Ø90 – Dataoverførsel fra Realkredit - Opdatering og beregning af posteringer
Fra terminsopkrævninger fra realkreditinstitutter overføres oplysninger som kasseregistrering eller efterposteringer (f.eks. indeksering).
Sidst opdateret:
Kasseregistrering
Fra terminsopkrævninger fra realkreditinstitutter overføres oplysninger som kasseregistrering eller efterposteringer (f.eks. indeksering). Kasseregistrering overføres som omposteringer med indberetterkode "O" på samme måde som Dataoverførsel fra øvrige virksomheder.
Saldoen føres på en mellemregningskonto 2329 00 Mellemregning realkredit.
Oplysninger ved låneoptagelse og låneomlægninger, som svarer til den kontante del af en afregning, overføres på samme måde som øvrige data fra terminsopkrævningen.
Statusoplysninger
Ud fra ejendommens oplysning om statustidspunkt på Stamdata, overføres statusoplysninger i de måneder, der er status på ejendommen. Statusoplysninger kan kun overføres, hvis Stamdata er udfyldt med statustidspunkter.
I måneder med driftsstatus dannes driftsposteringer, i måneder med skattestatus dannes skatteposteringer. Hvis der er både drifts- og skattestatus dannes to posteringer med regnskabskode hhv. drift og skat.
For ejendomme med statustidspunkt forskelligt fra 31.12, kræver overførsel af statusoplysninger, at der er bestilt en årsopgørelse hos realkreditinstituttet på det/de pågældende tidspunkt(er), ellers kan data ikke overføres.
Efterposteringer
Efterposteringer bliver dannet enten ud fra ydelsesopkrævninger (f.eks. indeksering) eller ud fra årsopgørelser. Ved overførsel til Ø90 bliver der dannet en efterpostering ud fra oplysningen om ejendommens statustidspunkt.
Eksempel med ydelsesopkrævning:
Ved overførsel i juli måned overføres data fra ydelsesopkrævningen 01.01.16-30.06.16.
Ejendommen har driftsstatus pr. 31.08 og skattestatus pr. 31.12
Driftsmæssig efterpostering dannes med periode: 01.09.15-31.08.16
Skattemæssig efterpostering med periode: 01.01.16-31.12.16
Hvis ejendommen derimod havde driftsstatus pr. 30.04. og skattestatus pr. 31.12, ville der blive dannet følgende efterposteringer:
Driftsmæssig efterpostering dannes med periode: 01.05.16-30.04.17
Skattemæssig efterpostering med periode: 01.01.16-31.12.16
Aktiv-/passivkode
Aktiv-/passivkoden afgør, om en oplysning skal opdateres i Ø90 eller ej. Aktiv passivkoden kan kun anvendes vedrørende status- og efterposteringer.
På den enkelte ejendom skal man tage stilling til aktiv/passivkoden for renteperiodisering (skal passiveres hvis ejendommen anvender PS-skatteregnskab).
Tidspunkt for overførsel
Overførsel af data fra ydelsesopkrævninger overføres i måneden efter den måned, hvori der er forfald.
Eksempel:
Ydelsesopkrævningen for perioden 01.01-30.06 forfalder til betaling den 01.06, og data overføres i juli måned.
Data fra årsopgørelser overføres i måneden efter den måned, hvor ejendommen har status, jf. Stamdata.
Data bliver overført til Ø90 så hurtigt som muligt, det vil sige ca. den 5. hverdag i den efterfølgende måned.
Forvalg
Ved opdatering af posteringer benyttes forvalgene fra den enkelte konto.
I skærmbilledet vises forvalget af virksomhedskode og personkode, så det er tydeligt, hvis der er afvigende koder. Herved er det let at se, hvis der er forskel i forvalgene på det enkelte lån.
Summering pr. lån
Når Ø90 skal postere beløb fra realkreditinstituttet, foretages en summering pr. lån og pr. konto. Hvis man f.eks. har brugt samme kontonummer til både rente og bidrag på 3 forskellige lån, bliver rente og bidrag lagt sammen til en postering for hvert lån. Det betyder, at der vil blive dannet tre posteringer på rentekontoen.
Det er kun posteringer med samme type (skat, drift og med samme forvalg og modkonto), der lægges sammen.
Hvis man ikke ønsker summering, skal man vælge forskellige kontonumre og/eller modkontonumre.
Undtagelse fra summering
For gebyrernes vedkommende bliver posteringerne forsynet med posteringstekst, og bliver ikke summeret.
Posteringstekst
Realkreditinstituttets navn og lånenummer fremgår af posteringsteksten
Posteringer af typen "gebyrer" påsættes en forklarende posteringstekst i stedet for lånenummer (f.eks. vurderingsgebyr, rykkergebyr).
Flere ejere
Der kan ikke gives samtykke til overførsel af samme data til forskellige ejendomme. I I/S’er kan man altså kun få oplysningerne én gang. En praktisk løsning vil være at give tilladelsen i I/S regnskabet og fordele sum tallene manuelt til interessenterne.
VS/PS-lån
Ved dataoverførsel overføres hvert lån for sig. Det betyder at private lån konteres på private konti. Der er ikke mulighed for at overføre "delte lån" med en procentandel til VS, og en andel til PS.
Ved overførsel dannes én mellemregningskonto for alle lån på den enkelte ejendom (normalt VS). Herved skal den manuelle kontering af terminsopkrævningen kun foretages til en konto.
Bemærk
Der kan blive tale om en utilsigtet hævning via mellemregning i VS-ordningen i følgende situation:
- Hvis der er tale om VS-regnskaber, og
- Hvis der er tale om både VS og PS lån, og
- Hvis der er forfaldne ydelser overført og konteret som først bliver betalt i den efterfølgende måned.
(Normalt kun muligt ved betaling via Giro (ikke PBS)).
Dette kan udlignes via en ompostering i de pågældende måneder.
Eksempel: Kasseregistrering – Dataoverførsel
31 10 38804 69 9.360,45 konto 5455 V-kd = 2 31 10 38804 69 10.921,29 konto 2316 V-kd = 2 31 10 mellemregning 20.281,74 konto 2329 V-kd = 1
Kasseregistrering - Manuelle omposteringer 31 10 rente modregnet lån 69 9.360,45 konto 5455 V-kd = 2 31 10 afdrag modregnet lån 69 10.921,29 konto 2316 V-kd = 2 31 10 mellemregning 20.281,74- konto 2329 V-kd = 1
31 11 rente modregnet lån 69 9.360,45- konto 5455 V-kd = 2 31 11 afdrag modregnet lån 69 10.921,29- konto 2316 V-kd = 2 31 11 mellemregning 20.281,74 konto 2329 V-kd = 1
|
Samme problematik, hvis en forfalden ydelse ikke er betalt på statustidspunktet. I denne situation skal mellemregningskontoen manuelt splittes op i en VS-del og en PS-del.
Euro-lån
Med virkning fra 01.01.1999 er der mulighed for at optage lån i Euro. Flere realkreditinstitutter tilbyder Euro-lån. For Euro-lån er der det specielle, at opkrævninger bliver fremsendt i Euro, og indbetalinger skal foretages i samme valuta.
I regnskabet skal alle registreringer foretages i samme valuta, (Dkr). Derfor omregnes ydelser opkrævet i Euro til dkr.
I Dataoverførsel bliver der foretaget en omregning, hvor kursen bliver oplyst af realkreditinstituttet. Det er følgende kurser der bliver anvendt:
- Ved terminsopkrævning: Kursen på forfaldsdagen.
- Ved årsopgørelse: Kursen på statusdagen
- Ved låneomlægninger m.v.: Dagskurs.
Hvilke oplysninger er i Euro?
Fra realkreditinstitutterne opkræves terminsopkrævninger i Euro, hvorimod årsopgørelser indeholder oplysning om restgæld både i Dkr. og i Euro.
Kontering
Euro beløb i kvantum
De oprindelige Euro beløb bliver placeret i kvantum 1 feltet, så det efterfølgende er muligt at beregne den anvendte omregningskurs.
Eksempel på kontering via Dataoverførsel
Kontering via Dataoverførsel:
kvt. 1 |
beløb |
konto |
|
Afdrag -13.000x750/100 = |
13000 |
-97.500 |
2316 35 |
Rente -3.000x750/100 = |
3000 |
-22.500 |
5455 00 |
Mellemregning |
120.000 |
2329 11 |
|
Manuelt: |
|||
Ydelse Eurolån |
-120.000 |
2329 13 |
Beregning af kursgevinst/- tab:
Hvis den faktiske kurs er 752 i stedet for 750, så bliver der tale om at indbetalingen udgør 120.320 i stedet for 120.000. Forskellen over til mellemregningskontoen skal konteres manuelt i Kasseregistrering.
Kurstab |
“Kursregulering lån” |
-320 |
5790 80 |
Manuel kontering
Ved manuel kontering anbefales det at kontere det oprindelige Euro beløb i kvantum 1 feltet for både afdrag og rente. Herved kan dagskursen altid beregnes/dokumenteres.
Optagelseskurs
Kursen på optagelsestidspunktet anbefales noteret i kontoteksten på det pågældende lån.
Søg : Special vejledningen vedr. Euro lån
Søg : Special vejledningen vedr. Prioritetsgæld