Ø90 – Opret ny ejendom
Når en ny ejendom skal oprettes i Ø90, følges denne arbejdsgang
Sidst opdateret:
Opret ejendommen [alt+m+d+e]
Ejendommen bliver oprettet på pågældende kredsnummer og med næste ledige ejendomsnummer. Dette nummer kan du rette, hvis jeres kontor lægger en systematik i ejendomsnummeret.
Du kan udfylde navn og adresse for ejendommen. (dette kan også gøres efterfølgende i stamdata)
Vigtigt
Mailadressen er opretterens (medarbejderens) mailadresse, som opretter ejendommen. Mailadressen KAN IKKE ændres. Når ejendommen er oprettet, sender Ø90 en mail med ejendomsoplysningerne til medarbejderen. Disse oplysninger kan dernæst indtastes i KONTORLØSNING, hvis ejeren af den nye ejendom bliver ny kunde ved økonomikontoret.
Ejendomstype
Du kan vælge, hvilken type ejendom, du vil oprette. Det gør du ved at vælge én eller flere driftsgrene. Det betyder, at der på kontoplanen og produktionsgrenstabellen for ejendommen bliver markeret ”Anvendt” på relevante konti og produktionsgrene for den/de valgte driftsgrene. Det har især betydning for at komme hurtigt i gang med budgettering.
Hvis du skal oprette en ejendom under kontoplan 5, skal du sætte radioknappen på ”Opret Erhverv”.
Hvis/når ejendom skal anvendes til bogføring/ fakturering
Hvis du sætter markering i feltet ”Ejendom skal også anvendes til Bogføring/ fakturering”, vises 2 felter til indtastning af startdato for kassekreditten og saldoen for kassekreditten på denne dato.
Når der skrives 010122, bliver saldo oprettet pr. 31/12-21.