SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Kontoplan - Kontonummer

    Grundkonti med fire cifre fra landskontoplanen I princippet kan man nøjes med de firecifrede

    Grundkonti med fire cifre fra landskontoplanen

    I princippet kan man nøjes med de firecifrede grundkontonumre fra landskontoplanen, når man konterer et regnskab. Landskontoplanen er lavet, så det er muligt at lave et skatte- eller driftsregnskab udelukkende ved hjælp af grundkontonumre. I Ø90 er der mange funktioner, der så vidt muligt er uafhængige af specifikationsnumrene, f.eks.:

    • Beregninger i virksomhedsordningen
    • Beregning af totaler og subtotaler i regnskabsudskrifterne
    • Rubrikker i selvangivelser og virksomhedsskemaer

    Grundkontonumre kan kun oprettes på landsniveau. På kreds- og ejendomsniveau kan man kun oprette specifikationskonti til grundkonti, der findes på landsniveau.

    Specifikationskonti fra kreds- og ejendomskontoplanerne

    Specifikationskonti har to cifre ud over grundkontonumrene. De seks cifre gør konteringen mere specifik, end det er muligt med grundkontonumre.

    • Specifikationskonti bruges typisk til opdeling mellem forskellige vare- eller indkomsttyper
    • Specifikationskonti bruges også til at skelne mellem salg og beholdningsforskydning. Se f.eks. kredskontoplanens specifikation af Solgt græs, ensilage og hø skal konteres som omsætning på konto 3175 00, mens beholdningen skal konteres i status på konto 3175 90. Derved bliver salg og beholdningsforskydning vist hver for sig i regnskaberne.

    Specifikationskonti kan styre virksomheds- og personkoder

    Hvis man ikke ændrer noget ved de forvalgte virksomheds- og personkoder, gælder forvalget fra grundkontoen, men hvis man ændrer ved de forvalgte koder for nogle af specifikationskontiene under en grundkonto, giver det en nem adgang til opdeling. Så kan man nøjes med at indtaste det sekscifrede specifikationsnummer og behøver ikke at ændre selve virksomheds- eller personkoden.

    Kontotekst

    Kontoteksten kan indeholde op til 45 tegn. Udskriften kan indeholde, hvad der svarer til ca. 7 centimeters tekst. Når der indtastes tekst i kontoplanbilledet, er der plads til, hvad der ca. svarer til indholdet på udskriften. Hvis der indtastes mere tekst, scrolles tekstfeltet. Dette er et udtryk for, at den sidste del af kontoteksten bliver kappet af på udskriften.

    Brug af supplerende kontotekst

    Hvis der er behov for mere end 45 tegn, kan du ved hjælp af supplerende tekst tilføje yderligere ni linjers tekst. Ø90 viser den supplerende kontotekst i alle udskrifter, hvor kontoen er i brug.

    Er denne vejledning nyttig?