Ø90 – Kasseregistrering - Afstem posteringer
Når der afstemmes [CTRL+A] i kasseregistrering, foreslår Ø90 selv en periode og en saldo som vises i en dialog.
Sidst opdateret:
Indhold
Når der afstemmes [ctrl+A] i kasseregistrering, foreslår Ø90 selv en periode og en saldo, som vises i en dialog. Hvis saldoen er korrekt, kan man med [Enter] opdatere saldoen på betalingsarterne. Hvis saldoen er forkert, kan man indtaste den korrekte saldo i kolonnen Forventet. Ø90 svarer ved at vise differencen i kolonnen til højre.
Omposteringer og intern omsætning kan ikke afstemmes særskilt. De bliver afstemt sammen med alm. kasseposteringer.
Når der afstemmes, kan der godt være posteringer uden kontonr., uden at du får fejl. Dette skyldes, at der udelukkende afstemmes saldo.
Eksempel på afstemningsdialog
Har man ændringer til en afstemt eller tjekket periode, bør det ophæves ved [ctrl+H], før du laver posteringen/ændringen.
Når man vælger ”Ophæv afstemning" fra Funktioner eller genvejstasten [ctrl] + [H], vises relevante perioder i dialogen.
Der er kun mulighed for at sætte markering i kolonnen "Kassepostering" De øvrige kolonner er lukkede for indtastning. Ved ophæv afstemning (eller ophæv tjek) ophæves Afstem og tjek også for om-, rettelses- og interne posteringer i de valgte perioder.
Når der bliver sat flueben i en linje, udfyldes alle yngre rækker automatisk, så man kan se at ophæv også vil omfatte disse perioder.
Hvis du laver posteringer før ophævning, vises en bemærkningsdialog
Ved flere nye posteringer anbefales at sige nej, slet postering, ophæv afstemning og lave din posteringer
Fejlramte posteringer
Advarsel: Hvis Ophæv afstemning ikke anvendes før rettelser til en afstemt periode, så kan der forekomme fejlramte posteringer.
Flere posteringer er indtastet til en afstemt periode.
Det kan i praksis forekomme, at der bliver indtastet flere posteringer, inden man opdager at perioden er afstemt eller tjekket. Det kan fx opstå, hvis der er forkert/gammel dato i forvalgslinjen.
Hvis man ved en fejl har tastet i en forkert måned, kan man ændre dato. Det gøres ved at svare Nej til advarselsdialogen ”Vil du ophæve denne afstemning, og miste x fejlramte posteringer?”
Herefter kan dato rettes til en periode der ikke er afstemt, og posteringen kan opdateres. Hvis der er flere fejlramte posteringer, flyttes fokus til den næste postering. Vælg Nej til advarslen, ret dato og så videre på alle fejlramte posteringer.
Fejlramte posteringer kan findes med funktionen ”Find næste fejl”.
Indtastede posteringer bliver vist i indtastningsrækkefølgen indtil de bliver afstemt. Det gælder dog ikke for selve den postering, der får afstemningen til at falde, den bliver vist i datoorden efter opfrisk af billedet idet afstemningen ophæves.