Ø90 – Saldo moms tidligere perioder i budget
Saldo moms tidligere perioder i budget
Sidst opdateret:
I forbindelse med Coronasituationen i 2020 besluttede Folketinget, som en del af de landsdækkende hjælpepakker, at virksomheder med kvartalsmoms kunne udskyde betalingen af 3. kvartals moms i 2020 til 1. marts 2021. Ligeledes kunne virksomheder med halvårsmoms udskyde betalingen for 1. halvår 2020 til 1. marts 2021.
Ved opgørelse af regnskabet placeres de udskudte beløb på 8405 30 Saldo moms tidligere perioder.
Det er en udfordring i budgettet, da denne konto kun er åben for indtastninger i status for skat og drift, og saldoen ikke inkluderes i den beregning af moms, som findes i budgettet. Dette betyder, at hvis budgettet opdateres med status fra regnskabet, skal der i dag foretages en manuel betaling af momsen samt en korrektion af restgælden.
For at imødekomme dette har vi, til brug i budgettet, åbnet op for ekstern omsætning på denne konto og aktiveret automatisk beregning af ultimosaldo. Dermed vil I kunne taste betalingen af moms i den rigtige måned og få det regnet direkte med i saldo og likviditet. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan kontoen ser ud før og efter rettelsen.
Når saldoen på konto 8405 30 afvikles, bliver bevægelsen ikke altid registreret korrekt på konto 8405 40, hvilket kan give en forkert saldo ultimo på moms. Det anbefales derfor, at du, efter indtastning på 8405 30, bruger Ctrl+F11 til at opdatere budgettet, da en almindelig beregning med F11 ikke får samlet op på bevægelsen.
Da det ikke er meningen, at denne konto skal bruges i den almindelige momsopgørelse, er der lagt en fejlkontrol ind i opgørelsen, som advarer, hvis du ved en fejl har fået den brugt alligevel.
Før:
Efter: