Ø90 – Dataoverførsel fra Realkredit - Særlige forhold vedr. Nykredit A/S
Dataoverførsel fra Nykredit vedrører terminsopkrævninger og årsopgørelser.
Sidst opdateret:
Indhold
Dataoverførsel fra Nykredit vedrører terminsopkrævninger og årsopgørelser. Derudover overføres også oplysninger i forbindelse med låneoptagelse, indfrielse og refinansiering.
Lånetype
På lån fra Nykredit bliver lånetypen ikke vist i skærmbilledet "Dataoverførsel realkredit”.
"Husmandslån"- senere levering fra Nykredit
Nykredit har få såkaldte "Husmandslån" fra Jyllands Kreditforening. Husmandslånene er to terminers lån med forfald pr. 30.06 og 31.12. Det særlige er, at de har sidste rettidige betaling pr. 10.07 og 10.01.
Afregningerne på disse særlige lån leveres sammen med juni og december måneds data. På ejendomme med status pr. 30.06 eller 31.12 betyder det, at afdrag bliver bogført, og den forfaldne og ikke-betalte ydelse fremgår af mellemregningskontoen som en skyldig post.
Nye lån og ekstraordinær indfrielse
Ved optagelse af nye lån i Nykredit overføres alle terminsoplysninger fra og med første opkrævning. Lånets hovedstol overføres ikke.
Ved ekstraordinær indfrielse af lån, herunder konvertering, fremsender Nykredit en indfrielsesopgørelse. Beløb på indfrielsesopgørelsen overføres ikke automatisk. Afregning af eventuel reservefondsandel overføres heller ikke.
Kursregulering
Kursregulering fra årsopgørelsen bliver kun overført for ejendomme, som hos Nykredit er registreret som erhvervsejendomme.
Lånenumre Nykredit
Lånenumrene fra Nykredit er på 9 cifre og består af ejendomsnummer og lånenummer. Lånenumre indtastes uden bindestreg og altid med 9 cifre. Hvis lånenummeret er på 1 ciffer, indtastes "0" foran lånenummeret. Se eksempel nedenfor:
Eksempel
Ejendomsnummer er "251852", lånenumre er "1"," 2", og" 60".Lånenummer "1" oprettes som "025185201"
Eksempel på årsopgørelse Nykredit
Til oprettelse af tilladelse
Til oprettelse af lånenummer
|
Kunde nr. BBR-Nr. Ejendoms nr. Kontrolkode Kunde: |
12.01.06
000573652 841005587 251852 1234 Anders Andersen |
Lånenummeret er på 2 cifre, men skal indtastes med 9 cifre. Det vil sige: Ejendomsnummer + lånenummer.
Eksempel
Nykredit lånenummer 251852-01 skal oprettes som: 025185201.