Vejledning til DTM-integration i DMS
Dataudveksling med DTM og DTM-integration fra DMS
Sidst opdateret:
Integration med DTM kort og godt
- Lav din rettelse til foderplanen
- Tryk på knappen DTM Overfør i Foderplan
- Login med dit DTM-login
- Hvis du har flere DTM-ID tilknyttet dit DTM-login skal du vælge hvilken du vil overføre data til
- Vælg om du kun vil overføre til DTM, eller om du også vil synkronisere din foderblander.
DTM-integration i DMS
Hvis den valgte bedrift har en legalisering til DTM, så vil der være en knap ’DTM Overfør’ tilgængelig i Foderplaner.

Når du har ændret i dine foderplaner, eller oprettet nye foderplaner, kan du bruge denne knap til at få DTM opdateret med nye rettelser eller ny foderplaner.
I forhold til nye fodringsafsnit, så skal du stadig oprette og associere dem i DTM.
Det samme er gældende, når du laver en ny foderplan, så skal du også lave associeringen til et fodringsafsnit i DTM.
Når der trykkes på knappen, vil du blive bedt om at logge ind på DTM. Her skal du benytte dit DTM-login. Det samme som bruges til https://dtm8.dinamicagenerale.com/
DMS kan huske dit brugernavn efter, du har tastet det ind første gang (gemmes på pc). Du kan være logget ind i 30 minutter, og hvis du lukker DMS ned, før der er gået 30 minutter, vil du også blive logget ud.

Efter login, hvis du har mere end en virksomhed tilknyttet dit login, vil du blive bedt om at vælge, hvilket DTM-ID du ønsker at opdatere. Hvis du vælger et, som ikke matcher det, du har valgt i DMS, vil dine rettelser ikke blive sendt til den forkerte DTM-ID, men du vil komme til at starte en synkronisering på valgte DTM-ID.

Efter dit valg af DTM-ID kan du vælge at opdatere DTM eller også at synkronisere Foderblanderen.