SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Ejendom – Flyt posteringer

    Anvendes ved ændringer i kontoplan på lands-, kreds- eller ejendomsniveau.

    Flyt posteringer anvendes ved ændringer i kontoplan på lands-, kreds- eller ejendomsniveau. Vi fraråder at anvende Flyt til at rette fejlkonteringer. Fejl skal rettes med rettelses- eller efterposteringer, så revisionssporet bevares, uden at man behøver at slå op i Flyt posteringer.

    Alle posteringer på et indtastet kontonummer - uanset posteringsdato eller type - bliver flyttet på én gang. Man kan selv vælge, om flytningen også skal gælde for posteringer i økonomistyring (budget mv.)

    Hvordan gør man?

    Flytningen bestilles i dialogen, som findes i administrationsmenuen:
    Menu > Administration > Flyt posteringer. [ALT+M+M+Y]


     

    Flytningen gennemføres, når man trykker på knappen ”Flyt” eller menuen [Alt+F+Y]. Du kan godt indtaste flytningen og vente til senere med at gennemføre den. 

    Man kan få overblik over kontonumrene ved at sortere efter kontonummer (klik på overskriften) - eller man kan sortere efter flyttedato, hvis det ønskes.
    Returner til indtastningsrækkefølge ved at klikke på ”Nr.” længst til venstre. 

    Hvis der er beregninger på kontoen (Kontering af prisgrupper og prisgrupper)

    Hvis den konto, man flytter fra, har en automatisk beregning, skal man selv sørge for, at formlen er korrekt på Til-kontoen. 

    Hvis formlen bruger en prisgruppe, skal man også foretage rettelser dér. Endelig skal man sige nej til at vise den gamle konto i billedet – indtil det sker, vil man kunne se både den gamle (tomme) og den nye konto.

    Det er let at kontrollere, om der er en beregning: Man kan slå op på ”Kontering af prisgrupper” både fra flyttedialogen og fra opgørelsesbilleder. 

    Hvis formlen er den samme:

    • Kontrollér om eventuelle kontonumre mv. er rigtige på Til-kontoen.
    • Hvis der er tilknyttet en prisgruppe: Indtast de nødvendige oplysninger på den nye prisgruppe.

    Bemærk: Hvis afsluttede opgaver låses op og beregnes igen, vil der mangle oplysninger i prisgruppen.

    Hvis formlerne er forskellige på til- og fra-konto:

    • Beslut hvilken formel, der skal anvendes på Til-kontoen.
    • Hvis der bruges prisgruppe på formlen: Indtast de nødvendige oplysninger på den nye prisgruppe. 

    Bemærk: Hvis afsluttede opgaver låses op og beregnes igen, vil det ske med den nye formel, og der vil mangle oplysninger i prisgruppen.

    Husk at tjekke forvalgskoder på kontoplanen!

    Man skal selv sørge for, at grundkontoen, som man flytter til, har de ønskede forvalgskoder - eller eventuelt rette koderne på kontoplanen, når flytningen er gennemført.

    Man skal sikre sig, at Til-kontoen er åben for alle slags posteringer, der findes på Fra-kontoen. I praksis vil det sige, at den ikke må have L (lukket), hvor Fra-kontoen har Å (åben) eller R (reserveret).
    Kommer man til at overse det, kan man blive tvunget til at flytte væk fra kontoen igen, for at rette fejl. 

    Hvis der flyttes fra landskonto til ejendomskonto

    Hvis Fra-kontoen ikke findes på ejendomsniveau, er der ingen kontotekst at flytte med til Til-kontoen. Hvis Til-kontoen ikke findes på lands- eller kredsniveau, skal du selv oprette kontoteksten efter flytningen. Hvis du glemmer det, vil der i de færdige udskrifter stå ”Kontonummer findes ikke” i stedet for en kontotekst.

    Hvornår skal der flyttes?

    Vi anbefaler, at man ikke flytter, mens der er en opgørelse i gang. Det giver det bedste overblik at have flyttet før en opgørelse påbegyndes. Og det giver også mindre arbejde, fordi der ikke kommer tilbageløb på grund af flytningen. 

    Somme tider er man alligevel nødt til at flytte, efter at man er begyndt på opgørelsen. Når man siger ja til at opfriske data, bliver de billeder, der indeholder en til-konto og/eller en fra-konto berørte og skal behandles igen.

    Opfrisk

    Første gang man vælger opgavevalg efter at flytningen er gennemført, vil man få vist, at der er kommet nye data fra flyt posteringer. 

    Hvad flytter Ø90?

    Ø90 flytter alt uden hensyn til periode, og der flyttes:

    • Kontotekst fra ejendomskontoplan
    • Alle posteringer
    • Alle linjetjek (dog kun hvis man flytter til en konto i samme billede)
    • Alle notater
    • Alle kontroludfald. 

    Hvis man åbner dialogen ovenpå et opgørelsesbillede, så vil billedet vise de gamle kontonumre, indtil man har foretaget sig noget, der opdaterer billedet (for eksempel næste og gå tilbage).

    Flytning af lønudgift, afskrivninger mv.

    Hvis man vil flytte en gruppe af konti (et objekt) skal man kun skrive navnekontoen. 

    Eksempel:
    Når du skriver 9150 05 til 9150 15,
    Flytter Ø90 alt på specifikation 5 til specifikation 15 på grundkontiene 9150-9159. 

    Man kan kun flytte mellem objekter "af samme slags". Det vil sige grupper, som bruger de samme beregninger. Man kan flytte inden for disse grupper:

    Løn 4700 00-99

    Flytter grundkonto 4700-4719,

    8440-8441, 8450, 8451, 8460,

    8461, 8470, 8471

    Anden virksomhed 8270 00-99  

    Blandet benyttede

    driftsmidler

    8300 00-99  

    Skat:

    Grundforbedring og

    Immaterielle aktiver

    9000 00-99

    9050 00-99

     

    Skat: 

    Bygninger og

    installationer

    9100 00-99

    9150 00-99

    9200 00-99

    9250 00-99

    9300 00-99

    9350 00-99

     

    Skat:

    Inventar

    9400 00-99  

    Skat:

    Biler mv.

    9500 00-99  

    Anlægskartotek:

    Immaterielle aktiver

    Jord og bygninger

     

    9600 00-99

    9650 00-99

    9700 00-99

    9750 00-99

     

    Anlægskartotek:

    Inventar

    9800 00-99

    9850 00-99

     

    Anlægskartotek:

    Biler mv.

    9900 00-99

    9950 00-99

     

    Hvad stopper en flytning?

    Der er nogle begrænsninger for hvad der må flyttes:

    • Hvis der er anfordret flytning af økonomistyring, så må der ikke findes posteringer på Til-kontoen. 
          Flytningen stopper for at forhindre, at der er 2 beregnede posteringer på samme linje. 
    • Der må ikke flyttes likvide poster.
    • Der må ikke flyttes 9xxx-posteringer i anlægskartoteket for økonomistyring.  
    • Der må ikke flyttes posteringer i anlægskartoteket (regnskab) hvor der findes posteringer på til-kontoen

    Genberegning efter flytning

    Hvis en flytning ændrer på resultat eller opgørelse, så skal I være opmærksomme på at få genberegnet de berørte opgørelsesbilleder.

    FAQ

    Kan ikke se tidligere flytninger

    De to radioknapper har indflydelse på, hvad man kan se i dialogen:


     

    Får du ikke lov at skrive det kontonummer, du vil?

    Det samme kontonummer må kun optræde én gang i de planlagte flytninger. Hvis du har et kontonummer, som skal anvendes igen til et nyt formål, skal du gøre det i to tempi.

    Eksempel:
    2160 00 skal flyttes til 2160 50 og 2160 50 skal derefter flyttes til 2160 70

    1. Indtast 2160 50 til 2160 70 og gennemfør flytning

       
    2. Indtast 2160 00 til 2160 50

    Er denne vejledning nyttig?