SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Udskrifter – Afsnit og noter

    Tilpasning af Ø90-udskrifter foretages i Afsnit og Noter, hvor du kan bestemme, hvad der skal med i udskriften

    Afsnit og noter

    Beskrivelse af styringen på ejendomsniveau af, hvilke afsnit og noter den enkelte udskrift kan indeholde. Du kan til-/fravælge afsnit på ejendomsniveau. På kredsniveau er der mulighed for at vælge om et afsnit og/eller en note skal være ”fast”, det vil sige altid udskrives i udskriften. I teksten henvises til en række tastekombinationer, der kan bruges i stedet for museklik.

    Dialogen ”Afsnit og noter” anvender du til at tilpasse udskriften. Dialogen er tilknyttet billedet ”Bestilling”. Det er samtidigt det eneste sted, hvorfra du kan åbne den. 

    I dialogen har du overordnet mulighed for følgende:

    • Ændre tilvalget af afsnit for valgt udgave pr. bestillingsnummer (ruden Afsnit)
    • Ændre tilvalget af noter for valgt udgave pr. bestillingsnummer (ruden Noter)
    • Vælge et andet bestillingsnummer og udgave (Valglinje)
    • Lukke dialogen med trykknapperne [OK] eller [Annullere]

    Når du åbner dialogen ”Afsnit og noter” fra billedet ”Bestilling”, overføres det bestillingsnummer, du har peget på, til dialogen med den valgte udgave (er udgaven ikke indberettet, vises udgave A). Bestillingsnummer og udgave vises i Valglinjen, og ruden Afsnit er i fokus.

    Dialogen består at to ruder. En rude til visning af afsnit, og en rude til visning af noter. Når du peger på et afsnit i ruden for Afsnit, vises noterne for dette afsnit i ruden for Noter.

    Du kan bladre ved hjælp af tasterne [PgUp] og [PgDn] for den rude, som er i fokus. Du kan også anvende piletasterne til at flytte fokus til en anden linie.

    Lukke dialogen

    Trykknappen [OK] (tast [F6] nogle gange + [Enter]) lukker dialogen, og opdaterer dialogen med de ændringer, der endnu ikke er opdateret (fx slet i et felt).

    Trykknappen [Annuller], [Alt + U] lukker dialogen, og opdaterer ikke dialogen med de ændringer, der endnu ikke er opdateret (fx slet i et felt).  

    Valg af afsnit

    I ruden for Afsnit [Alt + A] har du mulighed for følgende:

    • Fravælge afsnit, som ikke er faste (kode F) for den valgte udgave, ved at taste koden B (for blank).
    • Tilvælge afsnit ved at indberette koden I eller X for den valgte udgave.

    Indberetning af I betyder at afsnittet indgår i indholdsfortegnelsen, medens indberetning af X betyder, at afsnittet indgår i udskriften, men ikke i indholdsfortegnelsen.

    Ønsker du at ændre valg af afsnit for en anden udgave, skal du først ændre udgaven i valglinjen (Fx til B), og derefter opdatere dialogen, tast [Enter]. Derefter kan du ændre tilvalget af afsnit for den valgte udgave.

    Særligt ved kredsniveau

    Hvis du vil ændre en kredsændring tilbage til Landsniveau er det ikke nok at blanke feltet.

    Arbejdsgangen er:

    1. Noter de kredsændringer du vil bevare på den linje du har ændringer til
    2. Tast [ctrl+del] – hele linjen vil nu være lig med Landsniveau
    3. Tast den/de kredsændringer du vil bevare/ændre 

    Valg af noter

    I ruden for Noter [Alt + N] har du mulighed for følgende:

    • Fravælge noter, som ikke er faste (kode F) for den valgte udgave, ved at taste koden P.
    • Tilvælge noter ved at indberette A for den valgte udgave. 

    Alternativnoter kræver at kun en af alternativerne er aktive (kode A).

    Ønsker du at ændre valg af noter for en anden udgave, skal du først ændre udgaven i valglinjen (Fx til B), og derefter opdatere dialogen, tast [Enter]. Derefter kan du ændre tilvalget af noter for den valgte udgave.

    Vælg bestillingsnummer og udgave

    Ønsker du at ændre valget af bestillingsnummer og udgave, kan du gøre dette i valglinjen. Du kan også vælge at lukke dialogen [OK], og pege på et andet bestillingsnummer/udgave i billedet ”Bestilling”, og derefter åbne dialogen ”Afsnit og noter” igen.

    For at komme op i Valglinje, kan du anvende taste [F6] (springer mellem ruder), eller taste [Alt+ D] (Udskrift), eller / [Alt+ G] (Udgave).

    Når du er kommet op i Valglinje, indberetter du bestillingsnummer og ønsket udgave, og taster [Enter], for at opdatere dialogen. Herefter vises afsnit og noter for det valgte bestillingsnummer og udgave. 

    Hvis du taster et bestillingsnummer eller udgave, som ikke er oprettet, får du en fejlmeddelelse (se fejlmeddelelser).

    Onlinebruger kan kun rette i udgave J.

    Advarsler og meddelelser

    I forbindelse med dialogen ”Vis udskrift” kan der komme følgende advarsler og meddelelser:

    • Bestillingsnummer findes ikke
    • Udgave skal være A-J
    • Kode for tilvalg afsnit skal være I, X, eller B (blank)
    • Kode for tilvalg note skal være A eller P

    Er denne vejledning nyttig?