SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Tværgående kontrol

    Tværgående kontrolbilledet [ALT+M+O+G+T] kommer i næsterækkefølgen af den ’røde tråd’ i Ø90

    Tværgående kontrolbilledet [ALT+M+O+G+T] kommer i næsterækkefølgen af den ’røde tråd’ i Ø90, som billedet før 

    • Indkomstdisponering skat
    • Udskudt skat
    • Egenkapital
    • Supplerende opgørelse

    Kontroller

    En tværgående kontrol er karakteriseret ved, at den i beregningen

    1. behøver posteringer eller supplerende oplysninger fra mere end et opgørelsesbillede
    2. og/eller behøver supplerende oplysninger, som er helt generelle for opgørelsen, dvs. supplerende oplysninger, som ikke har relevans i nogen af de enkelte opgørelsesbilleder
    3. kontrollen alternativt skulle have være lavet i mange opgørelsesbilleder.
    4. kontrollen kræver handlinger i andre opgaver end den aktuelle. For eksempel skal alle momsefterangivelser være beregnet, før man kan få skatteregnskabet til at stemme. Der er en tjeklistekontrol om dette: Nr. 590.912 ”Har du tjekket, at der ikke er ubehandlede efterangivelser i regnskabsperioden?” 

    Ovenstående definition indebærer, at tværgående kontroller jf. punkt 2 altid er placeret i billedet Tværgående kontrol. Det er ikke altid tilfældet med tværgående kontroller jf. punkt 1. F.eks. findes der en tværgående kontrol i billede Kraftfoder mv. "Der findes foder, men ingen besætning". Dette er et udtryk for, at her har hensynet til, at I skal have kontroludfaldene så tidligt i opgørelsen som muligt, vejet tungere, end det at samle alle tværgående kontroller sidst i opgørelsen.

    Primære konti

    Eneste primære konti er 7999 00-7999 99, dvs. fejlkonti og kvantumskorrektioner mv.

    Bemærk: Hvis I sletter posteringer med kvantumskorrektion i dette billede, så vil mange billeder tidligere i opgørelsesrækkefølgen falde til berørt, idet modkontoen til 7999 99 hidrører fra konti i disse billeder.

    Supplerende oplysninger

    Der vises de supplerende oplysninger, som indgår i en eller flere tværgående kontroller i billedet.

    I kan indtaste/rette supplerende oplysninger i billede tværgående kontrol, også selvom de egentligt ikke er primære i billedet, men er det i et tidligere opgørelsesbillede.

    Nogle få af de supplerende oplysninger skal I indtaste/rette i dialogerne med supplerende oplysninger eller i bilede stamdata.

    I tilfælde af at rettelse ikke fjerner kontroludfald i Tværgående kontrol, skal I prøve at bruge Fortryd beregn og beregne igen. Det gælder f.eks. i de specielle situationer, hvor I retter supplerende oplysninger, som ikke bliver vist i billedet tværgående kontrol, men som indgår i en tværgående kontrol. I bedes da ringe til SEGES og spørge, om det er en fejl. Følgende er ikke en fejl:

    • I skal altid bruge fortryd beregn og beregne igen, hvis I retter produktionsomfang på produktionsgrene (ref.nr. 310010/320010/320020) – også selvom oplysningerne vises i tværgående kontrolbilledet.

    Anbefalet arbejdsgang

    I billedet tværgående kontrol skal der kun behandles kontroludfald. I de fleste tilfælde vil det være en fordel at blive i billedet Tværgående kontrol, mens man foretager rettelser.

    Den anbefalede arbejdsgang er følgende:

    1. Beregn billedet.
    2. Se i statuslinje og kontrolrude [Alt + Q], om der er kontroludfald.
      • Hvis der er mange udfald, kan det være en ide at åbne kontroldialogen [Ctrl Q] for at få overblik over, hvilken type kontroludfald, der er tale om.
    3. Tag stilling til udfaldene.
      • Ret, så udfaldet forsvinder. Se nedenfor om rettelse af bestemte typer af fejl.
      • Accepter udfaldet [F3] og tilføj eventuelt en bemærkning [Ctrl ? Q], [Alt + X].
    4. Tjek billedet, når der ikke er flere udfald.
    5. Brug [Næste]. Ø90 viser nu. "Tilstande oversigt", hvor man kan se hvilke billeder, der er blevet berørt.
    6. [Luk], så Ø90 viser opgavevalg.
    7. Vælg den rækkefølge, der kun viser berørte billeder og [Start opgørelse].
    8. Beregn og tjek billederne igen.

    Ret posteringer

    Hvis kontroludfaldet viser et kontonummer, kan man anvende kontokort til at få overblik over kontoen. 

    Hvis der er kontonumre i billedet

    1. Sæt fokus på en linje med beløb.
    2. Vælg "Vis kontokort" med [F12] og vælg det kontonummer, der er kontroludfald på ([Alt + K], kontonummer).
    3. Åben en af posteringsdialogerne direkte fra kontokort for at rette posteringer.

    Hvis der ikke er nogen kontonumre i billedet, kan man ikke åbne kontokort direkte. I stedet kan man

    1. Åbne Indtast posteringer [Ctrl + I] og vælge det kontonummer, der er kontroludfald på ([Alt + K], kontonummer).
    2. Hvis dette ikke giver tilstrækkeligt overblik kan kontokort nu åbnes, men det skal lukkes igen, før man kan rette noget.

    Hvis kontroludfaldet angår et kontointerval, kan man bestille en revisionsliste og slå op i den på skærmen, så man får overblik over hele intervallet.

    Ret supplerende oplysninger i tværgående kontrol *)

    1. Ret/indtast oplysninger i ruden Supplerende oplysninger i billede tværgående kontrol.

              Hvis I undtagelsesvis ikke kan finde referencenummeret i billede tværgående kontrol, så er det fordi den 
              kun er placeret i dialogerne med supplerende oplysninger eller i billede stamdata.

    Ret i de enkelte opgørelsesbilleder (undgås hvis muligt) eller i kasseregistrering

    For hvert af de opgørelsesbilleder, hvortil der henvises i tværgående kontrol:

    1. Vælg opgørelsesbilledet via menuen.
    2. Foretag rettelse.
    3. Hvis Ø90 ikke automatisk beregner billedet (igen), skal I selv beregne [Ctrl + B].
    4. Hvis resultatet nu er ok: Tjek billedet [Ctrl + T].
    5. Gå tilbage til tværgående kontrolbilledet med Alt + pil til højre.
    6. Hvis Ø90 ikke automatisk beregner billedet (igen), kan man tvinge en beregning igennem ved at vælge Fortryd beregn og derefter Beregn.
    7. Hvis kontroludfaldet stadig er der, men billedet er som det skal være: Accepter kontroludfald og tilføj bemærkning.

    *) I tilfælde af at rettelse ikke fjerner kontroludfald i Tværgående kontrol efter genberegningen, skal I prøve at bruge Fortryd beregn og beregne igen. Det gælder f.eks. altid, hvis I retter produktionsomfang på produktionsgrene (ref.nr. 310010/320010/320020).

    Beregning af hensyn til billedet Udskudt skat 

    Du kan selv tage stilling til om du vil have billedet udskudt skat berørt, når der rettes skattemæssige posteringer. 

    Billedet Udskudt skat bliver berørt af posteringer på konto 7999 95 og 96, som bliver beregnet her i tværgående kontrol. Ø90 beregner en ny postering, hvis der er skattemæssige ændringer siden Tværgåede kontrol sidst blev beregnet. Desværre bliver Udskudt skat altid berørt af den nye postering, også selv om du lige har genberegnet Udskudt skat.

    Derfor er beregningen lavet sådan at du kan fravælge den eller du kan gøre den lidt mindre følsom. 

    Fravælg beregningen

    Gå ind i Kontering af prisgruppe konto 7999 95 og skriv A (aktiv) på formel 0 og P (passiv) på formel 800.

    Husk at du altid selv skal vælge billedet Udskudt skat, når du har ændret det skattemæssige grundlag for den udskudte skat. 

    Gør beregningen mindre følsom

    Der er to kontonumre har hver sin beregning, og du skal kun aktivere det ene af dem. På landsniveau har vi valgt beregning på 7999 95.

    7999 95

    Tager hensyn til skattepligtig indkomst og ønsket hævning, opsparing mv.

    7999 96

    Tager kun hensyn til skattemæssig af- og nedskrivning og ønsker om opsparing og hævning i virksomhedsordningen.

    7999 95 er lavet så den giver nyt resultat hver gang den skattepligtige indkomst er ændret, og hver gang du ændrer ønske om opsparing, hævet opsparing eller konjunkturudligning. 

    • Den vil altid give tilbageløb fra Tværgående kontrol til Udskudt skat, når der er ændringer.
    • Til gengæld er det et fintmasket sikkerhedsnet.

    7999 96 er lavet ud fra den betragtning at det ofte er skattemæssig af- og nedskrivning samt opsparing, der rettes til sidst, og ofte uden at der bliver konteret på andre konti, der har betydning for den udskudte skat. Det vil sige at man selv skal huske at fortryde beregning og beregne igen. I denne situation er det ekstra godt at have et sikkerhedsnet på trods af ulempen med tilbageløb.

    Er denne vejledning nyttig?