SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 Information 2021-72 – Statusseddel 2021

    Statusseddel kan bestilles fra 5. december. Her kan du se ændringer i forhold til sidste år.

    • Statusseddel for 2021 er igangsat med virkning fra 5. december og kan bestilles
    • Ændringer i arbejdsgangen ved indsendelse af statusseddel kommer til at virke fra 16. december

    Ændringer i indhold

    Nye noter til krydsningskvæg stor race og jersey

    Der er indført nye noter med linjer til angivelse af krydsningskvæg. Noten kommer kun med på statussedlen, hvis der er primo på mindst en statuskonto til krydsningskvæg. I skal derfor huske at oprette denne primo.

    Der er indført nye linjer til ny aldersinddeling for tyrekalve (stor race, jersey og kødkvæg).

    Nye supplerende oplysninger

    Der kan indtastes nye supplerende oplysninger vedrørende slagteri, produktionsform slagtekyllinger, primært foderstoffirma, aftagervirksomhed ved salg af korn, frø og kartofler.

    Der kan nu indtastes areal og udbytte ved dyrkning af lupiner.

    Derudover er der enkelte tekstrettelser og betingelser. Der udsendes særskilt Information om rettelserne og effekten på billeder og udskrifter.

    Forbrug af el til elbil

    Der er tilføjet felter til forbrug af el til elbiler i note 420.

    Man kan tilføje nyt areal

    For at kunne afstemme arealerne er der indført en linje:

    • Ny afgrøde

    Den kan bruges i de tilfælde, hvor man skal angive areal for en afgrøde, som ikke fremgår af statussedlen. Kunden kan skrive i kommentaren, hvilken afgrøde der er tale om, så DLBR har mulighed for at flytte arealet til det rette sted. Hvis der er brug for flere nye afgrøder, skal man skrive summen af arealerne.

    I Ø90 bliver dette areal vist i alle markbilleder, så det er let at flytte til den rette afgrøde. I billede ”Diverse markbrug” (det sidste) er der indført en kontrol 348.000, som slår ud indtil det uspecificerede areal fra statussedlen er slettet.

    Kommende ændringer i web-statusseddel

    Arealafstemningen bliver bedre fra den 16. december.

    Så vil fejl i arealafstemning ikke længere forhindre, at web-statussedlen indsendes.

    Hvis der er fejl i afstemning af areal, vil man få en dialog op, hvor man kan vælge mellem at annullere eller indsende alligevel.

    Hvis man ønsker at knytte en kommentar til fejlen, skal man annullere og skrive i et kommentarfelt, før man igen indsender og nu vælger indsend alligevel.

    Er denne vejledning nyttig?