Ø90 – Produktionsgrensopgørelse
I produktionsgrensopgørelsen belyses de produktionsøkonomiske sammenhænge på landbrugsbedriften.
Sidst opdateret:
Indhold
Hvad er en produktionsgrensopgørelse?
I produktionsgrensopgørelsen belyses de produktionsøkonomiske sammenhænge på landbrugsbedriften. Det sker ved at fordele bruttoudbytte, stykomkostninger og eventuelt kapacitetsomkostninger i det interne regnskab til de enkelte produktionsgrene (f.eks. slagtesvin), så økonomien i de enkelte produktionsgrene kan vurderes særskilt.
Produktionsgrensopgørelsen er et afsnit i årsrapporten - landbrug, og det betyder, at produktionsgrensopgørelsen og de øvrige afsnit i årsrapporten udgør en samlet helhed. Analyserne til produktionsgrensopgørelsen findes det interne regnskab sammen med de øvrige analyser til årsrapporten.
Interne overførsler
Det er ikke kun indtægter og udgifter, der skal fordeles til de enkelte produktionsgrene. Der skal også laves interne overførsler mellem de enkelte produktionsgrene. Et produkt, der produceres i en produktionsgren, vil i flere tilfælde blive forbrugt i en anden produktionsgren. Derfor skal man i produktionsgrensopgørelsen supplere med interne overførsler - typisk vedrørende:
- Korn til eget forbrug (mellem mark og husdyr)
- Grovfoder (mellem mark og kvæg)
- Spædkalve (mellem køer og slagtekalve)
- Smågrise (mellem søer og slagtesvin)
- Husdyrgødning (mellem husdyr og mark)
Hvad kan opgørelsen bruges til?
For driftslederen giver produktionsgrensopgørelsen kendskab til:
- Dækningsbidraget/evt. kapacitetsomkostninger pr. enhed.
- Overblik over bedriftens økonomi og produktion
- Kendskab til stærke og svage sider som driftsleder
- Et grundlag for fremadrettede beslutninger (budgetter)
Aftale med landmanden vedr. opgørelsesgrad og deltagelse
Før opgørelsen er der nogle oplysninger, der skal fremskaffes, og nogle ting som bør være på plads. Der bør:
- Aftales med landmanden, hvilke produktionsgrene, der skal laves opgørelse for. Det er en stor fordel at aftale dette, før I starter med at kontere til perioden.
- Aftales med landmanden, hvilke oplysninger han skal levere, og hvilke opgørelser I måske kan genbruge fra andre fagkontorer.
- Foretages de nødvendige tilpasninger i Ø90
Udskrift af produktionsgrensopgørelsen
Produktionsgrensopgørelsen indeholder:
- Et sammendrag med alle produktionsgrene, som viser økonomien til og med resultat af primær drift.
- Et sammendrag af de enkelte produktionsgrene opdelt på bruttoudbytte, stykomkostninger, kapacitetsomkostninger, produktionsoplysninger og bemærkninger, samt mulighed for at tilvælge en kontospecifikation.
- Et sammendrag af det ufordelte, samt mulighed for at tilvælge en kontospecifikation.
Se også definitionen af produktionsgrensopgørelsen vedhæftet her.