Ø90 – Moms - Ændringer efter at angivelsen er låst
Ændringer i forhold til låst angivelse
Sidst opdateret:
Ændringer efter at momsangivelsen er låst
I Ø90 skal man selv genberegne momsen ved at vælge den opgørelsesopgave, der er ændret. Hvis man har tjekket momsopgaven, kan man se på opgaveoversigten, om opgaven er berørt siden, men man er nødt til at genberegne for at se, om nogle af ændringerne har haft indflydelse på momsen. I DLBR-portalen er der bedre overblik, fordi der kun bliver vist efterangivelse, hvis der er foretaget ændringer, som påvirker moms, og det vises pr. SE-nummer.
Hvis der ligger en låst momsangivelse, og ny beregning for samme periode giver et andet resultat, så danner Ø90 en efterangivelse, som du skal sørge for at angive til SKAT.
Arbejdsgang i DLBR-portalen
Laver du moms i DLBR-portalen, og der er dannet grundlag for en efterangivelse, går du momsforløbet igennem for denne. Når du kommer til Indberet, kan du anvende ”Afslut og overfør” eller ”Afslut og gå til TastSelv”.
Arbejdsgang i Ø90
Hvis ændringen sker før angivelse til SKAT, skal du blot stå på én af kolonnerne, når du beder om ”Lås overfør SKAT”, så lægger Ø90 originalen og alle rettelsesversioner sammen og overfører summen.
Vælger du at anvende ”Lås TastSelv SKAT”, bliver du nødt til at lægge søjlerne sammen manuelt.
Hvis der er ændringer til momsangivelsen, og der tidligere er overført elektronisk til SKAT, kan angivelsen korrigeres via TastSelv på skat.dk, hvis tidsfristen herfor ikke er overskredet.
Efterangivelse til SKAT skal anvendes, hvis der er ændringer til den momsangivelse, som SKAT har registreret på sidste frist for indberetning. Her anvendes TastSelv på skat.dk.
Når Ø90 har dannet en korrektion, skal du bruge Lås og TastSelv og indberette angivelsen til SKAT. P.t. (marts 2024) findes SKAT’s vejledning på Skat.dk under Erhverv > Moms > Moms: Sådan gør du > Sådan retter du din momsindberetning eller betaling.