SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Egne produkter, private andele og moms - Billede

    I billedet " Egne produkter, private andele og moms heraf" viser Ø90 alle konti til private andele og egne produkter

    Se detaljer om beregningen i Ø90 – Egne produkter, private andele og moms - Specielle forhold - SEGES Innovation

    BEREGNING ER FORSKELLIG TIL MOMS OG REGNSKAB

    De beregninger man styrer via kontering af prisgrupper og som er beskrevet nedenfor bliver brugt ved beregning til en momsangivelse.

    Når billedet bliver beregnet ved udarbejdelse af regnskab, bliver summen af årets posteringer opdateret som efterpostering for hele året. Derved sikres overensstemmelse mellem grundlaget for årets momsangivelser og de private andele, der vises i regnskabet.

    Automatisk beregning af egne produkter og udtag af varer

    Alle de priser, der er fastsat af SKAT, bliver ajourført på landsniveau, så du kun skal angive kvantum. Normalt vil kvantum være overført fra en tidligere periode eller fra statusseddel, så du kun skal beregne.

    • Hvis kvantum mangler: Skriv det i ruden med Supplerende oplysninger
    • Hvis det er første år produktet bliver brugt privat, skal du bruge "vis alle" for at få den frem.
    • Du skal altid skrive det årlige forbrug - beregningen tager højde for periodens længde i de beregninger, hvor det er relevant.

    Privat andel af udgifter

    Her er kvantum for det meste udfyldt i forvejen, så du kun skal beregne. 

    Mange beregninger tager udgangspunkt i bogføringen: Ø90 finder den saldo, der skal overføres en del af, eller den enhedspris der skal bruges i de bogførte udgifter. Hvis du får et forkert resultat, så tjek om du har udgifterne stående i det rigtige kontointerval, og om du har kvantum rigtigt.

    • Kontointervallet kan du se i kontering af prisgruppe som Konto fra og Konto til
    • Kvantum i bogføringen er vigtigt, når du bruger formel 4 med pris jf. bogføring

    Beregningen, som bruger enhedspris fra bogføringen (for eksempel vand) bruger den pris som kan beregnes ud fra momsperiodens bogføring som pris / kvantum. Prisen bliver gemt, så Ø90 kan bruge den i næste momsperiode, hvis der ikke er bogført en udgift.

    Beregning af vand- og energiafgift bruger de gældende satser, som er opdateret på landsniveau fra og med 31.12.2024

    I årets sidste momsperiode laves beregningen, så summen af kvantum i årets posteringer kommer til at svare til kvantum fra statusseddel. Kvantum fra statusseddel kan ses i ruden med supplerende oplysninger.

    Beregning, der ikke skal gentages næste år /periode

    Hvis du ønsker at rette kvantum for en given beregning, uden at påvirke senere beregninger og statusseddel, skal du skrive kvantum oveni linjen i stedet for at rette supplerende oplysning.

    Billedets indhold

    Konti

    I billederne behandles kontointervallerne:

    3880  - 3886   Egne produkter, udtagne varer og ydelser til aftægt 
    4895   Privat andel af udgifter (med moms)
    4896 sp. 30-99   Privat andel af udgifter (med moms)
    4899 sp. 0-13, 16-28  
    4759  Afrunding moms
    8401 00 – 8439 99  Moms, Energi- og grønne afgifter

    Der kan indtastes i kolonnerne bevægelser - kvantum 1 og beløb.

    Tilknyttede konti

    I ruden med tilknyttede konti vises konti, som kan indeholde oplysninger om årets registrerede forbrug:

    3397 80   Kreaturer, husholdning
    3464 80   Svin, husholdning
    3577 80   Får, husholdning

    og udgiftskonti, som det kan være relevant at beregne en privat andel af:

    4580 - 4599   Energiudgifter
    4605   Vedligeholdelse installation
    4629 - 4630   Vedligeholdelse vej/gårdsplads
    4677   Vedligeholdelse varebil
    4830   Telefon
    4837 - 4838   Vand og Renovation
    4980 sp. 40-41   
    8170 sp. 15-19   Køb af computer mv.

    Endelig vises også diverse konti, som det kan være relevante at kontrollere i forbindelse med momsopgørelsen.

    Supplerende oplysninger

    I ruden med supplerende oplysninger kan du se det årlige kvantum for de forskellige fordelinger. Det fremgår af teksten, om feltet kvantum indeholder et kvantum eller en procentangivelse. Det er dette kvantum, der overføres fra statusseddel, og hvis du retter i det, vil det få indflydelse på næste års statusseddel. Hvis ruden er tom, og du ønsker at se mulighederne, skal radioknappen flyttes til "vis alle" [Alt + A.]. Der kan ikke anvendes andre referencenumre end dem, der kan ses, når radioknappen er i "vis alle".

    Tilknyttede supplerende oplysninger

    Her kan du se de afgiftssatser, der bliver brugt i kontrollerne. Det er de kontroller, der sammenligner købt kvantum på en 4xxx konto med den tilsvarende bogførte afgift på 84xx.

    Er denne vejledning nyttig?