnittet om regnskabsoplysninger på selvangivelsen. SKAT indkalder regnskabet, hvis de mener, de har brug for det. Det regnskab, der skal sendes ind, skal opfylde mindstekravsbekendtgørelsen. Hvis kunden sender en udgave, der ikke opfylder mindstekravsbekendtgørelsen til SKAT, vil det kunne medføre, at SKAT kan sige, at selvangivelsen ikke er behørig. Det kan berigtiges ved, at kontoret indsender den rigtige udgave efterfølgende. For at undgå den situation anbefales det, at kontoret aftaler med kunden, at hvis SKAT kræver at se regnskabet, skal kunden kontakte kontoret, som sørger for at sende den rette udgave af skatteregnskabet eller årsrapport + skattebilag til SKAT.

    De større virksomheder skal indsende et regnskab, der opfylder mindstekravsbekendtgørelsen sammen med selvangivelsen (fx omsætning på mere end 25 mio. kr.). Hvis der indsendes en forkert udgave til SKAT, kan det medføre skattetillæg og skønsmæssig ansættelse endda tvangsbøder – samme løsning som ovenfor.

    Landsniveau: Skatteregnskab personligt

    Udgave J ”Skattev. mindstekrav ” opfylder kravene for små virksomheder. Hvis der er tale om en stor virksomhed kan det være nødvendigt at aktivere flere noter og/eller tilføje bemærkninger.

    Landsniveau: Skattebilag personligt og selskab

    Kontorets udgaver opfylder mindstekrav i det omfang det kan lade sig gøre i Ø90. Afhængig af virksomhedens karakter kan det være nødvendigt at tilføje bemærkninger med yderligere oplysninger.
    Kundens udgaver er ikke tilpasset til SKAT, men kun beregnet til at give kunden et nemt overblik over årets skattepligtige indkomst og skat.

    Er denne vejledning nyttig?