Ø90 – Kasseregistrering - Betalingsarter
Betalingsarter bruges i Ø90 til at afstemme omsætningsposteringer. Brug af betalingsarter er obligatorisk i Ø90.
Sidst opdateret:
Indhold
Betalingsarter i Ø90
Betalingsarter bruges i Ø90 til at afstemme omsætningsposteringer. Brug af betalingsarter er obligatorisk i Ø90.
Anbefaling af oprettelse på kredsniveau i Ø90
Oprettelse af betalingsarter kan foretages i Ø90 på ejendoms- og kredsniveau. SEGES anbefaler, at oprettelse sker i Ø90 på ejendomsniveau.
På kredsniveau findes betalingsarterne via Kontoplan under Funktioner [Alt] + [F] + [B].
Betalingsarter på ejendomsniveau
I billedet "Betalingsart" er de vejledende kredsoplysninger vist, og de kan tilvælges på ejendommen. Det er kun ejendomsoprettede eller tilvalgte betalingsarter der har betydning ved afstemning på ejendommen. Ø90 henter kontoteksten fra ejendommens kontoplan.
Du opretter en ny betalingsart ved at indtaste betalingsart-nummer og kontonummer efter de viste betalingsarter. En anden muliged er at vælge en af de anbefalede fra kredsniveau ved at tilvælge med “mellemrumstasten” i feltet “Anvendes på ejendommen”.
Alternativt kan du redigere de betalingsarter, der eventuelt er oprettet på kredsniveau. Hvis du vil ændre kontonummeret for en betalingsart, der er oprettet på kredsniveau, så indtast en ny linje med samme betalingsart-nummer og et nyt kontonummer.
På ejendomsniveau kan der laves en sammenhæng til en konto eller en betalingsart, uden at det passer med de sammenhænge der findes på kredsniveau. Det betyder, at hvis en ejendom skifter fra en kreds til en anden kreds, så er det muligt at fortsætte med de betalingsarter der findes på ejendommen.
Eksempel på dialog til betalingsarter
Betalingsart-intervaller
Det er kun muligt at bruge følgende kontointervaller til betalingsarter:
2000-2015
2600-2601
2700-2709.
Fejlmuligheder
Vær forsigtig med at ændre på kontonumre for betalingsarter. Hvis der er forskellige kontonumre i konteringen for en regnskabsperiode, kan det give fejl.