SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Kreds - Kontroller

    Der kan laves en udskrift, som viser alle kontrolversioner i kontrolgrænsebilledet for en vilkårlig periode

    Indhold i udskriften

    Udskriften Gældende kontroller viser i afsnit 1 alle versioner fra kontrolgrænsebilledet pr. kontrol, som har været gældende for en vilkårlig valgt opgørelsesperiode, der blot har det til fælles, at ultimo dato ligger inden for bestillingsperioden på udskriften. Se nærmere i afsnit 1.2 nedenfor.

    Udskriften viser i afsnit 2, hvem der har været inde at rette hvornår, men ikke på hvilken kontrol – det skal I selve finde i afsnit 1. Se nærmere i afsnit 1.3 nedenfor.

    Udskriften er derfor et dokumentationsværktøj, men kan også benyttes som udgangspunkt for ajourføring af kontrolgrænser mv. til kommende opgørelsesperioder.

    Bestilling af udskriften

    Udskriften bestilles på bestillingsnummer 267 i billede "Udskriftsbestilling" (KUB i cics). Udskriften kan kun bestilles som en taxa-kørsel, og den bliver altid sendt til jer som direkte print.

    Periode:
    Hvis I bestiller fra 31.12.21 til 31.12.21, får I en oversigt over kontroller for kalenderårsregnskaber 2021.

    Hvis I bestiller udskriften fra 01.01.95 til dags dato, så får I i udskriften vist alle rettelser i kontrolgrænsebilledet, der har været på en kontrol gennem tiden.

    Gældende kontroller – afsnit 1 i udskriften

    Gældende kontroller viser alle versioner pr. kontrol, som har været gældende i bestillingsperioden.

    Udskriften viser ellers de samme oplysninger som i billedet kontrolgrænser, bortset fra at startdatoer er erstattet med gyldighedsperioder, og farvevalget "grøn" for ændring på kredsniveau er erstattet med en niveaukode L (land) / K (kreds).

    For at illustrere hvad ovenstående reelt betyder, så vil bestilling af udskriften f.eks. for et kalenderår i det helt teoretiske tilfælde kunne vise op til 365 kontrolversioner pr. kontrol – nemlig en for hver startdato man kan lave en rettelse i kontrolgrænsebilledet på et år. Vælger I det samme kalenderår i billede opgavevalg, vil det altid kun være den sidste af disse mange versioner I kan se, når I åbner kontrolgrænsebilledet.

    De versioner af kontrolgrænser, der vises i udskriften, er altid set fra kredsniveau med gennemlæsning til land på de oplysninger, der ikke er rettet på kredsniveau.

    Dato/initialer, ændring af kontroller – afsnit 2 i udskriften

    Afsnit 2 i udskriften kan benyttes til at dokumentere hvem der har rettet i billedet kontrolgrænser, hvornår.

    Der vises både kreds og land initialer.

    I afsnit 1 i udskriften, er der også angivet dato/initialer på hver kontrolrettelse. I afsnit 2 derimod vises samme dato og initialer uanset, hvor mange kontroller den pågældende person har rettet den pågældende dag.

    Formålet med dette er, at I hurtigt kan dokumentere, om der er nogen, der har været inde og rette i billedet kontrolgrænser, som gælder for en bestemt periode.

    Er denne vejledning nyttig?