SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Summax - FAQ - E-faktura

    Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om E-faktura

    Hvis du har du spørgsmål, som mangler på listen, er du altid velkommen til at kontakte o90support@seges.dk

    Hvad er en e-faktura?

    En e-faktura er en elektronisk udgave af en faktura. Du modtager dagligt de fakturaer, dine leverandører har sendt. Rent teknisk overføres fakturaen i et filformat (OIOUBL), som bliver behandlet i e-faktura, hvorfra data kan læses og behandles.
    Du kan ved hjælp af et enkelt klik afgøre om fakturaen stemmer overens, med hvad du har handlet, om fakturaen skal bogføres, samt om fakturaen skal betales. Alt i en arbejdsgang. Dette betyder, at du ikke længere skal samle alle dine bilag sammen sidst på måneden for at bogføre dem.

    Hvad koster e-faktura?

    Prisen på e-faktura er individuelt fastsat hos de enkelte DLBR-virksomheder. Kontakt derfor den ansvarlige hos din DLBR-virksomhed og få en uforpligtende snak.

    Hvad er fordelen ved at bruge e-faktura?

    Du kan ved hjælp af PC, tablet eller smartphone kontere, betale og arkivere dine bilag ved hjælp af et klik. Du kan på farten også hurtigt få et overblik over dit likviditetsbehov i nær fremtid.

    Hvem kan bruge e-faktura? 

     Alle virksomheder kan få gavn af e-faktura. Hvad enten det er landbrug eller andre erhverv. Det er muligt at udlæse dataene til andre økonomisystemer, så de kan håndteres derfra. Der er en naturlig sammenhæng til DLBRs økonomisystem Ø90, hvor det er muligt at få fakturaerne bogført med det samme 

    Hvorfor er e-faktura nødvendig?

    Mange virksomheder handler i forvejen med det offentlige, derfor er alt det teknologiske benarbejde lavet. Det betyder, at vi kan drage nytte af den allerede eksisterende teknologi og viderebygge den. E-faktura er tidsbesparende for både landmanden og revisoren. Dermed kan tid hidtil brugt på bogføring nu bruges til øget fokus på økonomistyring og opfølgning.  

    Kan alle bruge e-faktura? 

    Ja, det kræver oprettelse af et landmand.dk login, (DLI-login) og oprettelse af et samtykke i Ø90 systemet, men ellers er der intet, der står i vejen for at benytte sig af e-faktura systemet

    Hvad skal jeg gøre for at bruge e-faktura?

    Det eneste, du skal gøre, er at kontakte en DLBR-virksomhed(se vejledning til Tilmelding af leverandør), som vil ordne alt det praktiske. Næste dag vil du kunne gå ned til din lokale Stark, XL-byg eller andre virksomheder, der kan sende e-fakturaer, handle dine varer og få dem faktureret, bogført og betalt ved hjælp af et klik.

    Hvordan får jeg hjælp?

    Du får hjælp af din e-faktura ansvarlige på din DLBR-virksomhed, som du kan finde her

    Mine posteringer kommer ikke på de konti de plejer

    Fordi vi benytter os af dataoverførsel, har vi kun mulighed for at sætte varer ind på landskonti. Dette betyder, at vi ikke kan tage højde for hvilke konti, der er oprettet på ejendomsniveau. Hvis varen kommer på en forkert konto i forhold til landskontoplanen, hører vi gerne om det. Ellers er det en mulighed at lave individuel dataoverførsel, hvor en ejendomskonto kan tilknyttes. 

    E-faktura eller BetalingsService

    Hvad sker der med betalingen, hvis min leverandør opkræver fakturabeløbet via BetalingsService, og jeg tilmelder mig e-faktura hos denne leverandør?

    Der sker typisk det, at du bliver frakoblet BetalingsService, og så skal du selv sørge for betalingen fremover, via e-faktura. 

    Hvornår sendes advisering?

    Advisering til kunden:
    Der sendes en adviseringsmail når der er 5 dage til betalingsfristen. Når betalingsfristen er overskredet, sendes ikke længere mails.

    Derudover er der mulighed for at vælge, hvornår man vil adviseres i forhold til betalingskvittering: 
    Ved fejl i overførsel, ved alle overførsler eller ingen advisering på mail.
    Indstilling findes under profil.
    Adviseringer sendes via e-mail til e-mailadressen, der findes i Ø90 under Personoplysninger > Kundens e-mail adresse - og under profil i summax.dk er det muligt at indtaste e-mail. Hvis mailadressen ikke er udfyldt - eller samtykket er stoppet/slettet - sendes e-mail til o90support@seges.dk.

    Jeg kan ikke se alle mine fakturaer? 

    Hvis du ikke kan se alle dine fakturaer, er det typisk fordi, den normale indstilling kun er at vise fakturaer til betaling:

    Der kan ændres i visningen ved at vælge en anden type i drop down-boksen:

    I eksemplet er taget ”Til Bogføring”. Hvis ”Alle” vælges, vises alle fakturaer med sortering på modtagelsesdato.

    En anden grund til at fakturaen ikke vises kan være, at fakturadato ikke ligger inden for det angivne datointerval. Ret datoerne til og tryk på søg.

     

    E-faktura med privat markering og rabat kan give forkert moms

    Hvis en e-faktura bogføres med en privat markering på nogle af varelinjerne og der samtidig var givet en rabat på en af linjerne, kan det give en fejlmoms i ø90. Denne fejlmoms kan opstå, når rabat ikke fremkommer som en varetekst/linje, men hvor rabatten står nederst i e-fakturaen.
     

    Tekster der holdes uden for ens kontering

    Disse tekster i e-fakturaen holdes uden for ens kontering, for de kommer rigtig ind i forhold til Benchmark:

    Rente
    Renter
    Renter debet
    Rente debitor
    Rente faktura
    Renter kredit
    Renter tilbageført
    Renteudgifter
    Renteindtægt
    Rentegodtgørelse
    Debitorrente
    Debitorrenter
    Debitorrenter kredit
    Renteomkostning
    Renter retur
    Rentetilskrivning
    Moms
    Rente faktura retur
    Rykkergebyr
    Fragt
    Palle
    Paller
    EUR-Palle
    EUR-Palle retur
    Europa palle
    Europa palle retur
    Europapalle
    Europapalle retur
    Europapaller
    Eur paller
    Eur paller retur
    Engangspalle
    Engangspaller 

    Er denne vejledning nyttig?