SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    CHR - Bestilling af genetiske analyser

    Sådan bestiller du analyser i webshoppen

    Du kan nemt og hurtigt bestille analyser via webshoppen.

    I Webdyr under Øvrige Links, finder du adgang til webshoppen, hvor du bl.a. kan bestille Genetiske analyser:

    Du kan bestille mange forskellige analyser, som Forældreskab, Curly Calf m.fl.

    Analyser som forældreskab, genomiske tests og arvelige sygdomme, kan du selv bestille under ”Analyser”. Du kan også bestille ekstra TSU-rør og tang til udtagning af vævsprøver under ”Tilbehør”.

    Er der forskel på Faderskab og Forældreskab?

    I daglig tale bruger nogle kødkvægsavlere ordet ”Faderskab”, når de bestiller et ”Forældreskab”. Men det er ikke det samme.

    Ved et ”Faderskab” bliver kun far bekræftet på kalven.

    Ved et ”Forældreskab” bliver både mor og far bekræftet på kalven.

    Husk tyre skal have et ”Forældreskab” for at blive registreret i stambogen.

    Forældreskab og genomiske tests

    Forældreskab er et hjælpebillede til bestilling af genomiske tests på alle de dyr der er behov for, til bekræftelse af afstamningen på et dyr. Dvs. bestiller jeg et forældreskab på en tyr, hvor der også er behov for indsendelse af væv på begge forældre, så bliver der bestilt 3 genomiske tests på henholdsvis tyren, tyrens far og tyrens mor.

    Laboratoriet Eurofins analyserer kun vævsprøverne i dag og sender resultaterne til SEGES Innovation P/S, som efterfølgende godkender forældreskabet. Eurofins kan derfor ikke længere svare på, om forældreskabet er godkendt på et dyr.

    Hvad skal jeg være opmærksom på ved bestilling af et ”Forældreskab”?

    Jeg skal i første omgang være opmærksom på, hvad der står i kolonnen ”Analyse findes”.

    Hvis der står ”Nej”, skal der bestilles en genomisk test, dvs. der skal stå et ”flueben” under ”Vælg”.

    I kolonnen ”Vævsprøve findes”, får jeg at vide om, laboratoriet allerede har en vævsprøve liggende. Hvis der står ”Nej”, skal jeg indsende en vævsprøve.

    Der mulighed for at indsætte ekstra dyr, dvs. ekstra fædre og mødre, hvis jeg er i tvivl om, hvem der er forældre til dyret. I eksemplet er der indsat en ekstra far ved ”Tilføj far”– en udenlandsk insemineringstyr, som der ikke findes en analyse på. Da jeg ikke har en vævsprøve af en udenlandsk tyr, har jeg mulighed for at indsende et sædstrå i stedet.

    Men findes der ikke allerede DNA på en insemineringstyr, når tyren er stambogsført? Jo, men i dette tilfælde findes der kun en DNA-mikrosatellit, som vi ikke kan anvende mere, derfor står der ”Nej” under ”Analyse findes”. Lad derfor ALTID ”flueben” stå ude til højre i billedet i kolonnen ”Vælg”.

    Den sidste kolonne ”Afgået” fortæller om dyret er død eller levende. Det er rart at vide, om forældrene er afgået inden bestilling af ”Forældreskab”, fordi uden vævsprøve og analyse, kan tyren ikke få bekræftet sine forældre og kan efterfølgende ikke registreres i stambogen.

    Når alt er bestilt, trykker jeg på ”Læg valgte i kurv” og på de efterfølgende sider kan jeg bestille TSU-rør til udtagning af vævprøven. Til sidst får jeg en ordrebekræftelse og følgeseddel med stregkoder i din mail – postkasse. Husk ALTID at indsende følgesedlen sam-men med vævsprøverne og evt. sædstrå.

    Hvad gør jeg, hvis far og/eller mor er udenlandske?

    Hvis far er udenlandsk og er kommet til Danmark, som sæd, kan jeg indsende et sædstrå, hvis der ikke er kommet en DNA-SNP med hjem ved importen af sæden.

    Husk følgende ved sædimport:

    Hvis både far og mor er udenlandske og afkommet er en ET-kalv, kan vi kun bekræfte forældreskabet på de DNA-SNP, som er kommet hjem sammen med Zootecehnical certificate (udenlandsk stamtavle).

    Husk følgende ved import af embryoner:

    Ved import af embryoner er det meget vigtigt at få SNP hjem på forældrene fra udlandet, da vi ikke har vævsmateriale på forældrene til at lave en DNA-SNP på i Danmark.

    Når der hentes DNA-SNP fra udlandet, skal de være gemt i bestemt format og følge reglerne fra Genoex. Jeg kan rekvirere oplysninger om tekniske specifikationer på engelsk ved at skrive til ama@seges.dk. Reglerne kan sendes videre til din kontakt i udlandet.

    Husk at vi vil gerne godkende papirerne inden, I køber sæden.

    I er også altid velkommen til at kontakte Jesper Kring, jejk@seges.dk eller Ann Margaret Sørensen på ama@seges.dk, hvis I har spørgsmål.

    Hvor lang tid tager det, inden jeg får svar?

    Jeg har nu indsendt væv og evt. sædstrå til laboratoriet Eurofins i Galten.

    I webbutikken Genetiske analyser under ”Mine ordre”, kan jeg se, hvor langt min bestilling er nået. Først står der ”Afventer prøve”, dernæst ”I gang” og til sidst ”Afsluttet”. Når der står ”Afsluttet” på forældreskabet, fortæller det kun noget om, at analysen er færdige.

    Der kan forekomme andre beskeder, så hold øje med din bestilling. Det tager 10-14 dage at analysere en vævsprøve eller et strå.

    SEGES Innovation A/S har ansvaret for efterfølgende at godkende afstamningen på dyret, dvs. bekræfte forældreskabet og det sker inden for 7 dage efter analysen er afsluttet.

    Hvor kan jeg finde resultatet af analysen?

    Resultatet af forældreskabet finder jeg på udskriften ”Identitetskort”, som ligger på samme side, hvor jeg bestiller stamtavler.

    Hvis afstamningen ikke passer, får jeg tilsendt information herom på den mail, som jeg har oplyst ved bestilling.

    Resultater af analyser for arvelige sygdomme, polled tests m.fl. finder jeg også på Identitetskortet.

    Information om dyret er heterozygotisk, homozygotisk eller hornet bliver i dag udledt samtidig med forældreskabet, dvs. det får jeg auto-matisk med ved bestilling af forældreskab.

    Udskriften ”Identitetskort” kan jeg udskrive fra registreringsprogrammet WebdyrPlus eller jeg kan ringe til SEGES Innovations Kundecenter og bestille udskriften.

    Er denne vejledning nyttig?