SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Fakturering - Kundeliste

    Anvendes til visning af kundekartoteket mv.

    Kundelisten anvendes til visning af kundekartoteket og til at foretage en søgning, der filtrerer Kundekartoteket – så det er hurtigere og nemmere at finde den ønskede kunde. 

    Dialogen er delt op i to dele. Den øverste del er, hvor kundeoplysningerne - dvs. søgekriterierne - indtastes og funktionen "Find" kan aktiveres ud fra indtastede værdier. Den nederste del er en visning af kundekartoteket ud fra de søgekriterier, der er indtastet.

    Hvordan fremsøges en kunde?

    De ønskede søgeord indtastes i Find ruden øverst i dialogen. Det er muligt at søge på følgende oplysninger på kunden:

    • Kundenummer
    • Kontonummer eller et kontointerval
    • Navn
    • Adresse
    • Postnummer
    • By
    • Notat

    Det er muligt at kombinere op til tre ord pr. søgefelt i søgefelterne Navn og Adresse. For at afgrænse søgningen yderligere kan flere søgefelter udfyldes samtidig.

    For at aktivere Find kan der anvendes F5 og [Ctrl+F5] fjerner værdien i Find ruden/søgefelterne.

    Ved kald af "Kundelisten" via F4 fra billedet "Fakturaindtastning" tages værdien fra det felt, hvor F4 er kaldt fra, med ind i dialogen.

    Hvordan anvendes notatfeltet?

    Notatet på kunden vil blive vist i denne rude. Det er ikke muligt at opdatere notatet her. For at opdatere notatet skal "Opret kunde" åbnes, eller kunden skal overføres til "Fakturaindtastning". 

    Det er muligt at fremsøge den specifikke kunde ud fra notatfeltet på kunden. Kører kunden i en rød Mazda, og dette er skrevet ind i notatet ved oprettelsen af kunden – er det muligt at skrive Rød Mazda i feltet "Notat" i den del af dialogen der vedr. Find, og kunden vil komme frem.

    Hvilke muligheder er der i dialogen ”Kundeliste”?

    Dialogen har flere muligheder end direkte fremsøgning af kunden og overfører denne til kladden i "Fakturaindtastning". Det er muligt at fremsøge en eller flere kunder og få udskrevet en liste eller slette de viste kunder.

    Slet kunde

    Sletning af kunder i kundekartoteket foregår i denne dialog. Kunden, der ønskes slettet, skal fremsøges, det gøres på same måde via søgefelterne. Når kunden er fundet anvendes funktionen Slet kunde [Ctrl+Del]. Det er den kunde, hvis linie er aktiv i arbejdsblokken, der bliver slettet. Der kommer en bekræft dialog, for at sikre at sletning af kunden ikke sker ved et uheld. 

    Der er mulighed for at slette flere kunder i samme arbejdsgang. Det gøres ved at foretage en markering i kolonnen "Vælg", ved de kunder der ønskes slettet. Bemærk – det er de kunder med markering i kolonnen "Vælg" plus den aktive linie, der bliver slettet.

    Det er ikke muligt at slette kunder, der er oprettet på landsniveau.

    Udskriv en kundeliste

    Udskrivning af en kundeliste gøres i "Kundeliste" via funktionen Udskriv [Ctrl+P]. Det er altid søgeresultatet, der udskrives og IKKE hele kundekartoteket. Hvis hele kundekartoteket skal udskrives, ryddes søgefelter [Ctrl+F5], aktive Find [F5] og Udskriv anvendes [Ctrl+P]. Ønskes der udskrevet en kundeliste for de kunder med et kontointerval mellem 2201 00 – 2201 99, indtastes dette interval i søgefelterne, tryk F5 og udskrivningen kan foretages.

    Ønskes der udskrevet enkelte kunder skal dette gøres ved markering i kolonnen "Vælg" i "kundelisten". Når en eller flere linier har en markering i kolonne "Vælg" tages der udgangspunkt i de kunder med markeringen og den aktive linie, og det er kun disse kunder der udskrives – ikke hele søgeresultatet.

    Udskriftsskabelonen til "Kundelisten" vælges i dialogen Stamdata faktura, som tilgås således Menu > Ejendom > Stamdata faktura. Ændres skabelonvalget vil udskriften tage udgangspunkt i nye udskriftsskabelon.

    På samme måde fungerer funktionen Vis udskrift [Ctrl+U] og Data til Excel [Ctrl+Ø].

    Eksportere kundelisten til Excel

    Eksport af en kundeliste gøres i "Kundeliste" via funktionen Data til Excel [Ctrl+Ø]. Det er altid søgeresultatet, der eksporteres og IKKE hele kundekartoteket. Hvis hele kundekartoteket skal eksporteres, ryddes søgefelter [Ctrl+F5] og Data til Excel anvendes [Ctrl+Ø]. Ønskes der eksporteret en kundeliste for de kunder med et kontointerval mellem 2201 00 – 2201 99, indtastes dette interval i søgefelterne, tryk F5 og data kan eksporteres til Excel. 

    Ønskes der eksporteret enkelte kunder eller bestemte kunder, skal dette gøres ved markering i kolonnen "Vælg" i "kundelisten", og eksporten foretages. Når en eller flere linier har en markering i kolonne "Vælg", tages der udgangspunkt i de kunder med markeringen og den aktive linie, og det er kun disse kunder der eksporteres – ikke hele søgeresultatet.

    Udlæst kundeliste til Excel kan kun indeholde det, der står i dialogen, uanset hvilken skabelon man har valgt til sin udskrift.

    Fakta om arbejdsblokken

    Det er ikke muligt at indtaste kundeoplysninger direkte i Kundelisten, ønskes en kunde ændret eller en ny kunde oprettet, skal dialogen Opret kunde [Ctrl+R] anvendes. 

    Feltet Vælg kan opdateres direkte i "Kundelisten".

    Kolonnen "Vælg" bliver anvendt til følgende funktioner:

    • Vis udskrift
    • Udskriv
    • Data til Excel

    Er der IKKE markeret nogle linier med et afkryds i "Vælg" så vælges alle kunder – dvs. ingen markering i vælg er lig med markering i alle kundelinier. Er der markeret en eller flere linier med et afkryds i "Vælg", vælges den eller de markerede linier plus den aktive linie.

    Kunder oprettet på landsniveau

    Der er oprettet fire kunder på landsniveau, 2 kunder til kontant salg og 2 diverse kunder. Baggrunden for at der er 2 kontante kunder, er at den ene på kunde nr. 999 999 903 er til "Anden virksomhed".
    Kunde nr. 999 999 900 Diverse kunde anvendes på de fakturaer, hvor der ikke er påsat en kunde, når verselinjerne udfyldes.

    Er denne vejledning nyttig?