SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Anden virksomhed – Intern omsætning

    I denne vejledning beskrives, hvordan man kan lave intern omsætning mellem primær virksomhed og anden virksomhed.

    Der er mulighed for i et begrænset omfang at kunne lave interne posteringer til Anden virksomhed.

    Hvis man bruger interne posteringer i anden virksomhed, skal man:

    • selv overføre den interne del af resultatet til konto 5xxx med interne posteringer
    • rette Kontering og prisgrupper, så kontiene med intern omsætning ikke overføres automatisk

    Formål

    Der er – særligt i landbruget - blevet et større intern samspil mellem det der er primær virksomhed (hovedaktivitet) og anden virksomhed (biaktivitet).

    Hvis man f.eks. har en gårdbutik, eller man f.eks. har et halmfyr, hvor der sælges varme til andre, så er det ikke en del af hovedaktiviteten landbrug. Så hvis ikke man ligefrem skal misbruge kontiene i 3xxx/4xxx for at lave en rigtig ekstern årsrapport samt rette tekster i sammendraget i det interne regnskab, og dermed lave noget, der er til stor til skade for brugen af Ø90-benchmarking, så bør den eksterne omsætning i kasseregistreringen i disse eksempler konteres under anden virksomhed 82xx xx. Men så skal man i det interne regnskab også kunne overføre egne producerede varer fra hovedaktiviteten til biaktiviteten under anden virksomhed, uden at det kommer til at fremgå af den eksterne årsrapport. Kun med interne posteringer vises det rigtige driftsmæssige resultat både for landbruget og for anden virksomhed i det interne regnskab, samtidig med at det eksterne regnskaber ikke påvirkes.

    82xx xx, der er åben for intern omsætning

    Der er åben for intern omsætning på følgende konti under anden virksomhed 1-7:
    82x1 97-99 Nettoomsætning
    82x2 97-99 Andre indtægter
    82x3 97-99 Varekøb og materialer
    82x6 97-99 Kapacitetsomkostninger

    og under anden virksomhed 8:
    8274 00-99 Nettoomsætning
    8278 00-99 Andre indtægter
    8284 00-99 Varekøb og materialer
    8294 00-99 Kapacitetsomkostninger 

    Eksempel halmfyr – salg af varme

    Anden virksomhed 1 billedet ser nu således ud:

    Her mangler manuel fordeling af interne posteringer og rettelse af Kontering og prisgrupper

    Altid manuel fordeling af interne posteringer

    Intern omsætning skal i billederne med anden virksomhed altid fordeles manuelt fra 82x9 89 til den samme 5002 xx konto som benyttes i den eksterne årsrapport, dvs.:
    5002 0x Nettoomsætning
    5002 3x Andre driftsindtægter
    5002 4x Varekøb og materialer
    5002 5x Andre eksterne omkostninger

    Fordelingen af intern omsætning skal være 100 % manuel fordi billederne ikke kan beregne rigtigt – hverken hvis der interne posteringer på den fordelingskonto, der beregner til den eksterne årsrapport eller hvis der i opsamlingen til fordelingskontoen indgår en konto, hvor der er en intern postering. I billedet ovenfor stemmer den automatiske beregning ikke, fordi konto 8203 97 indgår i beregningen.

    Man skal derfor på ejendomsniveau, som kontrol 527021 fortæller, forkorte opsamlingen på beregningskontoen til den eksterne årsrapport:

    Nu stemmer billedet ikke hverken helt overordnet (kontrol 527000) eller for den interne omsætning (Kontrol 527020), men man kan af restsummen på de 2 kontroller se, at det kun er den interne omsætning, der mangler at blive fordelt. Det skal laves med en intern postering på konto 8209 89:

    Fordeling af intern omsætning på 8209 89

    Billedet er nu beregnet og stemmer:

    I specifikationen af anden virksomhed kommer det til at se således ud i det interne regnskab:

    Anlægsaktiv / afskrivninger mv.

    I det simple eksempel ovenfor er der ikke afskrevet på halmfyret, fordi halmfyret er her 100 % anden virksomhed. Så her vil man ikke være i tvivl om, at halmfyret er et aktiv uden for landbrug i det interne regnskabs balance, og at hele afskrivningen skal placeres på konto 8207 xx

    Men hvis nu halmfyret leverer varme til både landbrugets stuehuse og til salg af varme / opvarmning af udlejningsboliger under anden virksomhed. Så bliver man nødt til at dele anlægsaktivet i 2 for at få både de rigtige landbrugsaktiver og de rigtige aktive udenfor landbrug i balancen i det interne regnskab. Ellers får man også en skævvridning af nøgletallene i det interne regnskab, som sammenholder landbrugets resultat med landbrugets aktiver. 

    Ovenstående er den faglige grund til at vi ikke har åbnet for muligheden for at kunne flytte afskrivninger mv. mellem konto 49xx og 82x7 med interne posteringer. Den anden mere definitionsmæssige grund er, at pengebindingen i det interne regnskab ikke vil komme til at vise de rigtige tilbageførsler af afskrivninger fra resultatopgørelsen, da de er defineret/afstemt ud fra anlægskartotekets kontering/opdeling i landbrugsaktiver og anden virksomhed.

    Kontrol 160070 i billede erhvervsindtægter

    Da vi ved årsrapport 2.0 i 2016 afskaffede muligheden for at kontere / efterpostere direkte til konto 5002, men altid skal bruge 82xx, blev der dengang lavet nogle kontroller, så dette ikke kan lade sig gøre. Derfor får I også en fejlkontrol, hvis I eksemplet ovenfor laver en intern postering direkte mellem 3018 81 og 5002 41:

    Hvis det, I engang har kategoriseret som en biaktivitet, er blevet en hovedaktivitet i forhold til den eksterne årsrapport, så kan I også med de interne posteringer bruge konto 5005 xx på linje med 5002 xx. Men det er i en sådan situation, at I skal overveje at skifte kontoplan næste år.

    Er denne vejledning nyttig?