Ø90 - Kontering på Egenkapital VS EK-opgørelse
Hjælp til håndtering og kontering af flytninger på egenkapital.
Sidst opdateret:
Indhold
Her kan du se hvad de forskellige egenkapitalposter kan anvendes til.
* Virksomhedskapital kan normalt kun anvendes til underskudsdækning gennem en formel kapitalnedsættelse.
** For dagsværdi-, sikrings- og valutareserver afhænger mulighederne af den konkrete regnskabsmæssige og selskabsretlige situation. En eventuel negativ reserve skal ofte modregnes ved opgørelsen af de frie reserver.
Forklaring af klassifikation
Type |
Betydning |
Fri reserve |
Kan som udgangspunkt anvendes til udbytte, fondsemission og underskudsdækning. |
Bunden reserve |
Må ikke udloddes som udbytte og er underlagt særlige lovmæssige begrænsninger. |
Betinget fri reserve |
Kan indgå i de frie reserver, men kræver særskilt vurdering af regnskabs- og selskabsretlige regler. |
Betinget reserve |
Anvendelsen afhænger af vedtægter, ejerbeslutninger eller særlige bestemmelser. |
Praktisk tommelfingerregel
Når man i Ø90 Årsrapporten skal vurdere maksimalt muligt udbytte, er de poster der normalt indgår i de frie reserver:
- Overkurs ved emission
- Øvrige reserver
- Overført overskud
- Eventuelle vedtægtsmæssige reserver, hvis vedtægterne tillader det
mens følgende typisk er bundne reserver: - Virksomhedskapital
- Reserve for opskrivninger
- Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode
- Reserve for udviklingsomkostninger
- Reserve for egne kapitalandele
- Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse
- Reserve for ikke-indbetalt selskabskapital.
Oversigt over konti til Egenkapitalopgørelsen
Vedhæftet er en oversigt, der viser hvilke kontonumre, der påvirker de forskellige kolonner og rækker i egenkapitalopgørelsen for selskaber.