Ø90 – Driftsfonde - Billede Driftsfonde
Arbejdsgang, kontering og beregning i billedet Driftsfonde.
Sidst opdateret:
Indhold
Når man åbner billedet ’Driftsfonde m.m.’ [alt+m+o+f+d], viser Ø90 driftsfonde med posteringer i opgørelsesperioden. Det vil typisk være primosaldo og bevægelser (drift) i årets løb. Efter beregning vises også ultimo. Billedet viser en linje med summer af posteringer for hver kombination af konto og koder.
Driftsfonde – kort og godt
- Skattemæssig ændring i løbet af året skal efterposteres.
- Indtast årets bevægelser i skattelinjen (samme beløb som i driftlinjen) – hvis skattelinjen ikke er der: Beregn for at få den frem.
- [Enter]
- I slutpostering: Indtast modkonto 7580 og luk dialogen
- Beregn, vurder resultatet og tjek
Der findes konteringseksempler her
Resultat
Drift: Hele efterbetalingen indtægtsføres i det år den fremkommer. Driftsfonden betragtes som et aktiv, som man køber for et beløb, der svarer til den tilbageholdte efterbetaling.
Hvis driftsfonden er en kapitalinteresse, skal den tilbageholdte efterbetaling nedsætte nettoomsætningen i årsrapport. I internt regnskab, skal den medregnes i nettoomsætning af hensyn til diverse analyser.
Skat: Efterbetaling indtægtsføres først, når den kommer til udbetaling.
Forudsætninger i bogføring
Tilbageholdelse og udbetaling i løbet af året er konteret i kasseregistrering som udgift eller indtægt. (Dataoverførsel).
Hvis tilbageholdt efterbetaling ikke konteres i kasseregistrering, skal beløbet efterposteres manuelt.
Forudsætninger i besætningsbilleder
Indbetalinger på driftsfonde, der er tilbageholdt i efterbetaling, er efterposteret driftsmæssigt fra 3xxx til driftsfonden. (Formel 861 i et af billederne Kvæg stambesætning, Kvæg salgsbesætning og Svin). Driftsfonde, der skal betragtes om kapitalinteresse, skal desuden efterposteres fra nettoomsætning til indtægt af kapitalinteresser – og denne efterpostering skal modposteres med en intern postering, for at også det interne regnskab bliver rigtigt.
Billedets indhold
Konti
I billedet behandles kontointervallerne:
2150 00 til 2150 99 Driftsfond (ansvarlig)
2151 00 til 2151 99 Driftsfond (ikke ansvarlig)
2152 Driftsfond, der er kapitalinteresse
5012 50-99 Indtægt af kapitalinteresser (driftsfonde)
5375 00 til 5379 99 Rente driftsfond
7580 00 til 7580 99 Regulering driftsfond
Der kan indtastes i kolonnerne bevægelser, antal og pris. Se under indtastning af posteringer.
Supplerende oplysninger
Der vises ingen supplerende oplysninger i dette billede.
Tilknyttede konti
3308 00 til 3308 99 Mælk efterbetaling
3366 00 til 3366 99 Slagtekalve efterbetaling
3463 00 til 3463 99 Slagtesvin efterbetaling
Tilknyttede supplerende oplysninger
Der vises ingen tilknyttede supplerende oplysninger i dette billede.
Anbefalet arbejdsgang
Når billedet vælges, vil Ø90 som udgangspunkt vise en linje for hver driftsfond (konto). Der vises primo (beløb) og bevægelser (beløb) samt eventuelt ultimo (kvantum, kurs, beløb). Det, der vises, er summer af posteringer for hver konto.
SEGES anbefaler denne arbejdsgang i billedet:
- Se i statuslinien og notatruden om der er notat om nogle specielle efterposteringer, der skal foretages og lav disse efterposteringer.
- Accepter notaterne efterhånden som I tager hensyn til dem.
- Hvis der er tale om en kapitalinteresse:
- Ret modkonto i kontering af prisgruppe til 2152 xx
- Indtast driftspostering af tilbageholdt beløb 5012 xx (50-99) / 3xxx xx (der er automatisk modpostering med intern postering på kontonumrene 3308 11, 3366 23 og 3463 23).
- Indtast bevægelser i skattelinjen på ejerbevis (samme beløb som i driftlinjen) og tryk [Enter], se eksemplet nedenfor.
- I slutpostering: Indtast modkonto 7580 og luk dialogen
- Beregn.
- Gennemgå hver linie, for at kontrollere at beløbet ultimo er rigtigt
- Gennemgå linjer med renter og ret eventuelt ved hjælp af efterposteringer.
- Tjek billedet
- Hvis man glemmer at indtaste skattemæssig efterpostering, vil man få kontroludfald om, at skat og drift ultimo er forskellige. Dette kontroludfald kommer IKKE hvis du har sagt ja til at udarbejde skattebilag til selskaber.
Eksempel
Eksempel på manuelle efterposteringer i et personligt regnskab, hvis tilbageholdt efterbetaling ikke er konteret i kasseregistrering:
Beregn
På landsniveau er oprettet:
Beregningen i billedet (formel 850) virker sådan, at det sikres at kontoen stemmer. Når der skrives beregn sker følgende for hver driftsfond i billedet:
- Beløb på kontoen afstemmes.
- Der opdateres en ultimopostering.
- Hvis der findes ultimoposteringer i forvejen, er det kun en eventuel difference, der konteres.
- Hvis man har glemt at indtaste skattemæssig efterpostering, danner Ø90 kontroludfald om at skat og drift er forskellige.
Alternativ beregning: Der mulighed for at anvende formel 150, "Beregning med kurs". eller formel 861, "Afstemning konto med efterpostering af beløb, kvantum 1 og kvantum 2".
Formel 150: Beregning med kurs
Fra Kontering af prisgrupper anvendes kontonummer, formel og prisgruppe. Fra prisgruppe anvendes pris skat og drift, antal enheder og kode for speciel behandling af kortperiodisk.
Beregning af kvantum: ultimo kvantum 1 beregnes så kontoen stemmer.
Beregning af beløb: ultimo beløb = ultimo kvantum 1 * pris / antal enheder
Kontrol af pris: hvis prisgruppen gælder fra en gammel dato (ældre end ultimo i den opgørelse man er ved), skriver Ø90 kontroludfald om forældet kurs.
Spec.Kort: "J" (ja) betyder, at der tages specielt hensyn til kortperiodisk, og det betyder at der tillades en forældet kurs uden at der kommer kontroludfald.
Formel 850: Afstemning konto med ultimopostering af beløb
Denne formel er valgt på landsniveau til alle driftsfonde. Fra Kontering af prisgrupper anvendes kontonummer og formel. Prisgruppe anvendes ikke.
Beregning af beløb: Ultimopostering beregnes så kontoen stemmer.
Formel 861: Afstemning konto med efterpostering af beløb, kvantum 1 og kvantum 2
Fra Kontering af prisgrupper anvendes kontonummer, formel og modkonto. Prisgruppe anvendes ikke.
Beregning af beløb, kvantum 1 og kvantum 2: Efterpostering beregnes så kontoen stemmer.
Formlen kræver at der er angivet modkontonummer på "Kontering af prisgrupper".
Formel 0: undertryk beregning
Anvendes, hvis ovenstående beregning ikke kan anvendes på en bestemt konto.
Kontroller
I billedet gennemføres nedenstående kontroller. Advarsler kan accepteres, fejl skal rettes.
Advarsler pr. driftsfond
- Indtastet eller overført ultimosaldo er korrigeret i beregningen (hvis der er en saldo i forvejen, men kontoen ikke stemmer).
- Ultimo er negativ.
- Der er kvantum men intet beløb ultimo. Kan skyldes, at der mangler pris.
- Der er anvendt en forældet kurs (kun ved formel 150 og ikke i kortperiodisk, med mindre hensyn til kortperiodisk er fravalgt).
- Kontoen stemmer ikke for kvantum 1.
- Kontoen stemmer ikke beløbsmæssigt.
- Ultimo skat og drift er forskellige (ikke i kortperiodisk, og ikke ved skattebilag).