SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    Ø90 – Aktier - Billede aktier

    Hvordan behandles aktier og investeringsbeviser i Ø90? Læs om beregning i billede Aktier, og om hvordan du skal kontere ved opgørelse.

    Når man åbner billedet med aktier, viser Ø90 aktiekonti med posteringer i opgørelsesperioden. Det vil typisk være primosaldo og bevægelser i årets løb. Efter beregning vises også ultimo. Billedet viser en linje med summer af posteringer for hver kombination af konto og koder.

    • Pris på aktier og investeringsselskaber indtastes i billedet, hvis ikke kursoversigt anvendes.
    • Beregn skattemæssigt tab eller fortjeneste og indtast efterpostering.
    • Beregn, vurder og tjek

    Forudsætninger i bogføring

    Køb og salg af aktiver mv. er bogført med kvantum.


    Konti

    I billedet behandles kontointervallerne:

    2060 00 til 2109 99 Aktier og investeringsselskaber
    5277 30-39, 5278 30-39, 5279 30-39 Lagerforskydning og tab/fortjeneste ved salg
    5340 00 til 5354 99 Udbytte, udlodning, tab, fortjeneste (skattepligtig)
    5355 55 og 5355 75 Obligationsrente fra investeringsforening
    7219 00 til 7220 99 Udbytteskat
    7305 00 til 7309 99 Udbytte, udlodning, tab og fortjeneste (skattefri)
    7560 00 til 7564 99 Kursændringer.

    Supplerende oplysninger

    I billedet kan man se oplysninger overført fra statussedlen:

    • Der er handlet aktier/investeringsbeviser

    Tilknyttede konti

    Alle obligationsrenter
     
    Tilknyttede supplerende oplysninger

    I billedet kan man se oplysninger overført fra SKAT, som indgår i kontroller i billedet.

    Anbefalet arbejdsgang

    Når billedet vælges, vil Ø90 som udgangspunkt vise en linie for hver aktie (konto). Der vises primo (beløb) og bevægelser (beløb) samt eventuelt ultimo (kvantum, kurs, beløb). Det, der vises, er summer af posteringer for hver konto.

    SEGES anbefaler denne arbejdsgang i billedet:

    1. Se i statuslinjen og notatruden om der er notater om nogle specielle efterposteringer, der skal foretages og lav disse efterposteringer.
    2. Accepter notaterne efterhånden som I tager hensyn til dem.
    3. Indtast prisen på de linjer, der ikke anvender kursmodul.
    4. Hvis der mangler linjer (fordi køb af en ny type aktier ikke er konteret endnu), indtastes det i indtast posteringer.
    5. Beregn.
    6. Gennemgå hver linje, for at kontrollere at beløbet og kvantum ultimo er rigtig
      1. Hvis kvantum ultimo er forkert efterposteres evt. køb eller salg, der ikke er registreret. Ø90 vil genberegne, så man straks kan se, om linjen nu er rigtig og tjekke den.
      2. Hvis kvantum ultimo er rigtig, men beløbet alligevel er forkert, skal I se i prisgruppen [Ctrl + P]. Kontroller pris og antal enheder - beløb beregnes som kvantum 1 * pris / antal enheder.
      3. Tjek linjen, når den er rigtig
      4. Skriv notat om årsagen, hvis en linje ikke kan tjekkes.
    7. Gennemgå linjer med udbytter, skat mv. og ret eventuelt ved hjælp af efterposteringer.
    8. Beregn og indtast årets skattemæssige tab eller fortjeneste.
    9. Når alle linjer findes, og der er taget stilling til tab eller fortjeneste, tjekkes billedet.

    Tilføjelse af ny konto

    Aktie eller investeringsselskab

    Hvis der er købt aktier af en ”ny slags” i løbet af året, og købet ikke er konteret. I så fald vil linjen ikke blive vist i billedet, når det vælges første gang, fordi der hverken er primo eller bevægelser.

    1. Vælg indtast posteringer [Ctrl + I].
    2. Udfyld efterposteringen med regnskabskode, type, bilag, kvantum og beløb. Kontonummer kan udfyldes ved opslag i kontoplan.
    3. Luk dialog og aktien kan ses i billedet.

    Udbytte, tab eller fortjeneste og udbytteskat

    Arbejdsgangen kan også være relevant, hvis der ikke løbende er konteret udbytte, så udbyttekontoen ikke vises. Eller nedenstående kan anvendes.

    1. Ny linje [Ctrl + Y].
    2. Udfyld regnskabskode, kontonummer og bevægelser. Kontonumret kan udfyldes ved opslag på kontoplan.
    3. Tryk [Enter], så slutpostering åbnes.
    4. Indtast eventuelt bilagsnumre samt modkonto.
    5. Luk dialogen.

    Registrering af tab og fortjeneste aktier

    Hvis der er skattepligtig fortjeneste eller tab i løbet af året, kan denne fremgangsmåde bruges:

    1. Beregn tab eller fortjeneste for hver gruppe af aktier (se grupperne på kontoplanen, konto 5347)
    2. Brug ny [Ctrl + Y], og indtast S (skat), konto 5347xx og tabet(-)/fortjenesten(+)
    3. [Enter]. Ø90 åbner dialogen ”slut postering”
    4. Udfyld modkonto = den pågældende aktiekonto eller 7560 og tryk Ok.

    Selskaber

    For at opnå lagerbeskatning af aktier, skal man bruge formel 150 og tilføje modkonto 5278 39 "Lagerforskydning fra aktier".

    På investeringsselskaber er formel 150 og modkonto valgt på landsniveau.

    Kursusoversigt

    Finansmodulet gør det muligt at sammenkoble konti i finansopgørelsesbillederne med værdipapirkurser i kursoversigten. Dermed kan beregningen selv hente den relevante kurs, og man slipper for at skulle finde og indtaste kursen manuelt i opgørelsesbilledet.

    Se vejledning: Kursoversigt.

    Uudnyttede tab på aktier

    Uudnyttede tab gemmer Ø90 automatisk på konto 2761.

    Beregn

    Ved beregning i billedet anvendes formel 150.

    På landsniveau er kontiene oprettet således i kontering af prisgrupper. Eksempler:


    Aktier (2060 00 til 2089 99)

    Beregningen i billedet (formel 150) virker sådan, at det sikres, at kvantum 1 stemmer. Når der skrives beregn sker følgende for hver aktiepost i billedet:

    • Først afstemmes kvantum 1, og ultimo kvantum 1 beregnes.
    • Hvis der findes en pris, bliver der derefter beregnet et ultimo beløb ud fra pris, antal enheder og kvantum. 
      Hvis der findes ultimoposteringer i forvejen, er det kun en eventuel difference, der konteres.

    Investeringsselskaber (2106 til 2109)

    Virker som aktier, og desuden opdateres efterpostering til den modkonto, der er angivet i "Kontering af prisgrupper". De første 50 specifikationsnumre "obligationsbaserede" efterposterer til 527x xx, som er kapitalindkomst. De næste 50 specifikationsnumre "aktiebaserede" efterposterer til 5349 xx, som er aktieindkomst.    

    Alternativ beregning: Der mulighed for at anvende formel 861 " Afstemning konto med efterpostering af beløb, kvantum 1 og kvantum 2".

    Formel 150: Beregning med kurs
    Denne formel er forvalgt på landsniveau til aktiekonti og investeringsselskaber. Fra Kontering af prisgrupper anvendes kontonummer, formel og prisgruppe. Fra prisgruppe anvendes pris skat og drift, antal enheder og kode for speciel behandling af kortperiodisk.

    Beregning af kvantum: Ultimo kvantum 1 beregnes så kontoen stemmer.

    Beregning af beløb: Ultimo beløb = ultimo kvantum 1 * pris / antal enheder
    Formlen kan endvidere danne efterposteringer med kursforskydningen fra primo til ultimo, hvis der indberettes modkontonumre i kontering af prisgrupper. Herved er det muligt at styre hvor forskydningen posteres hen.

    Kontrol af pris: Hvis prisgruppen gælder fra en gammel dato (ældre end ultimo i den opgørelse man er ved), skriver Ø90 kontroludfald om forældet kurs.

    Spec.Kort: "J" (ja) betyder, at der tages specielt hensyn til kortperiodisk, og det betyder at der tillades en forældet kurs uden at der kommer kontroludfald.

    Formel 861: Afstemning konto med efterpostering af beløb, kvantum 1 og kvantum 2
    Denne formel kan anvendes, men er ikke forvalgt på landsniveau på nogen konti i aktiebilledet.

    Beregning af beløb, kvantum 1 og kvantum 2: Efterpostering beregnes så kontoen stemmer.
    Formlen kræver, at der er angivet modkontonummer på "Kontering af prisgrupper".

    Formel 0: Undertryk beregning
    Anvendes, hvis ovenstående beregning ikke kan anvendes på en bestemt konto.

    Kontroller

    I billedet gennemføres nedenstående kontroller. Advarsler kan accepteres, fejl skal rettes.

    Advarsler pr. konto (alle balancekonti i billedet)

    1. Indtastet eller overført ultimosaldo er korrigeret i beregningen (hvis der er en saldo i forvejen, men kontoen ikke stemmer).
    2. Ultimo er negativ.
    3. Der er kvantum men intet beløb ultimo. Kan skyldes, at der mangler pris.
    4. Der er anvendt en forældet kurs (kun ved formel 150 og ikke i kortperiodisk, med mindre hensyn til kortperiodisk er fravalgt).
    5. Kontoen stemmer ikke for kvantum 1.
    6. Ultimo skat og drift er forskellige (ikke i kortperiodisk).

    Advarsler vedrørende billedet som helhed

    1. Er der taget stilling til avanceberegning ved salg og/eller gemt oplysninger vedrørende køb?
    2. Er der taget stilling til fordelingen af udlodning investeringsforening mellem aktieindkomst, kapitalindkomst og skattefri indkomst?
    3. På grund af tab, kan udenlandsk udbytteskat (helt eller delvis) ikke modregnes i slutskat. Ø90 tager ikke højde for dette. Brug evt. spec. konto uden modregning.
    4. Sum af udbytte afviger mere end tilladt fra kontroloplysning fra SKAT.
    5. Sum af udlodning fra investeringsforening afviger mere end tilladt fra kontroloplysning SKAT.
    6. Sum af kursværdi afviger mere end tilladt fra kontroloplysning fra SKAT.
    7. Gevinst/tab er under bagatelgrænse. Der er tale om en kontrol på tværs af flere billeder. Vent med at tage stilling, til alle billederne er behandlet. Se Ø90 Vejledning - Skat - Bagatelgrænse tab/gevinst - kontrol 163.000.

    Nr. 7 vises og gennemføres også i billederne "Obligationer" og "Finansielle reguleringer".

    Er denne vejledning nyttig?