SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Notater

    Et notat er en elektronisk Post-It

    Hvad er notat?

    Et notat er en elektronisk ”Gul” seddel, der kan bruges til at notere detaljer eller afklaringer, som skal huskes, når der udarbejdes et produkt i Ø90.

    Når man opretter et notat, er det muligt at bestemme, om notatet skal vises i forbindelse med kasseregistrering, opgørelse, færdiggørelse, eller eventuelt om det er et spørgsmål, der skal tages stilling til sammen med landmanden i forbindelse med regnskabsgennemgangen. Det er endvidere muligt at tage stilling til, hvor længe notatet skal være gældende, og om det er et skatte- eller driftsnotat.  

    Notater kan hentes både alle steder i Ø90 på nær i økonomistyring med [ctrl+n]



    Opret notat

    For at oprette et notat i Ø90 skal du gøre følgende:

    1. Åbn dialogen Notat oversigt [Ctrl+N]
    2. Vælg funktionen Ny notat [Ctrl+Y]
    3. Indtast/ret kontonummeret. Det er muligt at hente et kontonummer i kontoplanen ved at taste [F4], eller kontonummeret kan tages med fra den postering, der er i fokus, når notatdialogen åbnes
    4. Hop ned i tekstruden. Dette kan gøres med [F6] eller med [Alt+X]
    5. Skriv notatet. Brug [Tab] eller [Piletast] til at skifte linje
    6. Tag stilling til, hvor længe notatet skal være gyldigt - om det skal være rettet mod kasseregistrering, opgørelse, færdiggørelse eller aflevering, og om opgørelsestypen skal være fælles, skat eller drift
    7. Gem notatet. Dette kan gøres ved at taste [enter], eller [Ctrl+M]
    8. Luk Notater oversigt. Tryk [Shift+F6] + [enter]

    Ret notat

    Der kan altid rettes i et notat, forudsat at det ikke er accepteret. I praksis gøres følgende:

    1. Åbn dialogen notat oversigt [Ctrl+N]
    2. Sæt fokus i notatoversigten i det notat, der skal rettes. Dette kan gøres med funktionen gå til konto [Alt+Å] + [enter]
    3. Hop til tekstfeltet [Alt+X]
    4. Ret teksten
    5. Tag stilling til hvor længe notatet skal være gyldigt, om det skal være rettet mod kasseregistrering, opgørelse, færdiggørelse eller aflevering, og om opgørelsestypen skal være fælles, skat eller drift
    6. Gem notatet. Tryk [enter] eller [Ctrl+M]
    7. Luk Notater oversigt. Tryk [Shift+F6] + [enter]

    Hvis der skal rettes i et notat, der tidligere er accepteret, skal accepten ophæves [ctrl+f3], før det er muligt at rette notatet.

    Accepter notat og ophæv accept

    Når et notat accepteres, bliver der samtidig sat en slutdato i notatet. Det har den konsekvens, at notater, der skal gælde flere perioder, ikke bør accepteres, medmindre det er meningen, at notatet skal stoppes ved udgangen af det aktuelle regnskabsår. Ø90 advarer, hvis man er ved at acceptere og dermed stoppe et notat, der gælder for fremtidige perioder.



    Hvis man ønsker at markere, at notatet er taget til efterretning, kan der tilføjes en bemærkning i notatets tekstfelt. Det anbefales, at notater, der skal gælde flere perioder, rettes mod kasseregistrering eller opgørelse, så de ikke udskrives i regnskabet, selv om notatet er ’ikke accepteret’

    For at acceptere et notat skal du gøre følgende:

    1. Åbn dialogen notat oversigt [Ctrl+N]
    2. Sæt fokus i notatoversigten i det notat der skal rettes. Dette kan gøres med funktionen gå til konto [Alt+Å] + [enter]
    3. Vælg funktionen Acc. notat [F3]
    4. Luk Notater oversigt. Tryk [Shift+F6] + [enter]

    Det anbefales, at alle notater er accepteret/afklaret ved låsning af regnskabet eller dermed fremført til næste periode.

    For at ophæve accepten af et accepteret notat skal du gøre følgende.

    Åbn dialogen notat oversigt [Ctrl+N]

    1. For at få vist de accepterede notater tryk [Alt+E] eller [Alt+L]
    2. Sæt fokus i notatoversigten i det notat der skal rettes. Dette kan gøres med funktionen gå til konto [Alt+Å] + [enter]
    3. Vælg funktionen ophæv Acc. [Ctrl+F3]
    4.  Luk Notater oversigt. Tryk [F6] + [enter]

    I et opgørelsesbillede kan du også acceptere og tilføje tekst samt ophæve accept i notatruden nederst i billedet.

    Slet notat

    Notater bør som udgangspunkt ikke slettes af hensyn til dokumentation. Hvis det alligevel bliver nødvendigt, kan det kun lade sig gøre, hvis notatet ikke er accepteret. I praksis slettes et notat på følgende måde:

    1. Åbn dialogen notatoversigt [Ctrl+N]
    2. Sæt fokus i notatoversigten i det notat der skal slettes. Dette kan gøres med funktionen gå til konto [Alt+Å] + [enter]
    3. Ophæv accept (hvis notatet er accepteret) [Ctrl+F3]
    4. Hop til tekstfeltet [Alt+X]
    5. Slet notat [Ctrl+delete]
    6. Svar ja til at slette notatet. Tryk [enter]
    7. Luk Notater oversigt. Tryk [F6] + [enter]

    Er denne vejledning nyttig?