SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi kan ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    DMS - Kom godt i gang med DMS - Intro, hovedområder og moduler 

    Her er en praktisk guide til DMS med vigtige oplysninger om hovedområder og moduler

    DMS – Din digitale partner i fremtidens datadrevne kvægdrift

    Denne vejledning giver DMS brugere et samlet overblik over DMS og de vigtigste hovedområder og moduler i systemet. Formålet er at forklare, hvad man kan bruge DMS til i praksis, hvor de enkelte moduler hører hjemme, og hvordan modulerne hænger sammen i den daglige drift, planlægning, analyse og opfølgning på en kvægbedrift.

    DMS er et uundværligt værktøj til at håndtere kvægbedriften med mælkeproduktion eller kødproduktion i en travl arbejdsdag fyldt med informationer, registreringer og eksterne krav. DMS er i dag et samlet digitalt managementsystem for kvæg til mælkeproducenter, slagtekalveproducenter og kødkvægholdere, der samler centrale dele af kvægproduktionen i én platform.

    Med DMS får du overblik og præcise data i realtid om alt fra mælkeproduktion og foderoptimering til sundhed, reproduktion og besætningsprognoser. DMS samler og analyserer data, så du nemt kan træffe beslutninger, der optimerer produktionen.

    DMS udveksler automatisk information med centrale datakilder og eksterne systemer, fx Kvægdatabasen/CHR, ydelseskontrollen, slagtedata og sensorer i stalden som malkerobotter og foderblandere. Det sikrer, at relevante data løbende er opdaterede og kan bruges direkte i hverdagen.

    Du kan også bruge DMS til planlægning og økonomi, fx til at udarbejde et foderbudget og produktionsbudget for kvægholdet op til dækningsbidrag og overføre det til Ø90, så det indgår i det samlede budget.

    DMS bygger bro mellem bedriftens behov og moderne teknologi

    Koens digitale fodspor er centrale for datadrevne beslutninger. I Danmark har man for mange år siden set værdien i at samle data ét sted på en fælles dataplatform. Data fra DMS understøtter landmanden både i de daglige beslutninger i stalden og i de langsigtede strategiske beslutninger.

    DMS forbinder hele kvægbruget – fra stalden og kontoret til eksterne partnere som slagteri, mejeri, rådgivere og dyrlæger. Systemet giver præcise, forskningsbaserede indsigter, der hjælper landmænd og rådgivere med at optimere produktionen, forbedre dyrevelfærd og træffe hurtigere, bedre og mere datadrevne beslutninger. Ny viden fra innovations- og forskningsprojekter bliver løbende integreret i DMS, ligesom DMS understøtter brancheanbefalinger og lovgivning.

    DMS udvikles kontinuerligt med nye AI-teknologier og testede innovationer, så det forbliver en robust, skalerbar og brugervenlig digital partner i den daglige kvægdrift – i dag og i morgen.

    Hvad står DMS for – og hvorfor hedder det DMS?

    Forgængeren for DMS hed Dyreregistrering. Efter DMS kom til, blev Dyreregistrering omdøbt til Det gamle Dyreregistrering eller Dyreregistrering Classic. Oprindeligt stod DMS for Dairy Management System, men den betegnelse blev forældet, da DMS også har mange funktioner til slagtekalveproducenter. I dag beskrives DMS ofte som et digitalt managementsystem for kvæg – og i praksis hedder det bare DMS.

    I daglig tale omtales DMS som ”DMS'en”. Data, der ligger til grund for arbejdet i DMS, kommer fra flere forskellige kilder og databaser, herunder primært Kvægdatabasen og kvægs datawarehouse, der omdanner rå data til nøgletal og analyser. I daglig omtale bruges ”DMS'en” dog også ofte som betegnelse for selve datakilden, selv om DMS egentlig er en applikation, hvor man både kan se data og registrere data.

    DMS er blevet udviklet og udbygget løbende gennem mange år. Systemet opdateres typisk med ny funktionalitet med få ugers mellemrum, og derfor kan DMS sammenlignes lidt med en smartphone: Man kender ofte de basale funktioner, men der kan være mange nyttige muligheder, genveje og små funktioner, som man ikke nødvendigvis opdager af sig selv. Denne vejledning kombinerer derfor det brede overblik over DMS med konkrete tips fra brugernes hverdag og de spørgsmål, som kundecenteret ofte hjælper med.

    Et gennemgående princip i DMS er, at systemet både skal kunne bruges til de lovpligtige registreringer, den daglige styring og den mere strategiske opfølgning. De mest anvendte indgange er typisk Dagligt overblik, listeudskrifter og Udskriftsoversigt, men der findes også mere specialiserede moduler til fx nøgletal, prognoser, planlægning, analyser, slagtekalve, driftsenheder og datadeling.

     

    Daglig styring

    Analyse og lister

    Foder

    Planlægning

    Opfølgning

    Bedrift

    Slagtekalve

    EasyCow og AI-assistent

    Generelt om DMS

     

     

    Er denne vejledning nyttig?