SEGES Vejledninger

Søg i alle kategorier eller vælg en enkelt kategori i listen

    Beklager, vi fandt ikke finde nogen relevante vejledninger til dig.

    Kontakt os via formularen med dine spørgsmål, så vender vil tilbage til dig med en løsning.


    DMS - Besætningsdiagnoser

    Her kan du som dyrlæge oprette, se og redigere besætningsdiagnoser

    Landmanden kan se, hvilke besætningsdiagnoser der er på ejendommen og vejledningen til brugen af disse.

    Overgang fra gl. Dyreregistrering til DMS

    Det er vigtigt, ikke at skifte mellem DMS og gl. Dyreregistrering. Når du har ændret en besætningsdiagnose i DMS, kan du stadig se den i gl. Dyreregistrering, men der vil mangle oplysninger.

    Vi anbefaler derfor at skifte over til besætningsdiagnoser i DMS, også fordi de er lettere at oprette og redigere der.

    Nyheder i DMS i forhold til gl. Dyreregistrering

    • Der er vejledende tekst til behandlingen (behandlingsforskriften), der skal udfyldes i DMS. Felterne med problemerkendelse, handlingsplan m.v. samles i et bilag evt. sammen med fotos eller anden hjælp til landmanden. Bilaget gemmes som PDF og uploades. Du kan hente en skabelon til dokumentet i DMS.
    • Der er mulighed for at angive dyregruppe som en hjælp til landmanden, så han ikke kommer til at anvende forkert medicin.
    • Gyldig fra dato for besætningsdiagnosen kan fremdateres ved ændring (kopiering) af besætningsdiagnosen. Det kan bruges, når landmanden skal have mulighed for at opbruge restlager af medicin, før en ny version af diagnosen træder i kraft. Når landmanden melder, at restlageret er brugt, kan du ændre gyldig fra dato til den dato, hvor lageret er brugt. Det vil sige, at du kan færdiggøre arbejdet med besætningsdiagnosen samme dag, som du har besøgt landmanden. Og når han melder klar, skal du kun ændre en dato.
    • Det er muligt at se, hvor mange dyr landmanden har behandlet med besætningsdiagnosen de sidste 3/12 mdr.

    Vejledning i oprettelse og brug af besætningsdiagnoser i DMS

    Eksisterende besætningsdiagnoser

    Besætningsdiagnoser findes under ”Bedrift”.

    I billedet kan de aktive diagnoser ses:

    1. Diagnose. Sorteret i alfabetisk orden.
    2. Dyregruppe
    3. Gyldig fra og gyldig til
    4. Dyrlæge
    5. Antal behandlinger med diagnosen de sidste 3 og 12 mdr.
    6. Ajour dato og navn
    Desuden er det muligt at kopiere diagnoser der har været anvendt, eller redigere diagnoser der ikke har været anvendt (7). Det er også muligt at afslutte en diagnose (der bliver sat ’gyldig til’ = dags dato) eller slette en diagnose (8)

    Det er også muligt at fremsøge tidligere diagnoser (9).

     

    Oprettelse af ny besætningsdiagnose

    En ny besætningsdiagnose oprettes ved at klikke på ”ny”

    Derefter kommer følgende billede frem

    I billedet kan vælges:

    1. Diagnose
    2. Gyldig fra (kan fremdateres) og gyldig til
    3. Dyrlæge
    4. Dyregruppe
    5. Vejledende tekst til behandlingen (behandlingsforskriften). Kan skrives direkte i DMS eller kopier fra andet dokument
    6. Filer i PDF format med problemerkendelse, Konklusion, Målsætning, Handlingsplan, Kritiske symptomer og Vejledning kan tilføjes. Skabelon til Besætningsdiagnoser kan hentes ved at klikke på ”hent skabelon”
    7. Medicin med mængde, antal behandlinger m.v.
    Når felterne er udfyldt trykkes på gem (8). Og derefter kan diagnosen findes på forsiden.

    Bemærk

    • Landmanden kan se besætningsdiagnoser og vedhæftet fil. Men kan ikke redigere.
    • En diagnose med gyldig fra dato i fremtiden har en markering

    • En besætningsdiagnose kan redigeres, hvis den ikke er anvendt til behandling.
    • En besætningsdiagnose, der er anvendt til behandling, kan kopieres
    • Det er muligt at redigere gyldig fra dato på en besætningsdiagnose tilbage i tiden, hvis der ikke har været nogen behandling mellem nye gyldig fra dato og gamle gyldig til dato
    • Diagnoser der IKKE har været anvendt til behandling kan redigeres og slettes.

    Er denne vejledning nyttig?