Ø90 – I/S - Overblik over arbejdet med I/S
Ø90 forudsætter, at der intet privat indhold er i I/S-regnskaberne
Sidst opdateret:
Regnskaber for I/S og interessent
Ø90 forudsætter, at der intet privat indhold er i I/S-regnskaberne. Hvis der er bogført private poster - for eksempel private andele - skal de overføres til interessenterne via I/S-mellemregning.
Du kan ikke bruge skattebilag i I/S eller hos interessent, fordi aktiverne ikke er placeret ens i årsrapport og skat. Af hensyn til individuel skattemæssig disponering, er mange af aktiverne placeret i interessenternes egne regnskaber i stedet for i I/S.
Interessenternes andel af resultat og balance overføres fra I/S til interessenterne, så deres individuelle regnskaber viser deres samlede resultat og balance.
- Årsrapport
I I/S laves en fuldstændig årsrapport. I Interessenternes årsrapport kan man se deres andel af årets resultat og af egenkapital ultimo.
- Skatteregnskab
På I/S-ejendommen laves de dele af skatteopgørelsen, der med sikkerhed er ens for alle interessenter.
Hos interessenterne laves de individuelle skattemæssige dispositioner.
I I/S er der særlige konti 75xx, så regnskabet kan stemme, selv om en investering "mangler" i balancen.
Hos deltageren anvendes konto 7509 som "mellemregning" ved investeringer.
Perioder
Når interessenterne beregner i Modtag I/S-posteringer, så tager Ø90 altid udgangspunkt i I/S-posteringer i den samme periode. Det betyder:
- Hvis I/S og interessent ikke har samme regnskabsperiode, skal du selv indtaste resultat og balance hos interessenten. For at slippe for det, skal du for eksempel lade
regnskabsperioden dække hele året, selv om I/S er oprettet eller opløst i løbet af året.
- Du kan lave kortperiodisk opgørelse for en interessent på samme måde som regnskab for hele året. Der skal bare vælges samme periode i I/S og hos interessent.
Arbejdsgang ved arbejde med I/S
Når man arbejder med I/S og interessenter er rækkefølgen meget vigtig. Ø90 har værktøjer, som skal sikre, at der er overensstemmelse mellem I/S-regnskabet og posteringerne hos interessenterne:
- Automatisk mellemregning i kasseregistrering
Når du beregner i kasseregistrering i I/S, bliver der opdateret posteringer både i I/S og hos interessenterne. - Billede I/S-mellemregning og fordeling på I/S-ejendommen
Når du beregner her, bliver der opdateret posteringer på 88xx i I/S, som specificerer fordelingen af skattemæssigt resultat og balance mellem interessenterne. Der bliver ikke opdateret hos interessenterne. - Billede Modtag I/S posteringer på interessent ejendommene
Når du beregner her, læser Ø90 på interessentens specifikationsnummer i I/S, og der bliver opdateret- mellemregning, som stammer fra efterposteringer i samme periode i I/S
- fordeling, som beregnes ud fra posteringer på konto 8800 til 8899 i I/S
- Tilpasning af beregninger i andre opgørelsesbilleder
Hvis du har tilpasset kontering af prisgrupper ved opstart, er der kun få ekstra opgaver i opgørelsen. Du skal for eksempel tage stilling til hvor meget af årets resultat, der skal udloddes og til om der skal foretages indskud eller udtræk.
Opgørelsen skal være færdig i I/S, før der kan laves et korrekt regnskab for interessenten, og du skal følge en anden arbejdsgang end sædvanlig, hvis der skal laves moms hos en eller flere interessenter.