SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 - Dataoverførsel – El-afregning

    Vejledningen vedrører kontering af elafregninger modtaget via e-faktura

    Vi oplever problemer med konteringen af e-fakturaer med el. Det drejer sig primært om kunder, som både modtager e-fakturaer fra deres primære leverandør af el, samt e-fakturaer med afregning af spot-el/markeds-el.  

    Problemet med overførsel af elafregninger via e-faktura er, at der fra forskellige leverandører er sammenfald i vareteksten, og indholdet kan være forskelligt. 

    For eksempel er der en varetekst ”El - Momspligtig”, som dels kan indeholde almindelig elafregning inkl. afgifter fra den primære leverandør, dels kan indeholde afregning af spot el fra en anden leverandør, el som der ikke er afgifter på. 

    Dette er en udfordring i Dataoverførsel, idet automatikken kun kan sættes op til at håndtere den ene type korrekt, når der er tale om samme varetekst. 

    Som hovedregel vil Dataoverførsel fremadrettet kontere de to generelle tekster ”El-momspligtig” og ”El-momspligtig” på HU-gruppe 4700 0052 og derved få beregnet afgifter via brug af kontokoblinger. 

    Automatisk kontering via dataoverførsel

    I Dataoverførsel styres konteringen af el via to Hoved-Undergrupper. 
    HU 4700 0051 El afregning (Hvor kvantum ikke overføres, dermed beregnes der ikke afgifter) og
    HU 4700 0052 El inkl. afgifter (Hvor kvantum overføres, og der beregnes afgifter via kontokoblingen).
    Generelt, uanset leverandør, sendes der typisk 2 tekster på e-fakturaen. El-momspligtig og El-momspligtig. 
    Begge tekster kan indeholde kvantum og dermed udløse beregning af afgifter, alt efter hvilken HU-gruppe varen tilknyttes. 

    Eksempel på HU grupper med tilknyttet kontering:


    HU-gruppe 4700 0051 overfører ikke kvantum, og der er ingen beregning via kontokobling

    Eksempler på varetekster tilknyttet denne HU-gruppe

    • A conto FastPris
    • A conto PausePris
    • Abonnement
    • 1. acontorate
    • Faktureret aconto
    • BASISnetværk, FLEXloft Vest (kWh)


    HU-gruppe 4700 0052 overfører kvantum, og der beregnes energiafgifter via kontokobling

    Eksempler på varetekster tilknyttet denne HU-gruppe:

    • Energipakken, FLEX loft Vest (kWh)
    • El momspligtigt
    • BASIS pakken FASTfast Vest (kWh)

    Spot-el / markeds-el tilpasses på ejendomsniveau 

    Hvis du laver en individuel kontering for vareteksten(fx El – Momspligtig), som du ikke ønsker en kontokobling til, og undertrykker kvantum (med kode 2), vil kontokoblingen ikke blive aktiveret.

    Det betyder, at der er to ting at være opmærksom på, når kunder modtager e-fakturaer fra energiselskaber

    • Købes der markeds-el/spot-el?
    • Hvordan konteres de to forskellige tekster i forhold til den måde, som kunden køber el på?

    Er vareteksten ens, når der både købes markeds-el og leveres almindelig el med beregning af elafgift etc., kan der med fordel anvendes en hjælpetekst fx ”Spot-el” eller lignende tekst i e-faktura. Så vil disse hjælpetekster blive koblet til HU-gruppen 4700 51, hvor der ikke vil blive beregnet kvantum.

    Vi arbejder på at få forsyningsselskaberne til at skrive en mere sigende varetekst.

    Er denne vejledning nyttig?