SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Opgørelse – Funktioner i et opgørelsesbillede

    Denne vejledning beskriver hvordan nogle af funktionerne i et opgørelsesbillede virker.

    Denne vejledning beskriver, hvordan nogle af funktionerne i et opgørelsesbillede virker.

    Beregn

    Funktionen beregner og konterer de posteringer, der skal tilføjes i forbindelse med opgørelsen. Afhængig af hvilket billede det drejer sig om, kan det være status-, interne- eller efterposteringer. Desuden bliver de kontroller, der findes i billedet, gennemført.  

    Første gang du vil have beregnet i et billede, skal du selv bede om det [ctrl+B]

    Skat og drift

    Der bliver altid beregnet posteringer for både drift og skat, uanset hvilke opgaver, der er aktive. Formålet med dette er så vidt muligt at få dannet fælles posteringer, så der er et godt overblik på kontokortet.

    Kontrol
    Der bliver kun gennemført kontroller for de opgaver, som er aktive. 

    Genberegning efter rettelse

    Derefter sker det automatisk, hvis du har foretaget en rettelse i billedet, der medfører et nyt resultat.

    Rettelse med virkning i et andet billede

    Hvis du foretager en rettelse, der har betydning i et andet billede, bliver dette andet billede dog ikke genberegnet, før du selv beder om det. Det andet billede får tilstanden ”berørt”, så du let kan se, at det mangler (ny) beregning.

    Genberegning efter lås af opgave

    En almindelig genberegning vil tage hensyn til de låste posteringer, så der kun posteres difference. En undtagelse fra dette er afskrivningsbillederne, der p.t. (februar 2005) ikke kan håndtere låste posteringer.

    Det anbefales derfor, at afskrivningsbillederne ikke beregnes, før moms er låst, da man så kun vil kunne genberegne efter ophæv lås på KDSL.

    Når "Kontering af prisgrupper" er rettet efter lås

    I mere specielle genberegninger, hvor man retter formel eller modkontonummer i "Kontering af prisgrupper", kan Ø90 ikke altid afgøre, hvilke låste posteringer, der skal tages højde for i genberegningen. Derfor skal man være meget opmærksom på, om resultatet bliver som forventet i disse situationer. Hvis resultatet bliver forkert, er løsningen at indtaste en postering svarende til den låste beregnede, men med modsat fortegn.

    Det anbefales derfor, at der kun beregnes, før momsen bliver låst, hvis man er rimeligt sikker på, at det er de rigtige formler og kontonumre, der er angivet i "Kontering og prisgrupper"

    Fortryd beregn

    Bruges hvis:

    • Der skal gennemtvinges en ny beregning i et billede, der allerede er beregnet.
    • Man er kommet til at beregne for tidligt og ikke ønsker genberegning, hver gang man taster en rettelse ind.

    Når du anvender funktionen ”Fortryd beregning” [ALT+F+Y], vil Ø90 slette alle de posteringer, der er beregnet i billedet, og som ikke er låst. Samtidig vil billedet få tilstand berørt for alle opgaver, der bliver berørt at sletningen af posteringer. For at stoppe genberegningen, vil dato for beregning af billedet og eventuelle datoer for tjek blive slettet på alle aktive opgaver (tilvalgt på opgavevalg).

    Når man har brugt funktionen, er det ikke længere muligt at se, hvem der har beregnet. Funktionen har ingen indflydelse på kontroludfald i billedet.

    Tjek linje

    Funktionen [CTRL+J] gør det muligt at tjekke en linje ad gangen i billedet. Dermed er det muligt at markere, at en konto er afklaret, selvom billedet som helhed ikke kan tjekkes. Hvis en linje er tjekket, vil Ø90 advare om, at kontoen er tjekket, hvis man senere kommer til at lave postering til linjen.

    Tjek billede

    Funktionen [CTRL+T] sætter tjekmærke på billedet for de opgaver, der er aktive. Samtidig sættes tjekmærke på alle konti, der hører til billedet, og på alle opgørelsesposteringer på disse konti.

    Rettelse

    Hvis du foretager en rettelse i et tjekket billede, vil du blive advaret, og hvis du fortsætter med rettelsen, vil tjek bortfalde.

    Anbefaling

    Tjek hvert billede så snart begge betingelser er opfyldt:

    • Tilfreds med beregningen
    • Der er ingen åbne kontroludslag.

    Når billedet er tjekket, vil det automatisk hoppe videre til næste billede – undtagelse er Moms-billedet.

    Lås

    Når et billede er låst, kan du intet foretage dig i det. Billederne kan ikke låses enkeltvis, men bliver låst samtidig med, at du låser en opgørelsesopgave i opgaveoversigt. Lige som de øvrige tilstande gælder lås kun for den opgave, du har bedt om at få låst.

    Posteringer kan godt være låst, selvom regnskab ikke er det

    Når du skal se, om et regnskab er låst, skal du altid se i statuslinjen. Alle posteringer kan godt være låst, selv om regnskabet ikke er det endnu. Det skyldes, at lås af en momsopgave følger det generelle princip; at lås af opgave medfører lås af alle posteringer, der indgår i den. Det forhindrer ikke, at der lægges nye posteringer "ved siden af", så længe regnskabet ikke er låst.

    Slet alt i et billede

    Bruges kun hvis:

    • En opgave er begyndt forkert, og skal slettes helt.
    • I særlige tilfælde, hvor man virkelig ønsker at slette alt. Hvis for eksempel investeringer er fordelt med mange fejl kan man slette alt i afskrivning og derefter starte forfra.

    Når I anvender funktionen ”slet alt” [Alt+E], vil Ø90 slette alle posteringer, der ikke er låst, og kontroludfald i billedet for alle opgaveområder. Det eneste, der bliver tilbage, er beløb fra kasseregistrering, notater samt supplerende og faste oplysninger. De opgørelsesposteringer, som du selv har indtastet på konti, der hører til billedet, bliver altså også slettet, så det er en funktion, der skal bruges varsomt.

    Hvis nogle af de tilbageværende oplysninger betyder, at billedet er berørt, vil billedet have tilstand ”berørt” efter sletningen. Hvis billedet ikke er berørt efter sletningen, vil hele billedet være tomt efter sletning, og billedet vil ikke længere optræde i næste-rækkefølgen.

    Funktionen kan ikke anvendes, hvis én af de opgaver, som billedet indgår i, er låst.

    Er denne vejledning nyttig?