SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Kontoplan - Forvalgskoder

    Ved brug af forvalgskoder kan Ø90 automatisk overføre til forvalget

    Når der er forvalgt koder til en konto, og man bruger kontonummeret i et af posteringsbillederne, overfører Ø90 automatisk forvalget. Forvalg kan altid overskrives ved indtastning.

    Følgende koder kan forvælges:

    M        Momskode: I=Indgående, U=Udgående
    St       Stedkode  [Ctrl] + [S].
    V        Virksomhed/privat: 1=Virksomhed, 2=Privat
    P        Personkode: 1=Fælles, 2=Ejer, 3=Ægtefælle

    Prod   Produktionsgrenskode  [Ctrl] + [G]

    Forvalg på kontoplanen bruges til at gøre indtastningen af posteringer lettere og sikrere. Forvalgene på et kontonummer bliver overført til alle posteringer, der laves på kontonummeret, men kan selvfølgelig undertrykkes eller rettes på de posteringer, hvor det ønskes.

    Hvordan virker forvalg på posteringer?

    Når man indtaster en postering og udfylder en eller flere koder, er det de indtastede koder, der gælder.

    Overfør koder til posteringer

    Når man indtaster en postering, uden at udfylde alle koder, overfører Ø90 forvalg fra kontoplanen.

    Det er de koder, der er på kontoplanen i opdateringsøjeblikket, der bliver brugt. Man kan altså ikke rette koder på "gamle" posteringer ved at rette forvalg på kontoplanen.

    Ret/Undertryk

    Når koderne først er hentet over på posteringen, kan de rettes på forskellige måder:

    1. Man kan rette ved at skrive oveni. Hvis en kode ikke skal udfyldes, kan den undertrykkes:
      • Ind- og udgående moms undertrykkes ved at skrive 9.
      • Sted eller produktionsgren undertrykkes ved at skrive 0 (nul).
    2. Hvis man fortryder en rettelse, eller vil kontrollere at forvalget svarer til kontoplanen, kan man blanke det felt, der er tale om.
    3. Alle koder overføres igen, hvis man retter kontonummeret, se afsnittet om kassebogsregistrering.

    Hvilke felter kan forvælges?

    De koder, der kan forvælges på kontoplanen, er:

    • Momskode
    • Stedkode
    • Virksomhedskode
    • Personkode
    • Produktionsgrenskode

    Forvalg ved ændret kontonummer

    Hvis I ændrer et tidligere indtastet kontonummer i en postering i indtastningsbillederne, bliver forvalgskoderne ændret, da det er koder fra den nye konto der påsættes posteringen.

    Ændringer i forvalget på ejendoms- og kredsniveau har kun betydning for de posteringer, som I foretager efter ændringstidspunktet.

    Rækkefølge for åbningskoder og forvalgskoder 

    Ø90 slår op i ejendoms-, kreds- og landskontoplanen, hver gang du indtaster et kontonummer. På den måde finder systemet åbningskoder og forvalgskoder.

    Indholdet af hvert enkelt felt på kontoplanen gennemlæses efter følgende princip:

    For specifikationskonti:

    Hvis specifikationskonto:

    1. Først anvendes koder fra specifikationskontoen på ejendomsniveau
    2. Dernæst anvendes koder fra kredsniveau
    3. Dernæst anvendes koder fra landsniveau
    4. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på kredsniveau
    5. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på landsniveau.

    For grundkonti:

    1. Først anvendes koder fra grundkontoen på ejendomsniveau
    2. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på kredsniveau
    3. Dernæst anvendes koder fra grundkontoen på landsniveau.

    Momskode

    Momskoden kan kun forvælges på en konto, hvis den er åben for moms (åbningskode "M"). Hvis man har forvalgt moms på en kreds- eller ejendomskonto og derefter lukker åbningskoden for moms på kredsniveau, bliver momsforvalget automatisk slettet på både kreds- og ejendomskonto.

    På kontoplanen vælges moms med i, u eller 9

    Momskode kan udfyldes med:
    i    for indgående moms (moms af køb), på posteringerne bliver det til momskode 2
    u   for udgående moms (moms af salg) på posteringerne bliver det til momskode 1
    9   når der ikke skal beregnes moms på posteringerne bliver det til momskode 9

    Forvalget 9 bruges f.eks. på en specifikationskonto uden moms, hvis grundkontoen har forvalg "i". 9 kan også bruges til at markere, at der ér taget stilling til, at der ikke er moms på en konto.

    Forvalgskoden kan påsættes kontoen ved at åbne dialogen ”Momssatser”, og overføre momsforvalget til kontoen.

    Stedkode

    Et sted skal oprettes via dialogen "Steder", før det kan vælges som forvalg på kontoplanen. Hvis I vil undertrykke en stedkode på en specifikationskonto, skal I skrive "0". Hvis undertrykkelsen skal fjernes igen, skal I slette forvalget.

    Forvalgskoden kan påsættes kontoen ved at åbne dialogen ”Steder” og overføre stedforvalget til kontoen.

    Produktionsgrenskode

    En produktionsgren skal oprettes via dialogen "Produktionsgrene", før den kan vælges som forvalg på kontoplanen. Ligesom stedkode kan forvalget undertrykkes på specifikationsnumre ved at skrive "0”. Hvis undertrykkelsen skal fjernes igen, skal I slette forvalget.

    Personkode

    Personkoden bruges i skatteregnskaber til at adskille de to selvangivelser. Koden er forvalgt på alle konti på landsniveau, den kan rettes men ikke slettes.

    Virksomhedskode

    Virksomhedskoden bruges til at adskille erhvervsmæssig virksomhed fra "privatområdet" i alle skatteregnskaber og i forretningsregnskab drift. Ligesom personkoden er virksomhedskoden forvalgt på alle konti på landsniveau, den kan rettes men ikke slettes.

    Er denne vejledning nyttig?