SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Skatter - Billede

    Hvordan konteres skatter i Ø90, og hvordan kan de afstemmes?


    Skatter

    Billedet ”Skatter” [ALT+M+O+L+S] indeholder alle betalte skatter, bortset fra udbytteskat af aktier og de skatter, der er indeholdt af en arbejdsgiver. Specielt for dette billede er, at det også viser konti med beregnede posteringer for, at man kan foretage afstemning af restskat mv.

    På landsniveau er det valgt, at Ø90 skal kontere rest- og overskydende skat og AM-bidrag. I balancen bliver gæld/tilgodehavende placeret på:

    Overskydende skat og AM-bidrag til gode 20xx       7231 xx
    Overskydende skat og AM-bidrag ægtefælle 20xx   7235 xx
     
    Skyldig restskat og AM-bidrag 20xx                         7232 xx
    Skyldig restskat og AM-bidrag ægtefælle 20xx        7236 xx

    I den efterfølgende bogføring skal betaling / udbetaling konteres på de samme kontonumre, som Ø90 har anvendt. Men kontiene med rest- og overskydende skat vil først stemme, når der er taget højde for tillæg og forskelle i den beregnede skat i Ø90 og hos SKAT.

    De differencer, der er, skyldes:

    1. Overskydende skat udbetales og restskat opkræves med et tillæg. Ø90 beregner ikke tillæg, og derfor er der forskel på den skat, der er konteret af Ø90 og dén der opkræves/udbetales af SKAT. 
    2. Der kan være forskel på selve skatten, fordi SKAT har ændret indkomstansættelsen
    3. En del af restskatten bliver indregnet i forskudsskatten for det følgende år. Restskat for eksempel for 2010 betales i 2011 mens op til 18.300 indregnes i 2012.

    Årsagerne til differencen vil fremgå af årsopgørelsen, og kan konteres i kasseregistrering når årsopgørelsen modtages. Eller man kan vente med afstemningen, til betalingen er sket

    Kontering

    Når restskatten indregnes i acontoskatten, skal man først behandle den ved årsopgørelsen.

    Brug disse konti til tillæg og regulering af skatten:

    723x xx

    Konto med restskat/overskydende skat = modkonto til alle nedenfor

    7324 04

    Tillæg til overskydende skat

    7324 54

    Tillæg til overskydende skat ægtefælle

    7397 54

    Tillæg til restskat ægtefælle

    7397 74

    Tillæg til restskat

       

    7247 00

    Regulering tidligere års skat

    7247 50

    Regulering tidligere års skat ægtefælle

    Acontoskatter

    Acontoskatter er konteret løbende eller efterposteres i forbindelse med afstemning af løn og private konti. Men der kan være acontoskatter, som først betales efter indkomstårets udløb. Det gælder for:

    • A og B-skatter i sommerregnskaber
    • Ekstra forskudsskat (betalt indtil 1. juli året efter)
    • Tilbagebetalt forskudsskat (begæret før 31.12)

    For at indgå i årets betalte skatter, skal de tages op i ultimo på de samme konti, som de senere bogføres på. Billedet er lavet, så de blot skal indtastes i kolonnen ”Ultimo”. Brug kontonumrene 72xx 10 med teksten ”……skat før 1/1”.

    Ekstra og tilbagebetalt forskudsskat

    Brug kontonummer 7218 xx til disse skatter.

    Indregnet restskat i Ø90 skatteberegning

    Det beløb som Ø90 skriver som indregnet restskat og tillæg i skatteberegningen, er saldoen på 7205 99 og 7207 99 "Acontoskat brugt på indregnet restskat". 


    Opgørelse (i billedet skatter)

    1. Beregn

    2. Afstem skatter og AM-bidrag primo, med årets ind- og udbetalinger

    3. Hvis årsopgørelsen IKKE er konteret i kassen, skal man foretage reguleringer nu. Brug samme kontonumre som nævnt ovenfor. Selve "betalingen" af indregnet restskat skal konteres på disse konti, for at få indregnet restskat vist rigtigt i skatteberegningen:

    7205 99

    Acontoskat brugt på indregnet restskat = modkonto

    7207 99

    Acontoskat brugt på indregnet restskat ægtef = modkonto

    4. Hvis der er betalt / tilbagebetalt ekstra forskudsskat efter ultimo, men før regnskabet gøres færdigt: Tag beløbet op i balancen på konto 7218, så bliver det medregnet i de betalte skatter, og rest- og overskydende skat bliver rigtig.

    5. I sommerregnskaber: Indtast acontorater, der først forfalder efter regnskabsårets slutning, som gæld (se afsnit 3).

    6. Tag stilling til de kontroludfald, der måtte være

    Afstemning af restskat mv.
    Hvis du laver kortperiodisk regnskab: Se Kortperiodisk opgørelse.

    Beregning

    Der er ikke valgt nogen formler på landsniveau. De forskellige betalingsmønstre for restskat gør, at konti skal behandles forskelligt fra år til år, og den letteste arbejdsgang vil derfor være at indtaste det nødvendige. Konto 7231 til 7238 skal stemme, og Ø90 skriver advarsel ved afvigelser. 

    Hvis man foretrækker en automatisk beregning, er der mulighed for at bruge formel 850 (beregning af ultimo) eller formel 861 (beregning af efterpostering).

    Eksempler på afstemning i kasseregistrering ud fra årsopgørelse

    Konteringen af de samme eksempler, hvis man vælger at vente med at registrere til årsopgørelsen findes i senere eksempler.

    Hvis man konterer årsopgørelsen i kasseregistrering, skal det ske med omposteringer. Hvis noget af differencen skyldes en anden indkomstansættelse, skal det tjekkes, at det er som forventet / accepteret.

    Det er nødvendigt at bruge det særlige modkontonummer til indregnet restskat, for at få en rigtig skatteberegning.

    Eksempler på afstemning ved opgørelse, det år, hvor skatten betales

    Konteringen af de samme eksempler, hvis man vælger at registrere i kassen, findes i tidligere eksempler.


    Supplerende oplysninger

    Ruden med supplerende oplysninger indeholder oplysninger, der skal bruges til beregning af årets skat, og oplysninger, der styrer beregningen af årets rest- eller overskydende skat og AM-bidrag.


    Oplysninger til årets skatteberegning

    Der skal indtastes ekstra oplysninger til skatteberegningen, for eksempel hvis der er skat til gode fra tidligere år, som ikke er udbetalt på grund af succession. 

    Hvis der er lempelse for udenlandsk skat, skal det også tastes her.

    Der er automatisk valgt J til beregning af rest- og overskydende skat
    Man kan fravælge al kontering ved at skrive nej til ” Skal restskat mv. konteres automatisk”. Oplysningen findes i Indkomstdisponering og skatteberegning > Fanen: Skattegrundlag.

    Man kan gennemtvinge et andet beløb i en eller flere af beregningerne, ved selv at kontere det. På den 723x xx konto, som er i brug det aktuelle år, vil Ø90 modpostere efterposteringer, når man har sagt nej til ”Skal restskat mv. konteres automatisk?”. Brug derfor en anden konto med ejendomstekst, for eksempel 7232 01 i stedet for 7232 20. Posteringen skal være skattemæssig eller fælles for skat og drift.

    Kontroller

    Tjekliste


    Hvis kredsen har valgt det, kan billedet indeholde disse tjeklistekontroller:

    Antal betalte rater i kasseregistrering forventes at være 10. Slår kun ud hvis antal er forskelligt fra 10:

    • B-skat 10-rater forventet - for ejer - bør kontrolleres manuelt (ikke i kortperiodiske)
    • B-skat 10-rater forventet - for ægtefælle - bør kontrolleres manuelt (ikke i kortperiodiske)

    Påmindelse om at indtaste supplerende oplysninger (kun skat)

    • Er ekstra oplysninger til skatteberegning indtastet, For eksempel om antal børn og seniornedslag? (ikke i kortperiodiske)

    Forklaring på afvigelse mellem primo og betaling

    • Rest-/overskydende skat eller AM-bidrag primo afviger fra skatteberegning i skatteregnskab sidste år. Detaljer: Opgavevalg > Funktioner > Sidste års tal > Skatter (Se eksempler på kontering af afvigelsen ovenfor)

    På landsniveau er lagt en grænse på 1.000 kr. i afvigelse. Det kan være ændret på kredsniveau.

     

    Advarsler

    Ø90 foretager flere afstemningskontroller. Disse kontroller foretages altid:

    • Pr. konto 7230 00 - 7238 99: Kontoen stemmer ikke. Flyt differencen til 7247 xx eller tag den op i ultimo.
    • For kontointervallet 7200-7215: Der er periodisering af acontoskatter primo, men ikke ultimo.

    Ø90 sammenligner kontering med oplysninger fra SKAT (ikke i kortperiodisk).

    Der laves kun kontrol:

    • hvis den aktuelle opgave har markering for kontrol mod oplysninger fra SKAT,
    • hvis der er modtaget oplysninger fra SKAT for indkomståret.

    Der bliver kun kontroludfald, hvis konteringen afviger mere end forventet fra oplysningen fra SKAT. Der foretages kontrol for ejer og ægtefæller hver for sig af summen af :

    • Betalt skat
    • Udbetalt overskydende skat
    • Udbetalt overskydende AM-bidrag

    På landsniveau er lagt en grænse på 200 kr. i afvigelse. Det kan være ændret på kredsniveau. På kredsniveau kan der også være ændret, så de tre typer kontrolleres hver for sig

    Problemer med kontroludfald?

    Hvis skatten ikke har det fortegn, der forventes, kan kontrollerne slå ud, selv om der kun er en lille afvigelse fra SKAT.

    Er denne vejledning nyttig?